Læsetid: 6 min.

Mesterligt

31. oktober 1997

James Ellroys hårdkogte krimi 'L.A. Confidential' er blevet til en fremragende film i instruktøren Curtis Hansons overmåde kompetente hænder

NY FILM
Med en eksotisk cocktail af hårdtslående strømere, korrupte politikere, slibrige paparazzi'er, smukke luksusludere, liderlige folkevalgte, berømte berømtheder og brutale forbrydere eksploderer Curtis Hansons fremragende kriminalfilm L. A. Confidential frem på lærredet og efterlader sit publikum begejstret og målløst af beundring.
For ikke alene er filmen stilistisk set godt håndværk - den er tillige et stykke gennemarbejdet 50'er amerikana, der har indfanget stemningen fra en 40 år yngre engelenes by og genskabt den ned til mindste detalje. Og efter filmen er slut, synes man at have tilbragt to timer i en velsmurt tidsmaskine.

Korruption
L. A. Confidential er en studie i korruption og bristede drømme i verdens filmhovedstad, Los Angeles, og filmen følger Hollywood's Finest, mens de arbejder sig gennem en sag, hvis opklaring får vidtrækkende konsekvenser for såvel politikorpsets som for hele byens fremtid.
Caféen The Nite Owl har været udsat for noget, der ligner et røveri, hvor også samtlige stedets gæster blev dræbt. Den ambitiøse kriminalinspektør Ed Exley sættes på sagen, og snart fængsles tre unge, sorte mænd for forbrydelsen og udråbes af både politi og offentlighed til at være de skyldige. Men politistyrkens muskelmand Bud White fornemmer, at der er ugler i mosen, og begynder sin egen efterforskning. Ligeledes vågner narkoafdelingens stjerne-strømer Jack Vincennes op til dåd og rigtigt politiarbejde efter at have tilbragt al sin tid med at være konsulent på tv-serien Badge of Honor og knaldet filmstjerner med lyssky hjælp fra sin gode ven Sid Hudgeons, "reporter" på sladderbladet Hush Hush.
Efterhånden strammer tingene til, og en lokal rigmand, som driver et bureau med luksusludere, der ligner filmstjerner, inddrages side om side med højtstående embedsmænd og politifolk. Ikke alle overlever, og ikke alle er så uskyldige, som de gerne vil give udseende af. Men hvem, der er hvem, hvad og hvorfor, skal opleves i biografen.

Hårdkogt
L. A. Confidential er baseret på en bog af den amerikanske krimiforfatter James Ellroy, som i stil og hårdkogthed er i familie med mestre som Dashiell Hammett og Raymond Chandler og den mere nutidige Walter Mosley. Bogen er en del af hans L. A. Kvartet, som har sat sig for at dissekere og fortælle den ubehagelige sandhed om USA i 50'erne - et årti, som ellers er omgærdet med en vis uskyldighed og positiv ånd. Men i følge Ellroy, der mere end Hammett og Chandler er en voldens og brutalitetens poet, var 50'erne slet ikke så idylliske, som de fremstilles. Korruptionen florerede, narko og prostitution gik hånd i hånd, mens filmstjerner og andre kändisser skejede ud i alskens seksuelle excesser.
Det er et voldsomt korstog for at sætte the record straight, som Ellroy i sine fire bøger om den paradoksalt benævnte by Los Angeles - engelenes by - har bevæget sig ud på. Og i sin efterfølgende trilogi står tiden fra Kennedy til Watergate for tur. Som en anden litteraturens Oliver Stone agerer han det selvfornægtende USA's dårlige samvittighed.

Medrivende skuespil
I instruktøren Curtis Hansons udgave er tonen stadig rå, lige på og hård, men de tre primære hovedpersoner har fået sig nogle mere sympatiske og forsonende træk, som gør, at filmen trods sine mange ubehageligheder og grumme personager stadig har nogen, man kan holde med og af.
Den karrierestormende Ed Exley, som i starten af filmen er villig til at sladre om sine kolleger for at avancere, spilles af den australske skuespiller Guy Pearce, som vi senest så i Ørkendronningen Priscilla - i en noget anderledes rolle. Han er glat og veltalende som en rigtig politiker skal være, men at han også er retskaffen og går efter retfærdigheden åbenbarer sig, efterhånden som korruptionen og brutaliteten tager form. Pearce viser på overbevisende vis begge sider af Exley og formår således at skabe sympati om ham som person.
Russell Crowe, også fra Australien, er skræmmende som politistyrkens bulldog, Bud White, der har et svagt punkt, når det kommer til underkuede og voldsramte kvinder. Han går simpelthed amok og kan tæve hvad som helst ud af hvem som helst. Men White har en rigtig kriminaldetektiv i maven, og langsomt går det op for ham, at han ikke længere nyder at tæve tilståelser ud af forbryderne eller med vold skræmme dem til at forlade byen.
Det velspillende trekløver fuldendes af Kevin Spacey som lapsen og "tv-stjernen" Jack Vincennes, der ikke længere kan huske, hvorfor han gik ind i politiet. Og som egentlig ikke bryder sig om at arrestere kendte mennesker og for penge komme på forsiden af Hush Hush.
Filmen skaber i skøn forening med de tre hovedskuespillere personer, som måske nok er blændet af filmbyens strålende lys, og som tror, de trives med deres arbejde, men som efterhånden hver især begynder at tvivle. Fra at være andres velvillige værktøj træder de i karakter og begynder at kæmpe for det, de tror på og føler for.
Rundt om Pearce, Crowe og Spacey færdes en håndfuld ikke mindre strålende skuespillere, som giver liv til filmens mange vigtige biroller. Klarest lyser smukke Kim Basinger som luderen Lynn Bracken, der er i stald hos millionæren Pierce Patchett som hans Veronica Lake - og som forelsker sig i Bud White.
Basinger er i sandhed smuk - smukkere end Veronica Lake, som Bud siger på et tidspunkt - og rollen som Lynn er en af hendes bedste nogensinde. Luderen og madonnaen som kom til Hollywood for at blive skuespillerinde og endte med at blive prostitueret. En stærk og uafhængig kvinde, der heller ikke nyder sit arbejde og drømmer om at åbne en modebutik i sin hjemby i provinsen.
Derudover bør fremhæves Danny DeVito som den påtrængende Hush Hush-slambert Sid Hudgeons, David Strathairn som den lyssky millionær Pierce Patchett og James Cromwell som den irske politikaptajn Dudley Smith for deres deres troværdige og medrivende skuespil.

Kongenial
Men L. A. Confidentials største stjerne må være instruktør og med-manuskriptforfatter Curtis Hanson, der nu har lavet sin hidtil bedste film - noget han får svært ved at overgå. I Hanson har Ellroy fundet en kongenial fortolker og forløser, som har taget de bedste dele af forlægget og forstærket dem, således at resultatet er en helstøbt og vidunderligt filmisk film.
Tidligere har Hanson lavet middelmådige thriller- og gyserfilm som Hånden på vuggen og River Wild, hvilket bare gør hans bedrift endnu større. L. A. Confidential er perfekt på alle planer. Skuespil, set- og production-design, kostumer, instruktion, manuskript og musikken, der er et helt kapitel for sig.
En dejlig blanding af hits og sangere fra 50'erne. Fra Dean Martin og Kay Starr over Lee Wiley til Gerry Mulligan Quartet og Chet Baker - krydret med et minimalt, men genialt, tidstypisk original score fra Jerry Goldsmith.
L. A. Confidential er blevet sammenlignet med Roman Polanskis mesterlige Chinatown, hvilket er forståeligt - og ikke til last for nogen af filmene - da de to film rummer adskillige fællestræk. Men hvor Chinatown er en ægte filmnoir, så gør L. A. Confidential sig bedre som gængs kriminalfilm med en sindrig intrige.
Filmen er et portræt af en by på godt og ondt. En by hvor man med sine forfejlede filmstjerneambitioner enten går ind i politiet, bliver prostitueret eller slår sig på forbryder-vejen.
L. A. Confidential gav mig et sug i maven og fik mig til at huske, hvorfor jeg elsker film - og det må da være den bedste anbefaling, man kan give en film med på vejen.

*L. A. Confidential. Instr.: Curtis Hanson. Manus.: Brian Helgeland & Curtis Hanson. Amerikansk (Grand, Palads og Palladium, København og 10 biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her