Venstre's Birthe Rønn Hornbech anklager i ny bog politikere for at dalre af sted og vil rydde op med Janteloven i hånd
Interview
Birthe Rønn Hornbech er folketingspolitikeren og Venstre-kvinden med de mange ansigter. Hun kan både kæmpe for retssikkerheden og højlydt opfordre danskerne til at sende udlændingene hjem.
Hun kan kritisere medierne for at styre Folketingets dagsorden med enkeltsager, godt hjulpet på vej af politikere, der heller end gerne stiller op med hurtige og klare fire sekunders budskaber.
Hun har selv lært sig kunsten at formulere korte rammende budskaber gennem ti års arbejde med udlændingepolitikken.
Nu har hun skrevet en bog, hvor hun går til angreb på de særlove og hovsa-lovgivninger, regeringen med de fleste Folketingspolitikeres accept har vedtaget i de seneste år.
Titel: Så gik der politik i det.
En titel der ikke er ment som en ros.
I en samtale om den nye bog, som udkommer på mandag, peger Birthe Rønn Hornbech over for Information på, at både demokratiet og fundamentet for retsstaten smuldrer.
Demokratiet, fordi "Folketinget forsømmer den principielle diskussion og lovgiver her og nu". Retsstaten, fordi principperne handler om magtdelingen mellem den lovgivende magt, Folketinget, og domstolene, den dømmende magt, "jo mere spredt magten er, jo mindre risiko for magtbrynde".
Og så ender det med love, der ikke holder til et principielt eftersyn.
I bogen gennemgår Birthe Rønn Hornbech otte sager, hvor hun selv som retspolitisk ordfører for Venstre har været involveret. Derfor er den 156 sider lange bog skrevet med "hjerteblod", det skal være noget "jeg står inde og brænder for".
Tvindloven
To meget omtalte sager, Tvindloven og voldspakken fylder godt i bog og Birthe Rønn Hornbechs bevidsthed.
Problemet er, at Folketinget vedtager love, Tvindloven for eksempel, der sætter retssikkerheden ud af kraft for en bestemt og på forhånd udpeget gruppe af skoler. Efter Tvindloven, så kom voldspakken i det følgende folketingsår, hvor Folketinget i bemærkningerne til loven fik strammet straframmerne med et år i forhold til gældende praksis.
På den måde slap politikerne for at diskutere straframmer og kunne i stedet diskutere, hvordan de nuværende straframmer blev anvendt. I følge Birthe Rønn Hornbech et skred af principielle dimensioner: "Vi dalrer videre og efterhånden så falder den moralske skranke, fordi politikerne ikke vil gøre sig klart, hvad man gør. Intensiteten med hensyn til dårlig lovgivning er steget."
Hverken kollegerne i Venstre eller det store flertal af politikere fra de øvrige partier fulgte Rønn Hornbechs kritik.
Og så brød hun endnu engang partilinjen og stemte mod de lovforslag, der nu er gældende lov.
Selv opfatter hun sig som "anti-autoritær", en forkæmper for demokratiet. På dansk, naturligvis.
"Jeg er blevet Venstre-kvinde fordi magtfordelingen og det antiautoritære er det naturlige ved at være dansk. Derfor nævner jeg Janteloven i min bog. Hvis vi vender den positivt, så er det ærligt dansk, at ingen skal have for meget magt," siger Birthe Rønn Hornbech, som lige nu synes, Folketinget tager magt fra domstolene. Det sker under hårdt pres fra medier, hvor enkeltsager og ikke sammenhænge præger avissider og indslag i tv-aviser og nyheder.
Lige præcis her erkender Birthe Rønn Hornbech et fundamentalt problem for folkestyret - og et medansvar for, at det er gået så galt.
"Hvis pressen holdt op med at skrive om enkeltsagshistorierne, eller hvis politikerne ikke medvirkede til det, så ville vi ikke have haft den hovsalovgivning, vi nu har fået," siger Birthe Rønn Hornbech.
Venstre-kvinden lægger vægt på, at ansvaret skal deles mellem politikere og presse.
Politikere, fordi de som hun selv stiller op til hurtige fire-sekunders indslag i en TV-avis: "Jeg er den i Venstre, der bliver trukket frem, når de skal bruge fire sekunder i fjernsynet og have en til at sige, at udlændinge skal smides hjem og forbryderne bures inde," siger Birthe Rønn Hornbech.
Udlændinge og demokrati
Birthe Rønn Hornbech ærgrer sig over udviklingen i udlændingepolitikken i en tid, hvor de "lette synspunkter" vinder frem.
"Jeg har altid hævdet, også da jeg blev mobbet i mit eget parti, at udlændingepolitikken skulle kunne diskuteres lige så frit og naturligt som alt muligt andet. Jeg har advaret mod, at gryden ville koge over, fordi folk ikke ville finde sig idet. Men socialdemokraterne har ikke villet og så har de overladt debatten til ydergrupperne," siger Birthe Rønn Hornbech.
Venstres mobning af Birthe Rønn Hornbech forstummede i 1987, hvor Uffe Ellemann Jensen trak Birthe Rønn Hornbech ind i partiets inderkreds.
"Jeg blev rehabiliteret som racist og såkaldt systemkritiker, fordi Venstre bad mig om at blive formand for et udlændingeudvalg. Der formulerede jeg vores politik og siden har den holdt vand," siger Birthe Rønn Hornbech.
På samme måde som med udlændingepolitikken vil hun have en diskussion af principperne der styrer det hele bag ved: "Når jeg ikke kan komme igennem med mine synspunkter i Folketinget må jeg appellere til en bredere kreds inden det går helt galt. Man kan godt køre surt i det, hvis man kæmper alene," siger hun.
