Læsetid: 2 min.

Minister opgiver skånejob

17. oktober 1997

Vi har fokuseret for meget på skånejob, erkender Karen Jespersen, der dog kritiserer arbejdsmarkedets parter for at forsøge på at snakke sig fra problemerne med de svage grupper uden for arbejdsmarkedet

Socialminister Karen Jespersen gør nu op med den voldsomme fokus på etableringen af de 40.000 skånejob, der har været et helt centralt element i regeringens forsøg på at dæmme op for den omfattende udstødning fra arbejdsmarkedet.
"Vi skal passe på med ikke at fokusere for meget på målet med de 40.000 skånejob, som regeringen har sat op. Det vigtigste er at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Selv mener jeg ikke, der er en modsætning mellem det rummelige arbejdsmarked og skånejobbene, men der er blevet fokuseret for meget på skånejobbene, som jeg selv har bidraget til," siger Karen Jespersen til Information.
Dermed sætter ministeren for alvor fredagens og lørdagens stort anlagte og internationale konference i perspektiv. På ministerens initiativ mødes en række virksomhedsledere fra transnationale virksomheder med ministre fra flere europæiske lande for at diskutere virksomhedernes og det offentliges ansvar for at forhindre udstødning og polarisering.

Intet mål i sig selv
"Det vigtigste er at forebygge og undgå social udstødning. Arbejdsgiverne skal have fat i folk på et meget tidligt tidspunkt. Det er ikke noget mål i sig selv at finde 40.000 skånejobs," siger Karen Jespersen.
Dermed tager ministeren luften ud af den kritik, som arbejdsmarkedets to modpoler, Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i fællesskab retter mod den voldsomme fokusering på skånejobbene.
"Skånejobsstrategien er ikke en farbar vej til løsningen af problemet med udstødningen. Hvis vi får et større antal mennesker på skånejob, så tager den letteste og mindst belastende del af arbejdet fra de funktioner, der udgør almindelige jobs. Og så bliver de job for hårde, arbejderne bliver for belastet og så stiger udstødningen igen," siger afdelingsleder og sociualrådgiver Gunvor Auken, SiD.
"Vi skal gå ind før problemerne opstår for at undgå, at det bliver de svageste af de svageste, der bliver fyret, når det går galt for en virksomhed. Det sker kun, hvis virksomhederne ikke stiller krav til sine ansatte," siger arbejdskraftchef Tina Voldby, DA.
Arbejdskraftchefen mener både virksomheden bør stille krav om, at ansatte sørger for at få den nødvendige efteruddannelse og tage fat, hvis en medarbejder får mere socialt betonede problemer, for eksempel med alkohol.
"Vi skal sætte gang i processen langt tidligere, så vi undgår, at det eneste alternativ er skånejob," siger Tina Voldby.
Ja, ja, siger Karen Jespersen, OK, der er fokuseret lidt vel rigeligt på skånejobbene, men arbejdsmarkedets parter "skal passe på med ikke at snakke sig væk fra problemerne med den gruppe mennesker".
"Jeg må sige til SiD og DA, at der er en gruppe mennesker, hvor vi ikke har andre muligheder end et tilbud om et fleksjob eller et skånejob. Den påmindelse vil jeg gerne give arbejdsmarkedets parter," siger Karen Jespersen til Information.
I stedet for at fokusere på de 40.000 skånejob opfordrer socialministeren til at succeskriterierne for regeringens kamp mod udstødningen fra arbejdsmarkedet skal være et fald i to statistikker.
*For det første skal antallet af førtidspensionister reduceres
*For det andet skal udgifterne til sygedagpenge falde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her