Læsetid: 4 min.

Mekka eller Babylon

31. oktober 1997

Frankfurt Bogmessen er noget af en anti-begivenhed. Informations udsendte følte sig som en (gammel) Bambi på glatis

Dernede
Siden den 49. Bogmesse i Frankfurt sluttede sidste mandag, har mange af de 300.000 besøgende og de 10.000 journalister som altid spurgt os selv om, hvad vi i grunden lavede her, for mønstret på messen er trods mange nyskabelser det samme, og den egentlige nyhedsværdi ret begrænset. Man går og går rundt på de 184.000 kvadratmeter, får opsvulmede fødder og sveder, bliver overlæsset med plastic- pg papirposer, der fyldes med kataloger og boggaver. Og synes, at man i grunden ikke når særlig meget.
Under messen skriver de tyske aviser kun lidt, og især ironisk, om begivenheden. Den gode gamle tante, Frankfurter Allgemeine Zeitung (i øvrigt det bedste europæiske dagblad), skrev som afslutning på messen: "Messegængeren er et ejendommeligt væsen... Fordi der stilles ekstreme krav til ham, udvikler han usædvanlige evner. Hans orienteringsevne er som en brevdues, hans nøjsomhed som en dromedars. Han er bevægelig som et egern, og uanfægtet som en flodhest."
For mit eget vedkommende er det dog mere nærliggende at sammenligne mig med (en gammel) Bambi på glatis.

Jagten på noget nyt
I dagene forud kommer de tyske dagblade til gengæld med fyldige tillæg med anmeldelser af efterårets nyheder indenfor skøn- og faglitteratur. Som en gammel bekendt fra Berlin forklarede mig:
"Det er umuligt at skrive om Frankfurt Bogmesse. Enten forsøger man krampagtigt at finde noget nyt, eller man gør grin med dem, der mener at have fundet noget nyt."
I hvert fald er bogmessen med sine astronomiske antal af forlag, bøger, agenter og arrangementer uoverskuelig, i ordets helt bogstavelige betydning. Hvis nogen kan overskue den, eller vælger sine mere begrænsede områder, er messen dog et vigtigt sted for at få et indtryk af det europæiske og amerikanske bogmarked og dets litteraturindustri generelt.
Men hvordan får man sine informationer? Vom Hörensagen. Lige så lidt som alle andre har jeg nået at læse én eneste bog, ofte har jeg kun bladret lidt i billedbøger, indtil menneskemængderne pressede mig videre; end ikke en novelle har jeg fået læst, kun to (portugisiske) digte - de var også kun på fire linier hver.
Men tilbage til 'informationerne', der går fra mund til øre. Det med alt 'det nye' har jo sin begrænsning, for de fleste nye bøger er allerede udkommet her i efteråret, i hvert fald i Tyskland, og de færreste (udover stressede forlagsredaktører og anmeldere) har nået at læse dem - men her kommer rygtestrømmen og de uofficielle tips så ind, ved siden af anmeldelserne selvfølgelig, dvs. "de andres meninger". Sådan kan der manipuleres bestsellere frem.
De egentlige nye bøger, dvs. dem der kommer til næste år, er i mange tilfælde ikke skrevet endnu, uanset at mange forfattere har fået kæmpeforskud. Endvidere forhandles de vigtigste skrevne og uskrevne manuskripter slet ikke på messen, men på byens dyreste hoteller og store forlagskontorer, og her kommer offentligheden eller pressen ikke ind.
Man kan dog møde masser af spændende forfattere og forlæggere på byens natcafeer og -barer, men de flydende genstande er så dyre, at en halv eller hel månedshyre nemt fordamper i promiller.

Bare for stor
Der er ingen, jeg rigtigt vil anbefale at tage til Bogmessen i Frankfurt, men jeg vil selvfølgelig heller ikke afskrække nogen.
Messen er altså bare for stor (det er alle enige om). Det var femte gang, jeg var her, og jeg synes, udbyttet har været spændende. Som man siger hernede In der Begrenzung zeigt sich der Meister.
Og jeg har været godt tilfreds, fordi jeg har fået et indtryk af tendenserne i den nyeste tyske litteratur, hvor tidligere og allerede tidligt emigrerede østtyskere her i efteråret har gjort sig flot gældende. Og fordi jeg har fået et status-indtryk af de elektroniske medier, hvor det viser sig, at set ud fra litterære indfaldsvinkler, står internet og cd-rom lidt i stampe. Og fordi jeg (bedre sent end aldrig) har fået appetit på portugisisk og portugisisk-sproget litteratur, et sprogområde der tæller 200 millioner mennesker.

Read or fuck
To vittigheder gik deres runde i Frankfurt. Den første påstås dog at være et citat, endda en dedikation. Den refereres i en bog, den aldrende tyske skuespiller Maximilian Schell har skrevet som camouflerede erindringer. Der var en nat, hvor han sammen med Marlon Brando sad i Hollywood og ventede på nogle japanske ludere. De udeblev, i stedet kom de to skuespillere i snak om Japan, og Brando forærede Schell en bog om japansk filosofi, og som dedikation skrev han:
"Perhaps reading is better than fucking." Schells kommentar lyder: "Det mest interessante ved denne dedikation synes jeg er dette 'perhaps'".
Lad mig slutte med en gammel tysk vittighed: Hvorfor valgte boghandleren sit erhverv? Fordi han elskede at læse bøger. Hvorfor ser han så ofte så trist og sur ud? Fordi han ikke mere har tid til at læse bøger.
Jeg føler med boghandleren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu