Læsetid: 5 min.

Milosevic sætter på ny gang i politistavene

2. oktober 1997

Den serbiske leder sender politi mod demonstranter i både Beograd og Kosovo umiddelbart før vigtige præsidentvalg i Serbien og Montenegro

Med fyringen tirsdag aften af Beograds borgmester, oppositionslederen Zoran Djindjic, sørgede det regerende serbiske Socialistparti for at skabe en dramatisk optakt til søndagens anden og afgørende runde i det serbiske præsidentvalg.
Samtidig meldes om gadekampe i Kosovo-provinsens hovedstad Prisjtina mellem sikkerhedspoliti og Kosovo-studenter. Og i delrepublikken Montenegro tyder alt på, at Milosevic-modstanderen Milo Djukanovic går sejrrigt ud af søndagens præsidentvalg - med endnu ukendte konsekvenser for statsforbundet med Serbien.
I Beograd opfordrede Zoran Djindjic' Demokratiske Parti i går befolkningen til at genoptage vinterens daglige demonstrationer mod Milosevic-styret.
Det kom allerede tirsdag aften til sammenstød mellem ca. 20.000 demonstranter, der havde samlet sig i Beograds gader, og sikkerhedspoliti, som trak stavene for at sprede demonstranterne.

Det endelige brud
Opfordringen til daglige protester kommer, efter at Djindjic ved en afstemning i Beograds byråd tirsdag aften blev afsat som borgmester. Djindjic vandt borgmesterposten under lokalvalg i november sidste år som kandidat for den samlede oppositionsbevægelse Zajedno, blev frakendt sejren under styrets åbenlyse valgmanipulation, men kunne sætte sig i borgmesterstolen efter 88 dages demonstrationer og aktioner.
Men afstemningen tirsdag aften markerede det endelige sammenbrud for oppositionsalliancen Zajedno. Det var nemlig Djindjic' tidligere partner, Den Serbiske Fornyelsesbevægelse (SPO) under ledelse af Vuk Draskovic, der stillede den udløsende mistillidserklæring til Djindjic.
"Nu er vi helt sikre på det, vi før blot formodede: At der forud for præsidentvalget i Serbien er indgået en aftale mellem Slobodan Milosevic og Vuk Draskovic," siger Aleksandra Joksimovic, talskvinde for Djindjic' Demokratiske Parti, i en telefonsamtale med Information.
"Draskovic sagde ja til at stille op til præsidentvalget, så Milosevic kunne sige til omverdenen: 'Se, oppositionen deltager også'. Som belønning venter der Draskovic en høj post i den næste regering. Og med i aftalen hører, at alle borgmestre fra Det Demokratiske Parti nu bliver væltet. Det, der skete i Beograd tirsdag aften, vil ske i Nis og andre storbyer. Draskovic har ødelagt alt, hvad vi vandt under 88 dages demonstrationer", siger Joksimovic.

Valgboykot
Balladen kommer umiddelbart før søndagens anden og afgørende runde af det serbiske præsidentvalg. Her tyder det på, at det regerende Socialistpartis kandidat, Zoran Lilic, ikke vil have helt så let ved at blive valgt, som det umiddelbart så ud til efter første valgrunde den 21. september.
Ifølge de reviderede stemmetal fik Lilic i første runde 35,7 pct. af stemmerne, den højre-radikale Vojislav Seselj 27,3 pct. og Vuk Draskovic kun 20,6 pct. Men - hvad der er vigtigst - stemmeprocenten var kun på 57 pct., og da også Vuk Draskovic har opfordret sine tilhængere til at boykotte valgets anden runde, kan den forventes at blive endnu lavere.
"Sandsynligheden for, at færre end 50 pct. af vælgerne møder frem på søndag, og at der derfor ikke kan vælges en ny præsident, er meget stor", siger Branislav Milosevic, adm. chefredaktør for det uafhængige dagblad Nasa Borba, til Information.
"Hvis det sker, kastes Serbien ud i en politisk krise. Det nye parlament må som sin første opgave udskrive nyt præsidentvalg til afholdelse engang i januar-februar. Her kan oppositionen nå at stille op og dermed korrigere den strategiske fejl, de begik, da den besluttede at boykotte præsidentvalget".
Heller ikke i det serbiske parlament har Milosevic det nemt. Hans parti, Socialistpartiet, og regeringens to støttepartier, Det Jugoslaviske Venstre (JUL, ledet af Mira Markovic, præsidentens hustru) og det lille Nyt Demokrati, mistede sit flertal i parlamentet og har nu kun 110 af de 250 pladser.
Dermed er regeringskoalitionen tvunget til at samarbejde - enten med Vojislav Seselj's nærmest fascistiske Radikale Parti, der blev valgets store vinder med en fremgang fra 39 til 82 mandater, eller med Vuk Draskovic' SPO, som fik 45 mandater.

Valg i Montenegro
Endnu et valg vil efter al sandsynlighed komme Milosevic på tværs: Søndagens præsidentvalg i Montenegro, hvis 600.000 indbyggere indgår - formelt på lige fod - et statsforbund med Serbiens 10,5 mio. indbyggere.
Storfavorit til at vinde det montenegrinske valg er Milo Djukanovic, den nuværende regeringschef, hvis reformfløj har erobret magten i det regerende Demokratiske Socialistparti (DPS). Djukanovic har i de seneste år markeret en stadig stigende afstand til forbundsregeringen i Beograd og - især - til Slobodan Milosevic.
Han er stærkt utilfreds med, at Milosevic ikke gør nok for at bringe Jugoslavien ud af den fortsatte internationale isolation, hvis konsekvenser, manglende udenlandske kreditter og investeringer, især har ramt den turistindustri, der er så vigtig for Montenegros økonomi.
Djukanovic' hovedmodstander bliver den siddende præsident, Momir Bulatovic, hvis politiske karriere i sin tid blev kick-startet af netop Slobodan Milosevic, og som betragtes som en loyal iværksætter af direktiver, udstukket af Beograd.
Bulatovic tabte magtopgøret i regeringspartiet DPS og blev i forsommeren fjernet som partiformand - en afgørelse, han nægter at anerkende med den konsekvens, at der i dag findes to DPS-partiorganisationer.

Griber Beograd ind?
Ikke uventet har Bulatovic Beograds - og dermed de statsstyrede mediers - fulde støtte, en kendsgerning, der har fået flere iagttagere til at tale om muligheden for, at Beograd griber ind og erklærer Montenegro i undtagelsestilstand, hvis Djukanovic vinder søndagens præsidentvalg.
I valgkampens sidste fase er tonen blevet stærkt skærpet. Således erklærede Bulatovic under et valgmøde søndag, at "frihed og demokrati er i fare" i Montenegro - en bemærkning, der påny satte gang i rygterne om en forestående undtagelsestilstand.
Djukanovic angribes med to hovedargumenter: at han vil løsrive Montenegro fra Jugoslavien, og at den 35-årige regeringschef, der har en fortid som succesrig forretningsmand, skulle have gjort sig skyldig i omfattende korruption og nepotisme i sin tid ved magten.
Det sidste afviser han naturligvis blankt, og hvad angår løsrivelse siger Djukanovic i et interview med Beograd-bladet Danas:
"Ingen i den montenegrinske regering eller i Det Demokratiske Socialistparti prøver at underminere Jugoslaviens funktioner. Men uenigheden går på, hvordan vor fælles stat skal udvikle sig - om den fortsat skal være regeret af en enkelt mands ideer eller om den skal udvikle sig efter internationale standarder til en demokratisk stat med en effektiv økonomi".
Hvis Djukanovic bliver valgt - og det forventer alle politiske iagttagere - kan der ventes en konfrontation mellem ham, forbundsregeringen i Beograd og - ikke mindst - forbundsrepublikkens præsident, Slobodan Milosevic.
F.eks. kan ingen forfatningsændringer passere uden at blive vedtaget i Jugoslaviens andetkammer, Forbundsrådet, hvor Serbien og Montenegro har lige mange medlemmer. Dermed vil Djukanovic formentlig få blokerende indflydelse over for ethvert forslag om f.eks. at give forbundspræsidenten, Milosevic, mere magt.

Ny uro i Kosovo
Som om alt dette ikke var nok har styret i Beograd fået problemer med genopblussede uroligheder i Kosovo-provinsen, hvis albanske befolkning (ca. 90 pct. af indbyggerne) kræver selvstændighed.
Serbisk sikkerhedspoliti fyrede i går tåregas mod en fredelig studenterdemonstration i hovedstaden Prisjtinas gader, og demonstranterne blev trakteret med knippelsuppe.
Øjenvidner fortæller til nyhedsbureauet Reuter's korrespondent på stedet, at mindst 10 demonstranter blev såret, og at rektoren og vice-rektoren for det albanske undergrunds-universitet samt tre albanske studenterledere blev arresteret.
Store politistyrker udstyret med maskingeværer og skudsikre veste blev udstationeret i Prisjtinas centrum som led i en styrkedemonstration.
Studenterne kræver at få adgang til albansk-sproget undervisning på Prisjtinas universitet. Albanerne har i flere år boykottet undervisningen og har skabt deres eget parallelle uddannelsessystem i protest mod, at lektionerne på de offentlige uddannelsesinstitutioner foregår på serbisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu