Læsetid: 6 min.

Mombasa Bridge og Nej til EU

4. oktober 1997

Venstres ynglingsfjendebillede, fusionspartiet Enhedslisten, mødes i weekenden på Rødovre Gymnasium til landsmøde. Partiet vil væk fra at være et reservat for unge københavnere

Nyhedsanalyse
Enhedslisten holder årsmøde på Rødovre Gymnasium i weekenden. Samtidig holder Dansk Folkeparti landsmøde i Vissenbjerg. Det ene parti har bedt Richard Ragnvald om at underholde med sin sang om kære gamle farmor. Det andet har hyret gruppen Mombasa Bridge.
Gæt selv, hvem der har hyret hvilken underholder.
Der er ingen tvivl om, hvor Enhedslisten står i det politiske landskab. Fusionspartiet af de gamle DKP'er, SAP'er og Venstresocialister har altid været enige om at placere sig selv længst til venstre i det danske politiske landskab.
Og efterhånden er de gamle skel imellem de tre moderpartier udvisket i en grad, så listen efterhånden kunne hedde Enhedspartiet.
Forskellen mellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten er lige så stor som forskellen imellem deres foretrukne underholdning på landsmødet. Men på et enkelt punkt kan de umage parter finde sammen. I modstanden mod Amsterdamtraktaten.
Alligevel er det ikke det samme, Enhedslisten og Folkepartiet siger nej til.
Enhedslisten har travlt med at distancere sig fra Folkepartiet.
"Det er vigtigt at understrege at vores alternativ til Amsterdam ikke er et lukket, smånationalistisk og snæversynet Europa," siger Søren Søndergaard, MF'er for Listen.
Derimod er visionen et langt mere internationalt samfund, nu hvor Interrailgenerationen er blevet til en Internet-generation, og selv Europa syntes for snævert.
I modsætning til SF's nej-sigere vil Enhedslisten helt ud af EU.
Overraskende nok er frontlinien imellem SF og Enhedslisten iøvrigt ikke specielt skarpt trukket op fra nogen af siderne.
De fleste politiske iagttagere mener at Enhedslistens valg til folketinget sidste gang, mest skyldtes at SF's Ja til Maastricht og Edinburgh kastede SF's venstrefløj længere til venstre. Og derfor kan man også tro, at et SF-nej til Amsterdam giver Enhedslisten et problem på vælgerfronten.
Men sådan ser de ikke på det i Enhedslisten.
"Jeg har det godt med, at SF nu anbefaler et nej. Jeg vil hellere have et nej til Amsterdamtraktaten og seks Enhedslistemandater, end jeg vil have et Ja og en mandatfremgang ved næste valg," siger Søren Søndergaard. Og rører ved en af kernerne i Enhedslisten.
Der er da heller ikke nogen tvivl om at Enhedslisten er mindre fokuseret på, hvad SF går og laver, end omvendt.
"Partier går generelt efter en kombination af fire ting," siger lektor Lars Bille fra Københavns Universitet.
"Det er stemmer, regeringsmagt og indflydelse, formulering af politik, og endelig organisationens egen demokratiske struktur. Og hér lægger Enhedslisten helt klart mest vægt på de to sidste ting. Enhedslisten er ikke nødvendigvis ude efter at stemmemaksimere hele tiden," siger han.
Til gengæld kan Lars Bille godt se, at Enhedslisten har forandret SF´s parlamentariske situation.
"Fra 1987-94 havde SF et frirum som det eneste parti til venstre for socialdemokraterne. Før 1987 havde SF'erne samme vægtning som Enhedslisten, men i en situation uden konkurrence på venstrefløjen bevægede de sig fra deres oprindelige position og begyndte at søge parlamentarisk indflydelse, og måske endda regeringsmagt. Ikke mindst ved det nationale kompromis. De muligheder er reduceret med konkurrencen på venstrefløjen," siger Lars Bille.
Til gengæld er han ikke i tvivl om, at Enhedslistens egen og direkte indflydelse blev reduceret ved det såkaldte Grønært-forlig i forsommeren. Det var ved den lejlighed, at Enhedslistens bestyrelse ikke ville gå med til en ganske marginal forringelse af de arbejdsløses vilkår til gengæld for en generel bruttoskatte-stigning.
"Regeringens interesse for Enhedslisten blev svækket dér. Der er ingen tvivl om, at der er ringere mulighed for en flertalsdannelse til venstre i salen efter forårets indgreb," siger Lars Bille.
Det er Søren Søndergaard faktisk enig i.
"Hvis regeringen insisterer på forringelser for almindelige mennesker, herunder dem på overførselsindkomster, så behøver de ikke bruge tid på Enhedslisten. Vi synes sådan set, det er ok, at der kommer penge i kassen, så man kan afdrage på statsgælden. Og det er ikke, fordi vi ikke gerne vil være med til at skaffe for eksempel 10 milliarder ekstra over finansloven. Men det er svært at finde de samme 10 milliarder som regeringen," siger Søren Søndergaard.

En af de flittigst brugte politiske klicheer fra det sidste års politiske skriverier fra Christiansborg er omtalen af Enhedslistens piercede bestyrelse.
Der sidder et par unge i Enhedslistens bestyrelse med ringe i næser og øjenbryn, og de bliver ofte hevet frem som billede på Enhedslisten. Og engang imellem som fjendebillede.
Blandt andet talte Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde om, hvordan en samling unge, piercede folk fra det indre København ikke skulle have politisk indflydelse.
"Men hvad er der galt med at være ung, fra det indre København, og have en ring i næsen?" spørger Søndergaard.
Og rigtigt er det, at de unge aktive Enhedslistefolk fra det indre København har opnået en direkte indflydelse på dansk politik gennem fusionslisten fra venstrefløjen.
Det er også de unge der melder sig ind i Enhedslisten. Efterhånden er det kun mellem en fjerdedel og en tredjedel af Enhedslistens medlemmer, der har et parallelt medlemsskab i SAP, VS eller DKP. Resten er rene Enhedslistefolk, og rigtig mange af de nye er stadig teenagere eller først i tyverne.
Til gengæld er de næsten kun fra København.
Og et af de vigtige diskussionspunkter på Rødovre Gymnasium i weekenden er, hvordan partiet skal omdannes fra at være et parti for de unge i København med en enkelt filial i Århus, til at være et landsparti.

Blandt førstegangsvælgerne på Nørrebro er der omkring en femtedel Enhedsliste-folk. Blandt folk over 60 i Ringkøbing Amt ville det være påfaldende hvis der var bare en enkelt, der satte kryds ved Ø.
Foreløbig har partiet fået opstillet folk i alle amter, og alene dét ser partiet som et fremskridt. Men det er kun i 40 ud af landets 275 kommuner, at folk med Enhedslistesympatier kan kæmpe for at få en Ø-mand eller en Ø-kvinde i kommunalbestyrelsen. Og det er ikke ude i landkommunerne, at Ø står på stemmesedlen.
Men Enhedslisten ser det selv som et pædagogisk problem, altså et formidlingsproblem, og ikke som et problem, der har sit udspring i de politiske programmer.

På årsmødet på Rødovre Gymnasium vil Enhedslisten endnu engang præsentere forslag om at omdanne overførselsindkomster til rigtige jobs, for eksempel indenfor hjemmehjælpen, børnepasningen eller miljøarbejdet. Partiet vil sætte gang i den kollektive trafik, gøre langt mere for en økologisk udvikling, sige nej til Amsterdam-traktaten, og partiet lover en uforsonelig kamp imod partier, der forsøger at vinde stemmer ved at hetze mod flygtninge og indvandrere.
Det ville heller ikke være Enhedslisten imod, hvis man kunne fjerne det skrå skatteloft og genindføre formueskatten.
Det er temmeligt sikkert, at Enhedslisten ikke får gennemført meget fra programmet, så længe dogmet om aldrig at stemme for forringelser af nogen art, står ved magt. Det er trods alt begrænset hvor stor indflydelse et lille nicheparti med rødder i den yderste venstrefløj får gennemført. Men meningsmålingerne viser at partiet fortsat vil komme i folketinget, og medlemstilgangen er på over ti procent om året. Godt 1.500 mennesker er nu medlemmer af bevægelsen, der mere og mere ligner et egentligt parti.
Der er ingen hændervriden og klynk i partiets hovedkontor i Studiestræde, og der er langt mindre splittelse i Ø end hos storebroderen SF.
Der vil blive swinget med, når Mombasa Bridge sætter stikket i på Rødovre Gymnasium. Det er profilen der skal pudses på årsmødet. Og ikke den parlamentariske indflydelse, der skal tunes. Sammen med et nej til Amsterdam er det måske det eneste fællestræk med Dansk Folkepartis møde i Svinninge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu