Læsetid: 4 min.

Et liv med en landsmoder

8. oktober 1997

Hans Olav Brundtland, stadigvæk gift med Gro, har udvidet sin bog om livet med Norges tidligere statsminister i den danske version, han i går præsenterede i København

DERUDE
Forestil Dem, at Poul Nyrup Rasmussen i morgen gik af som statsminister, og Lone Dybkjær straks efter gik igang med at skrive en bog om at være gift med Poul.
Om bogen ville blive en best-seller kan man - uden fare for at blive kaldt en pessimist - godt betvivle. Men hvis den skulle gå hen og sælge godt, så ville det - med al respekt - nok kun blive i Danmark.
Denne nationale grænse for, hvornår en bog er interessant, eksisterer imidlertid ikke for Arne Olav Brundtland - manden bag Norges markante eks-statsminister, Gro Harlem Brundtland. Hans bog "Gift med Gro" er solgt i over 90.000 eksemplarer i Norge, og nu udkommet på dansk. I går var han i København for at præsentere bogen om, hvordan det har været at være gift i 37 år med Norges 'landsmoder'.

I sauna med Nyrup
For at gøre bogen mere interessant for danskerne har han udvidet med en række danske vinkler, blandt andet med et helt kapitel om, hvor dejligt det er at være norsk i Danmark. Også under statsbesøg, hvor han må fungere som 'dekoration' sammen med - som oftest - statsministerfruer.
"Jeg insisterer på at blive behandlet som ethvert andet kvindfolk," sagde Arne Olav Brundtland i går med henvisning til, at han som oftest er i kvindeligt selskab på under de officielle rejsers 'dameprogram'. Han har dog været i sauna med både Nyrup, svenske Bildt og finske Aho.
Men i forsøget på at give bogen en dansk dimension får vi både noget og - desværre mest - ingenting. Intet nyt om samtaleemnerne i saunaen, og om Lone Dybkjær får vi blot at vide, at "under den yderst private middag gik det op for mig, at jeg ikke var så meget på linje med Lone Dybkær, som jeg havde regnet med." Men intet om, hvad kontroversen bestod i.
"Jeg fortæller ikke alt. Kun det, der står i bogen," svarede Arne Olav Brundtland i går på et par nærgående spørgsmål fra deltagerne ved frokostbordet på den norske ambassade. Og det er netop problemet. Der er for mange antydninger og for lidt substans og underbygning af påstande.

Dansk cigarføring
Men man må lade den snart 61-årige hr. Brundtland, at han som forsker ved Norges Udenrigspolitiske Institut (NUPI), taler mere direkte ud af posen, når det gælder hans hjemmebane, sikkerhedspolitikken.
Danmarks høje cigarføring for at støtte de baltiske landes selvstændighedsbestræbelser får nemlig dette skud for boven: "Det svarer nærmest til at en flok nybagte matroser landlov i en berygtet landsby uden at oplyse dem om aids-
faren. Der er lidt for meget fart over feltet. Andre nordiske lande udviser en større geopolitisk forsigtighed."
I øvrigt er bogens skildring af racet om at blive NATO-generalsekretær ganske underholdende i betragtning af den danske lobbyindsats for Uffe Ellemann-Jensen overfor et 'hemmeligt' norsk Gro-kandidatur til den post, som Spaniens Javier Solana til sidst fik for næsen af hollandske Ruud Lubbers.
Samtidig giver Arne O. - som han også kaldes - en række interessante forklaringer på, hvorfor Norge ikke var "fodnote"-agtig i 80'erne i forhold til Danmark. Han peger på det faktum, at Norge har fælles grænse med Rusland. Her kan det være interessant at huske på, at Gros mand ikke stemmer Arbeiderpartiet, men Høyre.
Han fik dog aldrig lov til at stille op for partiet. Det kunne have kostet ægteskabet med Gro, uden at dog hun sagde det så direkte til ham. Til gengæld var det de sikkerhedspolitiske samtaler mellem de to, som reddede ægteskabet.
Og vi får da også mange personlige beretninger, som kaster et udmærket lys over personen Gro Harlem Brundtland, hendes vaner etc.
Den tidligere norske statsminister, som sidste efterår gik frivilligt af og overlod posten til Thorbjørn Jagland, har ikke haft lov til at udøve censur på bogen, før den udkom.
Heller ikke kapitlet om sønnens tragiske død. Den psykisk syge Jørgen begik selvmord, mens Gro Harlem Brundtland var til frokost med Jacques Delors i Bruxelles.
Det er dog de principielle overvejelser om psykiatrisk behandling, som gør dette - iøvrigt udvidede - kapitel mere relevant for danske læsere, end det ellers ville have været. Dette et grænseoverskridende diskussionsemne:
"Det er tankevækkende, at psykisk sygdom rammer omtrent en lige stor del af befolkningen i alle former for politiske systemer verden over," skriver Arne O. selv i bogen og afviser, at samfundet i sig selv kan skabe klienter.

Hvordan har Gro det?
Nu er der gået et år, siden Gro gik af. Siden har hun endnu ikke fået en toppost i FN-systemet. Samtidig har hun måttet se sin efterfølger Thorbjørn Jagland træde tilbage som følge af et dumt ultima-tum til vælgerne om, at han ville have mindst 36,9 procent af stemmerne.
'Hvordan har Gro det egentlig med det?', blev ægtemanden spurgt i København. Arne Olav Brundtland svarede ikke på det, for han kan ikke sige, "hvad Gro tænker."
Det får vi måske lejlighed til at finde ud af senere på bogsæsonen, hvor Gro Harlem Brundtland selv udgiver sine erindringer. Det bliver forhåbentlig en bog med større fokus på de politiske ting, som Gro har arbejdet for. For - med al respekt - skal man være lidt bidt af en gal nordmand for at finde denne bog rigtig interessant.

*Arne Olav Brundtland: "Gift med Gro". Aschehoug. 408 sider, kr. 298. Præsenteret og udgivet i går.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu