Læsetid: 2 min.

NATO øger presset på Karadzic

2. oktober 1997

Fire sendestationer overtaget af SFOR-styrker som led i kampen mod "giftig nyhedsstrøm"

NATO optrappede onsdag konflikten med den nationalistiske bosnisk-serbiske ledelse og lod SFOR-styrker tage kontrol med fire tv-transmissions-stationer i Republika Srpska.
Det sker for at stoppe de gentagne verbale angreb mod SFOR og den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, som det bosnisk-serbiske tv-selskab, SRT, udsender.
En korrespondent fra nyhedsbureauet Reuter beretter fra Pale, de bosniske serberes hovedstad, at 40 SFOR-militærkøretøjer deltog i aktionen mod den stedlige sendestation på Trebevic-bjerget. Hverken her eller de øvrige tre steder kom det til skudvekslinger.
Ifølge den amerikanske vice-forsvarsminister Walter Slocombe vil NATO-aktionen "effektivt stoppe den giftige strøm af materiale, der bliver udsendt fra de Pale-kontrollerede radio- og tv-stationer".

Pales vigtigste våben
Den aktuelle anledning til SFOR-operationen, hvori også deltog russiske styrker, var en udsendelse forleden på det bosnisk-serbiske tv, hvori klip fra en pressekonference med den canadiske chefanklager ved tribunalet i Haag, Louise Arbour, var manipuleret på en måde, som af NATO-kilder betegnes som "provokerende".
Men denne manipulation var tydeligvis kun en anledning for SFOR til at fratage Pale-ledelsen dens mest effektive våben: så godt som total kontrol over radio- og tv-medierne i Republika Srpska.
Kun en enkelt tv-transmissions-station nær Banja Luka har - siden SFOR-styrker tog kontrol over den i august - været loyal over for præsident Biljana Plavsic. Med overtagelsen af de fire sendestationer har Pale-tv nu ikke længere adgang til de æterbårne medier. Sendestationerne vil - siger NATO-kilder - blive overdraget Biljana Plavsic' administration, når det praktisk kan lade sig gøre.

NATO's fremtid på spil
Samtidig indledte NATO-forsvarsministre onsdag et to-dages "uformelt møde" i den hollandske by Maastricht - angiveligt med det formål at drøfte, hvad NATO skal stille op i Bosnien, når det nuværende mandat udløber i sommeren 1998.
Både Storbritannien, Frankrig og Rusland har ladet forstå, at man gerne ser mandatet forlænget i lyset af den spændte sikkerhedssituation i landet, men kun hvis amerikanerne også bliver.
I Washington er præsident Clinton presset af en skeptisk Kongres, der har bedt ham om at udspecifere "formål, varighed og strategi for tilbagetrækning" i tilfælde af en forlænget indsats.
Beslutningen om en forlængelse af NATO-mandatet ventes at blive truffet endeligt på et NATO-topmøde i december. Der er nu ca. 35.000 NATO-soldater i Bosnien, heriblandt ca. 800 danske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu