Læsetid: 4 min.

Lotteri om billetterne til Guds eget land

28. oktober 1997

Det amerikanske samfund har relativt gnidningsfrit optaget over 13 millioner udlændinge siden 1980 - og New York vil forfalde, hvis man lukkede landets grænser

Boston
De ville fylde mere end Parkens tilskuerpladser, alle de kvinder og mænd - hvide, gule, sorte, mulatter, latinere - som hvert år bliver tilbudt amerikansk statsborgerskab. Sådan på et rent tilfældigt grundlag.
Siden 1994 har den amerikanske regering afholdt et lotteri, hvor 55.000 green cards - en opholds- og arbejdstilladelse - bliver udstedt til de heldige vindere i lande, hvorfra kun få emigrerer til USA. Formålet er at skabe så megen etnisk forskelligartethed som muligt blandt de 700.000 mennesker, der hvert år forlader deres hjemland og rejser til USA for at realisere drømmen om et bedre liv.
Indførelsen af et multietnisk princip i indvandringspolitikken er noget nyt. Javel, siden 1800-tallet har Amerika været kendt for sin åbne immigrationspolitik, et fristed for sultne og undertrykte masser. Men det er mere myte end realitet. Hudfarve og økonomisk baggrund var altid lakmusprøven for adgang.

Billig arbejdskraft
Indtil vedtagelsen af en lov i 1965 anlagde myndighederne åbentlyse racistiske og økonomiske kriterier ved udvælgelsen af immigranter. Medlemmer af ikke-europæiske folkegrupper var ikke velkomne som lovlige indvandrer. Kun mexicanere og kinesere kunne tage bopæl i USA, men de var importeret som billig arbejdskraft.
Og statistikken taler sit eget sprog. I perioder med økonomisk krise er færre indvandrere blevet ladt inden for i Guds eget land. Omvendt i opsvingstider. Derfor har de gyldne 80'ere og 90'ere været årtier med masseindvandring - og det især fra Latinamerika, Asien, Østeuropa og Rusland.
I denne periode er ca. 1,1 mio. udlændinge ankommet hvert år til Amerika. Heraf er 700.000 lovlige tilflyttere, de fleste med familie bosat i landet. Mellem 100.000 og 150.000 er asylsøgere eller flygtninge og 2-300.000 er ulovlige indvandrere.
Siden 1980 har 13,4 mio. mennesker emigreret lovligt til USA. Ni procent af 280 mio. amerikanere er født i udlandet. Dertil skal lægges fem mio., som opholder sig illegalt i landet.

Lærer på arbejdspladsen
At det amerikanske samfund og økonomi er i stand til at optage og assimilere så mange mennesker uden at opleve alvorlige sociale gnidninger og åbenlyse konflikter skyldes, at immigranter hurtigt finder arbejde og har relativt let ved at tilpasse sig amerikansk kultur.
"Nogle mener, at indvandrere først bør lære engelsk og blive sat ind i samfundsnormerne. Dernæst kan de lede efter job. Det er vi uenige i. Folk skal i arbejde med det samme. Ellers ryger de på socialen. På arbejdspladsen lærer de sprog og normer," mener Jack Griswold fra Lutheran Immigration and Refugee Services, en privat organisation med 50 centre for flygtninge og asylsøgere.
Griswold illustrerer dette synspunkt med et eksempel.
"Efter Vietnam-krigen modtog USA en strøm af flygtninge. Vietnameserne var i en vis periode berettiget til kontanthjælp fra forbundsstaten udbetalt af delstatens regering. Det viste sig, at i stater med høj socialhjælp, som Californien og Massachusetts, blev alle indvandrere kronisk afhængige af støtten. I stater med lav støtte fandt 100 pct. arbejde," fortæller han Information.

New Yorks livsnerve
Kun asylsøgere og flygtninge er berettiget til direkte hjælp fra regeringen, hvorimod almindelige immigranter befinder sig på Herrens mark, når toldpolitiet har stemplet indrejsetilladelsen og de bevæger sig ud i det store land. Det går dog sjældent galt, for indvandrere vælger normalt en by, hvor enten familie eller venner opholder sig og kan sætte dem igang.
"Her i New York har veletablerede koreanske immigranter slået sig sammen i et netværk, som låner nyankomne penge til at starte egen forretning. Irske indvandrere sluses igennem pub'er. Kinesere ansættes på restauranter. Økonomien virker som den helt afgørende integrationsfaktor," mener Jack Griswold.
Storbyer som New York ville simpelthen forfalde, hvis grænserne en dag blev lukket. Hvert år bosætter sig over 100.000 immigranter i byen med en drøm om at forbedre deres tilværelse. Få indkasserer socialhjælp, de fleste har et arbejde eller egen forretning. Uden denne skare af arbejdsvillige immigranter ville New Yorks økonomi vånde sig, eftersom mere end 100.000 amerikanere hvert år flygter fra byen på jagt efter en bedre tilværelse, siger demografer.
En tredjedel af newyorkere er født uden for Amerika, og 20 pct. er anden generation.

Gavner erhvervsliv
Man kunne så indvende, at New York er en undtagelse. Byen har altid har tjent som transitpunkt for nyankomne immigranter. Men tag i stedet oliebyen Houston i Texas: I 1980 var kun ni pct. af befolkningen immigranter. I 1990 var dette tal fordoblet, og det fortsætter med at stige. De hvide amerikaneres andel af Houstons borgere er faldet fra 52,3 pct. til 41 pct., mens latinamerikanere og asiatere bosat i byen vokser støt.
Til trods for denne massive indstrømning viser en undersøgelse foretaget af National Immigration Forum i Washington, at folk i Houston, en republikansk bastion, trives med immigranterne. Både by- og delstatspolitikere opfatter indvandringen som et positivt bidrag til Texas' økonomi.
"To ud af tre mener, at varierende etniske kulturer bibringer byen et internationalt perspektiv, som vil gavne erhvervslivet i den globale økonomi. Houston er porten til det latinamerikanske marked," siger Stephen Klineberg, lektor på Rice University.

Ingen dans på roser
Ligesom i andre amerikanske byer findes der i Houston en række frivillige organisationer, som hjælper immigranter. Især kirker spiller en vigtig rolle. De fleste kommuner tilbyder desuden et gratis kursus i engelsk. Ellers er indvandreren på egen hånd.
At være immigrant i USA er ikke altid en dans på roser. I 1996 besluttede Kongressen f.eks. at fratage lovlige indvandrere retten til socialbistand og sygehjælp fra forbundsstaten. Republikanerne hævdede, at systemet bliver misbrugt. Indgrebet har vakt en sådan furore, at Kongressen for tiden søger at lappe på loven.
Kriterierne for familiesammenføring er også blevet strammet. Fra december skal en familie på fire tjene mindst 20.000 dollar for at kunne indbyde en slægtning til at slå sig ned i USA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu