Læsetid: 4 min.

Mænd i dansk forskning

29. oktober 1997

En ny bog af mandlige forskere beskriver ufrivilligt indeklimaet i visse universitetsmiljøer. Der registreres og optegnes, men hvor man savner faglig nytænkning og en ide med arbejdet

Musik i København. Studier i Københavns musikhistorie i det 19. og 20. århundrede. Sådan hedder en nyere publikation fra Musikvidenskabeligt Institut (C.A. Reitzels Forlag 1997).
Bogen er udformet som en række enkeltundersøgelser af de lærere, der er tilknyttet Musikvidenskabeligt Institut. Carsten Hatting skriver om Weyses Symfonier, Sten Høgel om "Omkring morgensang for børn, 1837 af Ingemann og Weyse", Gorm Busk om Kuhlaus operaer og skuespilmusik, Henning Urup om dans i København, Niels Krabbe om Beethoven-receptionen, Morten Topp om komponisten Jørgen Bentzon, Michael Fjeldsøe om den ny musiks organisationer 1920-1930 og Erik Wiedemann om Jazzhus Montmartre 1959-76.
Disse undersøgelser er ifølge bogens forord "tænkt som en del af den empiriske baggrund, der vil være nødvendig for udarbejdelsen af en egentlig "Musikkens historie i København".
Med denne bemærkning kan man måske tillade sig at formode, at forlaget eller bogens redaktør (Niels Krabbe) har overvejet at udarbejde en sådan ambitiøs Københavnerhistorie.
Den foreliggende bog er skrevet af de af instituttets lærere (på nær Henning Urup), der kunne bidrage til emnet. Publikationen giver et billede af, hvad instituttet kan præstere på området.
Med forfatterkredsens udvælgelse in mente må undersøgelserne nødvendigvis være præget af spredt fægtning. Der er ikke artikler, som forsøger at sammentænke områder, ingen helhedsperspektiver. Bogen blev udgivet på engelsk i 1996 som bind 21 i Musikvidenskabeligt Instituts årbog Musik & Forskning som instituttets bidrag til Kulturbyåret.

Hvorfor nu det?
Man spørger sig selv, hvorfor denne videnskabelige publikation skal udgives på dansk, når man nu endelig har taget sig sammen til at udgive forskningsresultaterne på engelsk. Læserkredsen til en sådan videnskabelig bog må formodes at kunne engelsk.
Umiddelbart lyder det bagvendt, men måske instituttet har for mange penge, som det ikke ved, hvad det skal bruge til og derfor bruger på en overflødig udgivelse.
Det mest slående ved indholdet og de musikhistoriske synsvinkler i denne udgivelse er, at forskerne har bevæget sig tilbage til en musikhistorieskrivning, man egentlig troede hørte fortiden til. Alle kampene på instituttet - Poul Nielsens indsats, de lyserøde Gyldendal-folk, sociologerne, filosoffen, hele banden af anderledes tænkende - synes at have kæmpet forgæves. Det er som om de ikke har eksisteret.
Det betyder ikke, at der ikke er nyttige oplysninger i den foreliggende bog. Det er der, hvilket gør det urimelig at afvise bogen som sådan. Men det er det næsten totale fravær af holdning, der virker nedslående, næsten deprimerende. Man registrerer, optegner og gengiver, men du godeste hvor savner man faglig nytænkning og en idé om hvad forskerne vil med deres fag.
De artige bidrag til bogen får en til at gentage sætningen: Universitetsmiljøerne producerer for mange af dem, der hverken er kolde eller varme.

Kvindelig professor?
Måske den nye professor i musikvidenskab i København, tyskeren Heinrich Schwab, vil forsøge at tegne noget, der ligner en forskningsprofil, måske endda en på et internationalt niveau. Sproget har han med sig. Hvornår kan vi vente, at han tiltræder stillingen?
Information mødte Schwab i Oslo i forbindelse med Ultima Festivalen. Vi ville gerne vide noget om Schwabs ambitioner med faget. Vi ville gerne vide hvordan han ville bruge sin energi. Det ville Schwab først sige noget om, når han havde talt med sine kommende kolleger i København. Det sker når han kan få fri eller når han går på pension (Schwab er pt. ansat i en stilling som professor i Kiel i Tyskland).
Spændende bliver det også at se, hvem der skal være Schwabs ligemand eller -kvinde i det sidste ledige professorat i København. Ville det ikke for en enkelt gangs skyld være forjættende med lidt luftforandring, f.eks. i form af en kvindelig professor?
Der skal efter sigende være flere kvinder, der har søgt stillingen. Har musikvidenskaben i Danmark overhovedet haft en kvindelig professor? Tænk om den første blev ansat i København - så ville man der kunne sige, at man havde udrettet noget epokegørende.

Riget - et eksempel
Det er en tanke værd: Der hvor man skriver årbøger, eller holder konferencer, eller symposier, eller faglige møder - det er aldrig der, det sner. Det er aldrig der, det virkeligt nye i musikken sker. Der hvor man snakker om musikken, der lever den ikke.
Det nye, de bevidsthedsmæssige skred, den nye tanker, formes altid på uventede steder, oftest uden for institutionerne. Der er sjældent noget, der for alvor brænder på i institutionerne. Hvorfor det er naturligt, at de ansatte med tiden bliver halvskøre, gør underlige ting.
Det er naturligvis mænd, vi taler om. Nogle af dem bliver så kugleskøre, at de må blive væk fra arbejdet. Det er det eneste, man ikke skal gøre. Så længe man blot kommer på arbejdspladsen, kan de ikke røre en (det skulle da lige være hvis man overfaldt en ung kvindelig student - men det er jo gudskelov kun i tv-serien Riget, at den type perverse udskejelser finder sted, ikke?).
Så er der dem, der kun er lidt skøre, men som alligevel kommer på arbejde. Det er morsomme og tragiske figurer, som ikke har noget som helt at tilbyde faget, men som trisser rundt i deres egen verden. Lidt som prof. Moesgaard i Riget. Og da institutternes ledere er rekrutteret blandt de fastansatte, er der jo et vist sammenhold i lærergruppen. Lidt som logen i Riget.
Når alt kommer til alt, er Riget faktisk en meget naturalistisk fremstilling af tilstandene. Kun på overfladen er filmen manieret, overdreven og kultisk. Den skildrer ganske præcist de menneskelige følelser, der opstår i den indeklemte institutionsfims, der forhindrer enhver frit tænkende ånd i at udfolde sig. Følelser der får mænd til at gå i sort og gøre ting, man ikke troede var muligt - "han er jo sådan en pæn mand".
Her gengivet i det hvidklædte forskningsmiljø på Riget. Overfør selv til andre relevante miljøer. Eksemplerne er legio.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu