Læsetid: 3 min.

Mellem drøm og drama

13. oktober 1997

Lars Klit forsøger med Catwalk at følge op på succesen med gyseroperaen
Den sidste virtuos

NY OPERA
Lars Klit fik et gennembrud med gyseroperaen Den sidste virtuos. Nu har han skrevet en ny opera med tilsvarende markant rytmisk drive i musikken.
I Den sidste virtuos var det drævende slow rock-rytmer og rå guitareffekter, der kørte handlingen op i en spids, så publikum endte ude på kanten af stolen. Catwalk, der foregår i et psykologisk spændingsfelt mellem pigekammer og modeverden, henter sin rytmiske kraft fra de heftige bas- og trommebeats, der følger modellerne, når de går deres blitzoplyste ture på catwalken.
Eva drømmer om at blive model, men efterhånden som drømmen bliver til virkelighed, bryder en verden af kaos løs. Dagdrømmene om modelkarrieren erstattes af mareridt, hvor kærestens modstand mod Evas planer og Evas traumatiske barndomsoplevelser spilles ud i groteske og ubehagelige scener.
Forestillingen arbejder - ligesom Alban Bergs Lulu - med filmsekvenser til tolkning af det kaos, der foregår i hovedpersonens indre. En kombination af båndet tale og mimik får i en mareridtssekvens den voksne Eva og Eva som barn til at smelte uhyggeligt godt sammen.
I andre scener går det mindre godt. Klits musik kan fungere som et virkeligt stærkt dramatisk drivmiddel, når det rytmiske kører. Men på grund af handlingens balancegang mellem drøm og drama klippes der konstant fra modekongen Goldmanns hårdt pumpede univers til Evas statiske drømmeflader. Dramatikken slappes, og det undgås ikke, at grebet om publikum også svækkes. Lars Klit kan skabe musikalske rum, hvor personerne kan handle og drømme, men Catwalk når i sin musik og sin libretto ikke op på siden af Den sidste virtuos i konsekvans og dramatisk sug. Dog, inddragelsen af børnesangen "Se min kjole" fungerer uden at blive banal. Det skæve i musikken får de forskellige lån til at fungere som andet og mere end musikalsk genbrug.

Smukt realiseret
En lang drømmesekvens er smukt realiseret som scenisk tableau af balletagtig karakter. Vellykket på egne præmisser, men i grunden handlingslammende.
Nina Flagstads opbygning af scenen som en catwalk spændt ud mellem pigeværelset på den ene side og Goldmanns kontor på den anden er indlysende og effektiv. Man ønskede, at kontakten mellem publikum og scene havde været mindre intim, så de levende modellers frosne positurer kunne bevares intakt som illusion. Musikkens karakter og hele scenespillet lægger op til større teaterrammer, end operaen kan få i Den Anden Operas ellers fleksible sal, der til lejligheden er udnyttet i tværformat.
Sangerene fungerer i høj grad som skuespillere i Birgitte Kolerus' fine instruktion. Palle Kibsgaard er, trods intonationssvigt, frastødende god i rollen som Goldmann, trekantsdramaets dynamiske hjørnefigur. Også Tine Gaardsdal som Eva er glimrende, og Thomas Peter Koppel som kæresten leverer en udmærket præstation, selvom hans rolle ikke har store muligheder for skarp persontegning. I scenerne mellem Martin og Eva er operaen er ved at kamme over i skolekomedie, som en kollega spottende antydede efter premieren.
Librettist Lars Lønstrup har - trods det teenageoide i tematikken - formået at forme sit sujet, så opbygningen fungerer, inklusive de drømmeflash-backs, der skal give psykologisk dybde til hovedpersonen. Blot ærgrer det, at Lønstrup og Klit ikke har givet slutscenen mere pondus. Plottet og ikke mindst den musikalske idé kunne have tålt et større brag.
Det ville kun have gjort det hele mere foruroligende.

*Catwalk. Opera af Lars Klit med libretto af Lars Lønstrup. Tine Gaardsdal: Eva; Thomas Peter Koppel: Martin; Palle Kibsgaard: Goldmann; Eva Bredahl Toft: Eva som lille; Dirigent: Tamás Vetö; Instruktør: Birgitte Kolerus; Scenograf Nina Flagstad; Filminstruktør: Kathrine Windfeld. Den Anden Opera, København, fredag. Spiller til og med 30. ds.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her