Læsetid: 4 min.

Malmö satser på multikultur

27. oktober 1997

Malmö tager konsekvensen af sine mange udlændinge og vil gennem målrettet integration udnytte potentialet i at være en multikulturel by

Malmö
Hylderne med sko, der midlertidigt er taget af, er fulde denne fredag eftermiddag i moskeen hos Islamisk Center i Malmö-bydelen Rosengård.
En jævn strøm af muslimske mænd og drenge spadserer fra den store parkeringsplads og hen ad stien, der deler græsplænen i to. Fredagen tiltrækker naturligvis - på grund af fællesbønnen - flere mennesker end andre hverdage. Omkring et par tusinde ud af en medlemsskare på 40.000 kommer forbi i løbet af eftermiddagen. Mange taler arabisk, ligeså mange - dem fra Bosnien - taler serbo-kroatisk. Men de fleste kommunikerer faktisk på svensk.
"Vi er i Sverige. Vi er en del af det svenske samfund, og vi kommer alle mulige steder fra. Vi er et slags lille FN med alle mulige nationaliteter, der blot har islam tilfælles som vores religion," siger Bejzat Becirov, som er stifter og leder af Islamisk Center. Han hoppede af til Sverige i 1962, dengang han var statsborger i det tidligere socialistiske forbundsrepublik Jugoslavien.
Bejzat Becirov er et eksempel på en velintegreret udlænding i den svenske storby. Alligevel mener han, at der er et behov for en moske og et islamisk center for de mange muslimer i Malmö.
"Vi opfylder mange sociale behov, som kommunen og staten ikke har kunnet give til mange af medborgerne," siger Becirov. Han afviser samtidig, at han skulle være med til at få mange indvandrere og flygtninge til at vende sig mod Mekka fremfor Malmö.

Tilskynder integration
"Vi tilskynder folk til at integrere sig i det svenske samfund. Vi hjælper børn med lektierne i skolen, hvis forældrene ikke kan. Vi opfordrer folk til at deltage i lokalpolitik. Vi medvirker ikke til isolering, tværtimod," siger Bejzat Becirov.
Det socialdemokratisk dominerede byråd i Malmö er enigt med ham. De sagde ja til bygningen af moskeen og det aktive center.
"Der er tale om et center, som er åbent over for omverdenen. Jeg har et positivt syn på det. Gennem eksistensen af centret får mange en opbakning og selvtillid til at klare sig," siger Leif Jakobsson, som er partisekretær i Socialdemokratiet i Malmö.
Han er også en af medforfatterne til en ny integrationspolitik i byen.

Holdningsskift
"Der er sket to holdningsskift på det seneste. Før var det holdningen hos etablissementet, at vi skulle hjælpe alle, og debatten gik derfor altid på, hvor mange vi skulle lukke ind. Nu tager debatten udgangspunkt i den reelle situation: 'Vi har mange udlændinge. Hvordan får vi dem integreret bedst muligt'," siger Leif Jakobsson.
Det bedste eksempel på holdningsændringen er måske, at Sverige ikke længere har en indvandringsminister. Landet har en integrationsminister.
På lokalt plan erkender man således, at Malmös befolkningssammensætning gennem de senere år er ændret radikalt i retning af det multikulturelle.
"Malmö er en multikulturel by, og det vil den vedblive at være i overskuelig fremtid," siger Leif Jakobsson.

30 pct. udlændinge
Knap 30 procent af befolkningen i Malmö er af udenlandsk herkomst, og blandt de unge er andelen 40 procent. Dermed har byen den største andel udlændinge i Sverige. Fem skoler i byen har udelukkende elever, hvis forældre kommer fra andre lande. Efter indvandrerstoppet i 1973 i Sverige er det fortrinsvis familiemedlemmer og - allermest - flygtninge, som er kommet til byen i de senere år.
Ligesom i Danmark er det et typisk fænomen, at flygtningene først fordeles ud over landet, men at de siden søger mod de større byer. Men hvor en række borgmestre fra danske storbyer som Aalborg, Århus og Odense har sendt vrede breve til indenrigsministereriet, så har Malmös krav til regeringen i Stockholm kun handlet om penge.
"Vi har aldrig i Malmö protesteret i pressen over flygtningene. Vi har selvfølgelig bedt om flere penge, fordi vi kunne argumentere med at der kom mange flygtninge hertil. Okay, i 1994 havde vi faktisk aftalt, at der ikke skulle komme flere flygtninge, men der kom alligevel 5.000 til Malmö fra andre steder i Sverige. Men vi lever i et frit land, så sådan en udvikling får os ikke op på barrikaderne" siger Jakobsson.

Ny politik
Tværtimod satser socialdemokraterne i Malmö på en anden strategi til, hvordan indvandringen skal tackles.
I oplægget "Malmö - en by med mange kulturer", som på grund af socialdemokraternes flertal i byrådet vil blive den fremtidige politik, forslås for det første en kampagne til bearbejdning af svenskernes holdning til udlændingene.
"Vi vil spreder budskabet - især til arbejdsgiverne - om, at vi er en multikulturel by, og at vi derfor må integerer os mest muligt med hinanden. Arbejdsgiverne må ansætte flere udlændinge. Integrationen kræver også meget af svenskerne, ellers får vi et delt Malmö," siger Leif Jakobsson.
Konkret vil kommunen omlægge den obligatoriske sprogundervisning, så den bliver mere praktisk orienteret, blandt andet med besøg på arbejdspladser o. lign. Desuden vil man nedprioritere modersmålundervisningen til indvandrernes børn.
"Det svenske sprog skal gælde i Sverige. Vi vil ikke fjerne modersmålundervisningen, men vi vil give svenskundervisning større prioritet," siger Leif Jakobsson.
Desuden vil man omlægge den kommunale støtte til foreningerne. Det vil blive sværere at få støtte til eksempelvis den marokkanske forening, mens pengene vil sidde løsere i hånden til foreninger, der arbejder på integration.

Sport er bedst
Tallene taler for sig selv. 1.500 ud af 3.300 medlemmer af sportscentret 'Enighet' i Malmö er af udenlandsk herkomst. Her dyrker piger og drenge kampsport, hockey og aerobic, og formanden Leif Almö er tydeligt stolt over stedets succes.
"Sport er den bedste måde til integration. Her gælder kun idrættens regler. Uanset, fra hvilket af de 70 lande repræsenteret her man kommer, er man et individ og ikke deltager i en homogen gruppe," siger han om centret, hvor alt foregår på svensk og alligevel er blevet tiltrækkene for indvandrer- og flygtningebørn.
'Enighet' skønnes at komme med på støttelisten i Malmö Kommunes kommende nye prioriteringer af pengene. brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer