Læsetid: 4 min.

Når navnet tager magten

23. oktober 1997

Det uafhængige pladeselskab Creation er en organisation, hvor nyskabelse er kodeordet. Men den myte er efterhånden ved at aflive sig selv

Musikavisen New Musical Express begavede i begyndelsen af '97 sine læsere med et kasettebånd, på hvilket en god håndfuld af de seneste sæsoners mest populære engelske rockgrupper bidrog.
Coveret bar titlen Creation For The Nation, og bag det kunne man bl.a. finde Oasis med en demo-udgave af den hovmodige nyklassiker "Live Forever", The Boo Radleys med en omarrangeret version af singlehittet "C'mon Kids" fra gruppens femte album af samme navn og Teenage Fanclub med en forsmag på deres femte i form af den varmblodede Byrds/Big Star-kollision "I Don't Care" - for nu bare at nævne tre af de mest fremtrædende.
Sådanne salgsfremmende objekter er selvfølgelig langt fra ualmindelige i det udvekslingsforhold, der hersker mellem de musikalske udøvere, producenterne, pressen og forbrugerne. Men når denne propagandagenstand alligevel springer i øjnene, er det, fordi den alene består af navne fra det efterhånden temmelig store uafhængige, London-baserede pladeselskab der netop bærer navnet Creation: Et label, der gennem fjorten år vedvarende har estimeret sig som katalysator for nye træfsikre talenter og strømninger på det britiske popfirmament.

Banebrydere
Creation er først og fremmest synonym med grundlæggeren Alan McGee, der som 19-årig drog fra Glasgow til London for at prøve lykken med sin gruppe The Laughing Apple.
McGee, eller 'The President', som han nu slet og ret kaldes, fandt dog hurtigt ud af, at han var langt bedre til at organisere, lede og dirigere end selv at stå i rampelyset. Dette resulterede til at begynde med i oprettelsen af spillestedet The Living Room, hvor unge himmelstormere uden kontrakt - primært venner og venners venner - fik muligheden for at folde sig ud.
Creation opstod som en naturlig udløber af The Living Room og blev fra 1984 arnestedet for en stribe grupper, hvoraf flere i dag er deciderede banebrydere i den britiske rockkanon.
Den første succes fandt således allerede sted i etableringsåret, hvor The Jesus & Mary Chain solgte mere end 50.000 eksemplarer af debutsinglen "Upside Down" og med den satte nye infernalske standarder for feedback-dreven popcore.
Ud over hobby- og pioner-stadiet kom Creation dog først omkring 1988 med The House Of Love's maleriske debut-lp, der kort og godt bar bandets navn samt My Bloody Valentines foruroligende intense indie-udslip Isn't Anything.
Kunstnerisk topper selskabet mellem 1990 og 1992. Oxford-grupperne Ride og Swervedriver og den purunge Reading-kvintet Slowdive fungerede i denne periode som eksponenter for den indadvendte, i nogles ører forpuppede, støvsugerpop, der fik betegnelsen shoegazer. Endvidere udsendte McGee's ungdomskammerat Bobby Gillespie og navnkundige Primal Scream den prisbelønnede milepæl Screamadelica, hvor acid house og jamaicansk dub-inspiration for første gang tørnede sammen med psykedelisk garagerock.
Endelig indrulleredes The Boo Radleys og Teenage Fanclub i bandstaben med hver deres bud på revitalisering af tresserne, og My Bloody Valentine formåede på det nærmeste at udhule Creation økonomisk under indspilningen af gruppens formeksperimenter på hovedværket Loveless.
Det er først og fremmest i denne periode Creation indskriver sig som selskabet, der notorisk befinder sig i stormens øje. Med McGee som et visionært og idealistisk kraftcenter af næsten olympisk format.

Dunkle symptomer
Men ser man på talentfabrikken, som den har taget sig ud de seneste år, er det derimod så som så med de store grundrystende opbud. Ja, myten om den store fornyer synes faktisk på nippet til at kunne aflive sig selv.
Oasis er naturligvis svære at komme udenom, specielt når man anskuer deres salgstal og mediemæssige gennemslagskraft - fakta, der i øvrigt hænger nøje sammen med britpoppens sejrsgang, og det partnerskab Creation indgik med giganten Sony i 1993. Men at kalde Oasis progressive eller nyskabende er unægtelig ikke det første, der falder for. Og ser man på striben af tilbageskuende medløbere, så som Hurricane #1, Arnold, 18 Wheeler eller værre endnu, The Diggers, begynder et temmelig anstrengt billede at tegne sig.
Bevares, et frisk pust finder man i den Walisiske gruppe Super Furry Animals' anden langspiller Radiator, der ligesom 1996-debuten Fuzzy Logic behændigt forener kalejdoskopisk syrerock med opdateret glam og en befriende utraditionel brug af strygere og horn. Men den hører altså til de positive undtagelser blandt Mr McGee's nyeste opdagelser.
Thi symptomatisk er det, at det er de gammelkendte ansigter, der sidder inde med det, som i overført betydning må betegnes som 'Creation For The Nation'. Primal Scream har således varslet sin anden ungdom med det collagelignende og og mildest talt inciterende udspil Vanishing Point, hvilket - sammen med The Boo Radleys' C'mon Kids - må siges at være de eneste tilnærmelsesvis saliggørende konventionsudfordrere i år.

Situationens ironi
Det ironiske ved situationen er den skråsikkerhed, Alan McGee tilsyneladende lægger for dagen. Eksempelvis udtaler han i bladet New Statesman, at "grunden til, at grupperne blomstrer på Creation, er, at vi er et ægte kunstnerselskab. Vi lader grupperne gøre, hvad de har lyst til. Vi blander os ikke".
Det er uden tvivl den skinbarlige sandhed, og det går da også godt i spænd med Oasis-lederen Noel Gallaghers syn på selskabet, når han i New Musical Express meddeler, at "Creation er ensbetydende med total artistisk frihed hele vejen igennem".
Men det tror da fanden, når deres fælles æstetiske forestillinger peger lige lukt ned i den bundløse, retrospektive britpopgrav.
Dermed ikke sagt, at det hæderkronede firma behøver at forfalde dyrkelsen af snævre trendbaserede formler som triphop eller post-rock. Alsidighed har før været Creations force, og McGee har mange gange vist sig som en talentspejder, der kunne forene sin personlige smag med fornemmelsen for fremsynethed og vitalitet. Men paradoksalt nok er det netop, hvad der mangler lige nu, hvor organisationen synes sikret i hoved og hale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her