Læsetid: 4 min.

Masser af messe

17. oktober 1997

Frankfurt Bogmessen bliver ved med at vokse, de elektroniske medier ekspanderer, og strukturen i bogtilblivelsen ændrer karakter

FRANKFURT
Da jeg fortalte en bekendt, der er bilhandler, og som ikke har læst mange bøger i sit liv, at jeg skulle til Bogmessen i Frankfurt, viste det sig han selv havde været til Bilmessen samme sted for nogle uger siden. Så spurgte han, hvilke af messeområdets haller Bogmessen skulle finde sted i, og da jeg svarede: "Dem allesammen," fór det ud af ham:
"Så mange bøger findes der da ikke."
Det gav mig noget at tænke over, for nok findes der mange bøger sammenlagt på verdensplan, men er de alle så meget værd, at de bør komme på verdens største bogmesse?
I tolerancens hellige navn - og det lægger Bogmessen vægt på (så meget at selv nazistiske forlag og udgivelser fra diktaturlande har lov at deltage, i hvert efter domme fra tyske domstole) - så samles skidt og kanel i Frankfurt.
Siden 1993 er der nu for femte gang kommet nye boller på suppen, der vokser og vokser - altså både suppen og bollerne, og de sidstnævnte er de elektroniske medier, med cd-rom i spidsen, der får mere og mere plads, mere end naturligt nok.

Bogens sejrsgang
De elektroniske mediers fremmarch kunne få nogle pessimister til endnu engang at tale om litteraturens og bogens endelig. Det synspunkt er der dog ikke mange som støtter. Og hvis de gør, kan man bruge en krabask og gøre dem opmærksom på, hvor fantastisk bogens historie er.
Nu skal vi ikke her starte med de lertavler Gilgamesh-eposet blev skrevet på, og lad os nøjes med at gøre opmærksom på, hvornår bogmessen i Frankfurt i grunden startede.
Ja, der er blevet handlet bøger på Handelsmessen i Frankfurt så langt tilbage den er kendt, og den omtales første gang i år 794. For der fandtes jo også bøger inden bogtrykkerkunsten blev opfundet, og en selvstændig afdeling for bøger blev på Handelsmessen i Frankfurt startet i år 1564!
Dens betydning varede dog ikke så langsom, for de politiske forhold i det østrigsk-tyske område medførte hurtigt censur. Hvor Martin Luthers skrifter tidligere var blevet handlet i det katolske Frankfurt, var det nu slut med mange slags publikationer, og derfor blev Leipzig centrum for det tyske bogmarked, under de frie forhold i kongeriget Sachsen.
I år betegnes Bogmessen i Frankfurt som den 49., og har således fælles fødselsår med det tidligere Vesttyskland.
For nogle år siden var det øverst på tapetet at skabe en arbejdsling mellem Bogmessen i Frankfurt og den i Leipzig, der var blevet genoptaget i DDR-tiden. Det ville fremme integrationen i den tyske genforening, og det ville forhindre den kvælende størelse Frankfurt-bogmessen efterhånden har fået. Hvad der er kommet ud af de planer, har jeg i skrivende stund ikke fundet ud af.

Gigantomani
Indtil videre er Bogmessen i Frankfurt ikke kun gigantisk, den er gigantomanisk. Den er så stor, at ingen kan overskue den, heller ikke arrangørerne selv - og det er Börsenverein des deutschen Buchhandels.
De pressemeddelelser, der sendes ud og messens homepage på internet, foruden hvad det tyske udenrigsministeium og det verdensomspændende tyske Goethe-institut sender med ellers få varianter på deres homepages, ja, det passer altså ikke særlig godt sammen.
Hvis vi nu vælger en slags mellemproportional af disse kaotiske informationsstrømme, så kan man regne med, at omkring 9.000 udstillere fra cirka 106 lande fremviser omtrent 320.000 bøger og elektroniske materialer, kort og billeder.
Begrænser vi os til dét, som Bogmessen siden 1963 er blevet mere og mere: En købs- og salgsmesse hvad angår copyrights, så forlyder det, at omkring 1000 "handlende" fra 60 lande er ude på at sælge eller bytte eller hvad det bliver, 12.000 titler.
Det er jo også immervæk en post. Bare nogen altså kan overskue det, af de 200.000 besøgende forlæggere, boghandlere, bibliotekarer og journalister, der forventes oven i hatten. "Everybody comes to Frankfurt because everybody comes to Frankfurt," som et af messens slogans lyder.

Fokus-temaer
Uanset hvor spændende og inspirerende kaos og anarki kan være, så må der jo også lidt struktur til. Derfor har man med års mellemrum, og nu mere konstant valgt et Schwerpunktthema, et skægt tysk ord, som på engelsk hedder Focal Theme. I år er det Portugal, bl.a. med begrundelsen at det er lidt af et kick-off for 500-årsjubilæet næste år for Vasco da Gamas ekspedition til Indien.
Sidste år var hovedemnet "Irland og landets emigration," og til næste år skal det være Schweiz (spændende i betragtning af landets multinationale og multilinguale sammenhæng). I år 1999 skal det være Ungarn.
Disse Schwerpunkte var i starten bredere, og det begyndte i 1976 med Latin-Amerika og fortsatte i 1980 med Afrika. Det kom der umiddelbart ikke det store ud af, grundet alle mulige objektive årsager, som f.eks. sprogproblemer og manglende forlagsstrukturer i de nævnte områder. Men allerede på halvlang sigt var det enormt, hvad disse arrangementer kom til at betyde, ved at verden og især Europa langsomt men sikkert blev opmærksom på disse kontinenters litteratur.
Lidt mindre heldigt er det (indtil nu i hvert fald, selv om der kan være ændringer på vej) gået med opfølgningen af "Øst-Vest-mødestedet" i 1992, der tre år senere blev fulgt op med "Nord-Syd-Mødestedet." Også i år vil de østeuropæiske lande blive forsøgt tildelt en særlig opmærksomhed, og når jeg formulerer det på denne måde, er det fordi de østeuropæiske deltagere via internettet sender deres beklagelser over manglende vestlig interesse om ørerne på os.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu