Læsetid: 4 min.

Moralens velsmurte svingdøre

16. oktober 1997

Udvalg af Anders Bodelsens noveller gennem en snes år med præcise aftegninger af en moderne forhippet mentalitet, der drømmer om opfyldelse

Ny bog
Mellem 1965 og 1987 udsendte den nu 60-årige Anders Bodelsen syv novellesamlinger, hvorfra forlæggeren Johannes Riis har udvalgt seksten stykker uden anden fælles titel end netop 16 noveller.
Som genre betragtet lever de fint op til den moderne nøgterne novelle med bløde pointer og markerede stationer for drejning af livsforløbet, åbne hellere end lukkede, med mindre det gælder dødens uomgængelighed. Undertiden drejer det sig om den stemning, der hedder lige før: den dumpe forventning foran en afgørelse, der truer eller dog anspænder, enten man selv er herre over den eller ej. Eller det drejer sig om at forlade, at betragte noget overstået for at rive sig løs på den rette måde.
Overalt er det tredjepersonsfortællinger, hankøn eller hunkøn set indefra. Det er gjort så passende konsekvent, at man studser over et markant brud af synsvinkel, hvor forfatteren føler trang til at hjælpe læseren med forståelse af den manglende pointes betydning. Det er netop i fortællingen "Pointen" om en flytning, et typisk Bodelsen-sujet, hvor kvinden dvæler i den gamle lejlighed, men dog allerede føler sig tryg i det nye hus. "Men at også dét kunne være en pointe nåede hun ikke at tænke over før hun sov."
Det er næsten at tabe novellens æstetik på gulvet, en forfatterens nøglesøvn.

Den præcise aftegning
Bodelsen er kendt for sin moderne realisme, den præcise aftegning af dansk mellemklasses miljøer, fyldt op af ting, arvegods, møbler, brugsgenstande. Bevidsthederne er hele flyttelæs af materialer, alle tidsindstillede, idet personerne hele tiden ser på uret, hænger i klokkestrengen, forvisser sig om, at nu er den tolv, nu er der gået fem minutter, om et kvarter sker der det og det, og nu kommer jeg for sent eller alt for tidligt.
Et næsten manisk træk og et fint udtryk for en moderne forhippet mentalitet, der drømmer om opfyldelse, om endelig afslapning, om berømmelse, forfremmelse eller afhentning af politiet. Et kissejav af tomhed i al velfærden blandt mennesker, der stort set er almindelige, sympatiske, "som folk er flest".
I den forbindelse ville en mininovelle som "Den mørke nat" fra den her ikke repræsenterede samling Uden for nummer have gjort sig. En kvinde vågner i morgenens ulvetime, uret er gået i stå, og i tidens tomrum inden hun trækker det op, oplever hun et gennembrud:
"Hendes genvundne lykke holder, mens uret udmåler minut efter minut. Og hvert minut er kostbart."
Og penge, det har de alle sammen. Her er ingen fattigrøve. Det foregår stort set i flødeskummet af samfundets lagkage. Er der temporær smalhans til stede, er det en sport at spare, som i novellen "Isolation" fra tiden lige før velfærden satte ind, en idyl med underklang af titlens dobbelttydighed. Banker og bankmænd spiller en vis rolle, og tanken om pengerøveri hører med, som den jo gør i både hverdagen og forfatterskabet.
Forbrydelsens element er ellers skrumpet ind til snyderiets dimensioner. Vi færdes jævnlig i moralens grænseområder, i fristelsernes forhave med en let vibrerende fornemmelse af skyld. Den kan vise sig som bevidstheden om at være et dumt svin som hos bankmanden i "December", der i Palma indleder et tilfældigt forhold til en dansk pige, der ser noget mere i det.
Det er en godt skildret proces af selverkendelse i det typiske turistmiljø, med hotellets svingdør som genkommende motiv.
Den moralske svingdør drejes også i "Snyd", hvor en mellemskoledreng ved skriftlig eksamen løser sin matematikopgave med en snydeseddel, vel vidende at han sidder og er i færd med at determinere sin fremtid. Og det kommer han så også til: "Han måtte lave regler, der tillod ham at snyde på den måde han havde snydt. Han måtte begynde det lange arbejde med at forme disse regler."

Sociale ambitioner
Udvalget er komponeret i tre dele efter livsaldrene, den første om drenge i forventningernes rum, indledt af den velkendte "Rama Sama" med fixerbilledet af trolden, som er svær at få øje på. Han står for seksualiteten, som det i det hele taget er svært at få øje på i novellerne. Den er dæmpet ned som noget relativt uinteressant, noget selvfølgeligt, som man ikke taler om. Ikke engang bankmanden fra før noterer sex som værdi.
Det er andre forhold, det interesserer forfatteren at lægge for dagen, omkostninger ved sociale ambitioner, som hos den forfremmede bankbestyrer, der forkøber sig på en potent sportsvogn, hos pianisten, der er hektisk forhippet på koncertanmeldelserne, den frustrerede tv-mand på druktur med tab af venner. Og i sidste del kommer familieskaberne på prøve, ægtefolk, voksne søskende, aldrende eksildanskere, døende fædre. På vej ud af tiden, med og uden snyd.
Det er et horisontalt menneskesyn, man møder i Anders Bodelsens samtidsverden af signalementer. Hans figurer er ikke erotisk orienterede. Der er ikke langt ned i dem endsige højt op. Psykoanalyse og metafysik eksponeres ikke. Findes kun uden for nummer i hans velorganiserede skrift på lejlighedernes bare vægge.

*Anders Bodelsen: 16 noveller. Udvalg ved Johannes Riis. 272 s. 250 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu