Læsetid: 5 min.

Netanyahu svækket efter fiasko

11. oktober 1997

Israels mislykkede attentat mod en Hamas-leder i Jordan vil bringe fredsprocessen tilbage på sporet, siger israelsk professor

BOSTON
Siden et bombeattentat på en markedsplads i Jerusalem den 30. juli har Israels konservative ministerpræsident Benjamin Netanyahu gang på gang krævet Hamas-ledernes hoveder på et fad. Præsident Yassir Arafat skulle slå ned over for den militante islamiske bevægelse i Gaza og på Vestbredden og levere terrorister på stribe til Israel. Ellers ville fredsprocessen helt gå i stå.
Den linie er blevet bakket fuldt op af Israels allierede USA. I Kongressen og Det Hvide Hus accepterede man Netanyahus argument, at Arafat var medansvarlig for bombeattentater mod civile i Israel. Den israelske højreregering kunne derfor fortsætte sin kompromisløse linie over for Den Nationale Palæstinensiske Myndighed. Intet stop for bosættelser. Ingen indrømmelser.
Men strategien synes nu at være faldet til jorden efter det mislykkede attentat mod en Hamas-leder i Amman for nogle uger siden, siger en fremtrædende israelsk intellektuel i et interview med Information.
Professor Ehud Sprinzak fra Hebrew University i Jerusalem forudsiger, at fiaskoen i Jordan "vil bringe fredsprocessen tilbage på sporet, fordi Hamas har opnået større autoritet og formentlig vil afstå fra flere attentater i den nære fremtid."
Affæren i Amman har svækket Netanyahus politiske stilling betydeligt. Kong Hussein var på nippet til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel.
Canada raser stadig over efterretningstjenesten Mossads brug af falske canadiske pas, og Israel måtte i en byttehandel løslade en række prominente Hamas-ledere fra israelske fængsler for at genvinde to Mossad-agenters frihed.
"Frigivelsen af fængslede Hamas-ledere betyder, at Hamas i dag har opnået en stilling som en tredje partner i konflikten. Både Israels og Arafats partner," mener Sprinzak.

I et hjørne
Efterdønningerne af den amatøragtige efterretningsoperation i Jordan, Israels nærmeste arabiske allierede, har drevet Netanyahu i et hjørne. Han kritiseres fra alle sider. Udenrigsminister David Levy sagde torsdag, at han på et tidspunkt overvejede at træde tilbage i protest mod ikke at være blevet orienteret om planen.
"Det er umuligt at sove om natten, når ministerpræsidenten kan tage den slags beslutninger," mente Arbejderpartiets leder Ehud Barak.
Sent onsdag nat gik dønningerne så højt, at Netanyahu pludselig følte sig presset til at se Arafat ved en grænsepost mellem Israel og det selvstændige palæstinensiske territorium på Vestbredden. Det står endnu uklart, om der kom noget konstruktivt ud af mødet, som præsident Bill Clinton særlige udsending Dennis Ross deltog i.
I offentlige udtalelser har USA kun fremført en mild kritik af Netanyahu-regeringens attentatforsøg i Amman, selv om fiaskoen uden tvivl kan bruges til at presse indrømmelser fra ministerpræsidenten.
"Netanyahu giver sig ikke en tomme, med mindre han er dødpine tvunget til det. Nu er han politisk sårbar, og tiden er inde til, at USA presser ham. Men problemet er, at Netanyahu er dygtigere til amerikansk end til israelsk politik. Han har Kongressen i sin hule hånd. De fleste amerikanske jøder er i virkeligheden utrygge ved Netanyahus politik, men ringer kun til deres kongresmedlem for at protestere mod Arafats korruption og Hamas' terrorisme," siger Ehud Sprinzak.
Sprinzak har skrevet flere bøger om Israel, herunder én om det ekstreme højre (The Ascendants of Israels Radical Right).
Næste år udkommer hans bog om jødisk terrorisme i perioden fra det britiske mandat til mordet på tidligere ministerpræsident Yitzak Rabin. Han er for tiden senior fellow på U.S. Institute of Peace i Washington.

Det ekstreme højre
- Kan Netanyahu undgå, at de religiøse partier forlader regeringen, hvis han erklærer et midlertidigt stop for bosættelser?
"Det ekstreme højre i Israel er ikke en vanvittig samling fundamentalister. De var chokerede over Oslo-aftalen i 1993, og det førte bl.a. til mordet på Rabin. Men de er snu og fleksible. Hvis de kan se, at det eneste alternativ til kompromis er krig, giver de sig. Problemet er imidlertid, at de anser Netanyahu for at være en politisk svækling, som er modtagelig over for pres. Derfor er de to højrepartier blevet så indflydelsesrige i regeringen," siger Sprinzak
"Men det nytter ikke noget at se sig blind på Netanyahu og hans stupide erklæringer om, at nu skal der bygges 300 nye lejligheder hist og pist i de besatte territorier. Sagen er nemlig, at hans regering giver skattelettelser, subsidier og lån til jøder, som vil slå sig ned i bosættelserne. Likud lader markedskræfterne bestemme udviklingen."
"Følgelig flytter folk hele tiden til de besatte territorier. De bliver til et magtfuld politisk instrument, for så snart disse ret uidelogiske middelklassefamilier har bosat sig, bliver de grebet af en nationalistisk feber. De føler sig stærkt knyttet til begrebet Storisrael. Ingen i debatten taler om at stoppe denne mekanisme."

Skjult dagsorden
- Hvad er regeringens hensigt? At fylde territorierne med jøder?
"Der foreligger en skjult dagsorden. Netanyahu og Ariel Sharon (minister for infrastruktur, red.) ved såmænd godt, at dannelsen af en palæstinensisk stat er uundgåelig. Deres plan er at skære den nye stat op i lunser, jeg kalder dem bantustans, hvor hver af dem omringes af aggressive jøder i et bælte af bosættelser," siger Ehud Sprinzak
"Netanyahu og Sharon er overbeviste om, at kun en sådan ordning vil garantere Israels sikkerhed. Jeg mener, det vil blive en total fiasko. Det vil nære mere terrorisme. Det er strategien. Den taktiske linie er at købe tid, indtil regeringens økonomiske incitamenter har fyldt bosættelserne op. Derfor foretrækker Netanyahu at snakke om at genoptage drøftelser. Han vil ikke forhandle om tilbagetrækning fra Vestbredden."
- På den anden side har Hamas' selvmordsmissioner givet Netanyahu et godt argument til at afbryde forhandlingerne?
"Jamen, Netanyahu ville fra starten stoppe fredsprocessen. Det brugte han Hamas til. Han dæmoniserede den islamiske bevægelse, som er enorm populær blandt palæstinensere, og som har en del moderate ledere. Netanyahu ydmygede palæstinenserne konstant i et helt år, hvor der ikke blev begået terrorhandlinger. Det førte til attentaterne, som han er ansvarlig for..."
- Hvordan?
"Fordi han ydmygede palæstinenserne, drev dem i et hjørne. Efter tilbagetrækningen fra Hebron fik de ikke en pind. Levestandarden er faldet 50 procent. Når Hamas så reagerer, gør han dem til syndebuk for fredsprocessens sammenbrud og påstår, at Arafat ikke gør nok for at bekæmpe terrorisme. Den strategi har virket meget effektiv på den jødiske opinion i USA."
- Hvad med den israelske opinion?
"På trods af fiaskoen i Amman er Netanyahu stadig populær, fordi et flertal af israelerne reagerer meget følelsbetonet over for terror. De ønsker fred, men falder for hans argument, at terrorister skal elimineres. De hader terrorister og arabere. Det er sørgeligt," siger Ehud Sprinzak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her