Læsetid: 3 min.

Nobel-pris for deforme proteiner

13. oktober 1997

Efter 15 års massiv modstand får Stanley B. Prusiner en Nobelpris for sit omstridte arbejde med prioner - sygdomsfremkaldende proteiner

PRIONER
Nobelkomitéen ved Karolinska Institutet i Stockholm har i år tildelt amerikaneren Stanley B. Prusiner nobelprisen i medicin. Den 55-årige professor i neurologi og biokemi får prisen for sit mangeårige, epokegørende arbejde med de såkaldte prioner - sygdomsfremkaldende proteiner.
Som ung neurolog oplevede han i 1972, at en af hans patienter døde af den sjældne hjernesygdom Creutzfeldt-Jakob. Denne sygdom, som medfører, at hjernen bliver sæde for porøs, svampeagtig nedbrydning (spongiform encefalopati), havde været kendt siden 1920, uden at sygdommens årsag kunne fastslås.
Sygdommen viser sig ved ufrivillige bevægelser, hastigt indtrædende demens og dødelig udgang i løbet af ca. et år. I 1955-57 havde amerikaneren Carleton Gajdusek beskrevet en lignende smitsom sygdom hos stammefolk i Papua, New Guinea. Den havde her været kendt siden begyndelsen af 1900-tallet under navnet kuru (rystesyge).

Slow virus
Gajdusek kunne ikke påvise den mikroorganisme, som var sygdommens årsag, men antog at det var et langsomt virkende virus, som han kaldte slow virus. Hans beskrivelse af denne hidtil ukendte sygdom indbragte ham nobelprisen i 1976. På dette tidspunkt var det et dogme, at alle smitstoffer kunne rubriceres som mikroorganismer i form af virus, bakterier, svampe eller parasitter. Disse har alle et genetisk materiale i form af DNA, enkelte virus dog RNA, som man mente var en nødvendig forudsætning for, at en infektion kunne etableres i den sygdomsramte vært.
I 1974 gik Prusiner på jagt efter dette slow virus ved at studere den dødelige hjernesygdom scrapie hos får og geder; den hører også til de spongiforme encefalopatier. Prusiner var da bekendt med, at både Creutzfeldt-Jakob, scrapie og kuru i laboratoriet kunne overføres til raske forsøgdyr ved at indsprøjte ekstrakter fra syge hjerner i forsøgsdyrenes hjerner.
Det var også på dette tidspunkt kendt, at selvom ekstrakterne var blevet behandlet med kraftig radioaktiv bestråling, som med sikkerhed destruerer alt genetisk materiale, var de stadig sygdomsfremkaldende. Den videnskabelige verden var mystificeret.

Medvind til teorier
I 1982 kunne Prusiner ved forsøg på hamsterhjerner påvise det smitstof, som fremkalder scrapie. Man var yderst mistroisk, da hans kætterske undersøgelser viste, at smitstoffet var et særligt, abnormt protein. Prusiner kaldte proteinet prion som en sammentrækning af "proteinaceous infectious particle".
Da kogalskaben, som også tilhører gruppen af spongiforme encefalopatier, dukkede op i Storbritannien i slutningen af 1980'erne, efter at køerne havde fået foder indeholdende rester af fårehjerner med scrapie, fik Prusiners arbejder pludselig den videnskabelige verdens interesse og hans teorier om prioner medvind.
Prusiner har vist, at prioner findes i to former. Den ene, normale form forekommer hos alle pattedyr, inklusive mennesker. Proteinet er som de fleste andre proteiner spiralformet foldet i flere kæder. Den anden, abnorme form fremkommer ved omlejring af det normale prion, således at en del af kæderne taber deres spiralform og folder ud til en såkaldt betastreng. Omlejringen kan ske ved en mutation i det kodende gen, som det ses ved Creutzfeldt-Jacobs sygdom, eller ved smitte som ved kogalskab, kuru og scrapie.

Prioner har skylden
De ca. 20 tilfælde af Creutzfeldt-Jacob, som er forekommet hos yngre mennesker i Storbritannien efter kogalskabens hærgen, er fremkommet ved indtagelse af kød fra køer smittet med kogalskab.
Det abnorme prion starter en kædereaktion blandt de normale prioner, som derefter kaskadeagtigt omlejres til abnorme prioner. Jo flere betastrenge, det enkelte abnorme protein indeholder, des lettere påvirkes normale prioner, og des kortere er dermed det fatale sygdomsforløb. Dette er formentlig forklaringen på, at de tilfælde af Creutzfeldt-Jakob, der dukkede op i tilslutning til fremkomsten af kogalskab, har et hastigere og mere alvorligt forløb end tidligere kendte tilfælde.
De abnorme prioner er yderst stabile og er f.eks. modstandsdygtige over for enzymer, organiske opløsningsmidler, radioaktiv bestråling og kogning. I de angrebne hjerneceller samler de abnorme prioner sig i store klumper, hvoromkring der hurtigt danner sig en såkaldt amyloid degeneration, som hindrer hjernecellens normale funktion.
Andre endnu uopklarede hjernesygdomme, f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdom, som dog begge har et længere forløb på sædvanligvis 10-15 år, synes at have visse træk tilfælles med de prionfremkaldte hjernesygdomme, f.eks. er Alzheimers sygdom også kendetegnet ved fremkomst af amyloid degeneration i hjernecellerne.
Funktionen i organismen af det normale, uomdannede prion er ukendt. Mus, der mangler priongenet og dermed ikke danner prioner, er tilsyneladende raske. Det normale prions rolle i nervesystemet er således fortsat et mysterium.

*Nils Engelbrecht er læge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her