Læsetid: 5 min.

Den nødvendige udvikling

30. oktober 1997

Regeringen vil gerne profilere Danmark som foregangsland i globaliseringen. Men vil politikerne lade sig fange af begreberne, eller tør de forsøge at styre udviklingen?

I Nationalmuseets fornemme festsal forsøgte regeringens tunge ministre tirsdag at overbevise en forsamling af ledende erhvervsfolk, forskere, organisationsrepræsentanter og pressesfolk om globaliseringens nødvendighed. For Danmark, for virksomhederne og for den danske befolknings velstand.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og finansminister Mogens Lykketoft strålede om kap, da de fortalte tilhørerne, at Danmark er blandt de førende lande i den uundgåelige liberalisering af telesektoren. Mandagens salg af statens Tele Danmark-aktier til den amerikanske koncern Ameritech er, sagde Nyrup, "et godt eksempel på tilpasningen til globaliseringen."
Virksomhederne skal gøres større og større, og deres hjemmemarked er ikke længere inden for en aktionsradius af 10, 100 eller 1.000 kilometer, men hele verden, forsikrede landets statsminister.
"Virksomhederne må have den fornødne kritiske masse," sagde Nyrup, der i samme åndedrag erkendte, at når man siger 'kritisk masse', "så tror Fru Nielsen, at der er noget galt. Men det handler om, at være stor nok til at kunne noget gøre noget."
Hvad det 'noget' kan være, vil Ameritech sikkert kunne demonstrere for sine ansatte, for fagforeningerne og for sine kunder, når den globale telekonkurrence slår fuldt igennem på det danske marked. For så vil nødvendigheden - af hensyn til selskabets aktionærer - være øget indtjeningsevne, rationaliseringer og dermed fyringer af ansatte i Tele Danmark.
At den virksomhedspolitik i USA har betydet ringere service for Ameritechs kunder, stod at læse i tirsdagens Information.

For Poul Nyrup Rasmussen er der ingen vej udenom: "Det er ikke et spørgsmål om liberaliseringen kommer, men at den kommer hurtigere, end mange regner med."
Det er ikke en naturlov. Måske har den noget at gøre med det Nyrup kaldte for "demokratiets internationale arbejdsdeling" - en kedelig økonomisme, der er ved at trænge sig ind i det politiske sprog.
I en ny pjece om globaliseringen, der indgår i regeringens serie om Danmark som foregangsland, fastslår man i hvert fald, at der er to hovedårsager til at globaliseringen er taget til siden Anden Verdenskrig: "De politiske beslutninger om at fjerne eller reducere barrierer for fri handel og investeringer mellem landene." og "Den teknologiske udvikling som har muliggjort langt lettere og billigere transport og kommunikation."
I pjecen kan man læse en interessant statistik over, hvordan omkostningerne ved flytransport, telefonopkald og køb af computere er blevet billigere og billigere. I 1930 kostede det 244,65 US-dollar for tre minutters telefonsamtale fra New York til London, men i 1990 var prisen faldet til 3,32 dollar. I computerbranchen går prisfaldet endnu hurtigere.

I Danmark fornyes den teknologiske viden i løbet af fire-fem år, og mellem 30 og 70 procent af den faldende efterspørgsel efter kortuddannet arbejdskraft kan tilskrives indførsel af ny teknologi.
Nyrup siger selv, at han godt kan forstå, "at mange mennesker er bekymrede over forandringerne, det nye og teknologien", men ifølge ham er forandringerne kommet for at blive.
Den økonomiske og tekniske nødvendighedslogik, som her udtrykkes, får også statsministeren til at sætte lighedstegn mellem globalisering og moderniteten selv: "En virksomhed, selv små virksomheder, har hele kloden som sit marked, hvis den er moderne."
Finansminister Mogens Lykketoft advarer mod "at tænke i skrækscenarier", "lave unødige dramatiseringer om konkurrencen fra de lavtlønnede udviklingslande" og "lade være med at opfatte det som en tragedie, at folk ikke længere skal kunne det samme." "Der bliver færre jobs til de kortuddannede, og det opfattes af mange som en naturkatastrofe, der indtræder." Men det gør Lykketoft slet ikke.
For det er helt normalt, mener han. Lige som der i de sidste 30 år er blevet brug for flere faglærte og uddannede medarbejdere, så vil der også i de næste 30 år blive brug for opkvalificering. Han har dog ikke et ordentligt svar på, hvordan man får nedbragt antallet af folk på overførselsindkomst.

Finansministeren satser på at styrke bevidstheden hos den enkelte om de muligheder og vel-standsgevinster globaliseringen og fremskridtet giver.
Tre publikationer fra den danske foregangslands-regering har i den sidste måneds tid skullet give ammunition til den ideologiske holdningskamp.
Internationalisering og den økonomiske politik, Globalisering og dansk økonomi og Erhvervspolitik i et globalt perspektiv er titlerne på de udvalgte publikationer. Finansministeriet, økonomiministeriet og erhvervsministeriet bestræber sig her på at give udtryk for en vis enighed, og demonstrere at tidligere fejder mellem ikke mindst finansministeriet og erhvervsministeriet nu er bilagt.
Nu skal alle sejl åbenbart sættes til for at opbygge det, som underdirektør Agnete Raaschou-Nielsen fra Carlsberg meget præcist kalder, "et globalt konsistent markedsført varemærke" - nemlig Danmark som foregangsland i en stadig mere globaliseret økonomi.

Tirsdagens konference havde i udpræget grad det terapeutiske sigte at blødgøre offentlighedens meningsdannere, så de (og for så vidt også Information) kan bearbejde danskernes, Fru Nielsens og andres bevidsthed om globaliseringens nødvendighed og gevinster.
Det er ikke et tilfælde, at regeringen i sin sidste publikation om emnet - Globalisering. Sammenfatning og konklusioner - refererer en OECD-undersøgelse, der viser, at mediernes omtale af enkeltsager om virksomhedslukninger og afskedigelser er vokset. Der er i dag tre gange så mange mediereferencer til emnet jobusikkerhed i forhold til for femten år siden, og det, fremhæver regeringen, "kan have skabt denne følelse af utryghed".
Medierne er åbenbart (og sikkert altid) en del af problemet. Men når transnationale koncerner som Kelloggs og Nestlé fyrer hundreder af medarbejdere i Svendborg og Randers, eller når den amerikanske koncern Boston Scientific flytter et par hundrede arbejdspladser fra Stenløse til Irland (med den lave selskabsskat og rigelige støtte fra EU's strukturfonde), så får danskere konkret at mærke, hvad globalisering også kan betyde.
Selvfølgelig oprettes der nye arbejdspladser, når sydkoreanske selskaber vil fremstille mobiltelefoner i Nordjylland eller når ISS - trods pinlige amerikanske og svenske eventyr - forsøger at skabe overskud med globale servicekoncepter. Men den ulige fordeling af globaliseringens gevinster skaber også en politisk spaltning: Mens partier som Dansk Folkeparti forsøger at score stemmer på utryghed og frygt overfor modernitetens hastige forandringer, de fremmede og det nye, så vil regeringen helst tale om gevinsterne.
"Globaliseringen er en fordel for et land som Danmark," sagde erhvervsminister Jan Trøjborg på foregangs-konferencen. Han erkender dog, at der for eksempel på det finansielle område kan være behov for et tættere internationalt samarbejde, så "de globale markedskræfter ikke slår fuldt igennem".
Men det er jo lige præcis det, de gør i disse dage - og politikerne virker magtesløse, når først mistillid og pessimisme ruller gennem verdensmarkedet.
Den voldsomme børsuro over hele verden førte flere steder til, at aktiehandlen af frygt for et totalt sammenbrud måtte indstilles mandag. Og i Information advarede amerikaneren William Greider onsdag mod, at vi er på vej mod en ny økonomisk depression, som i 1930'erne. Han opfordrer på den baggrund "centralbankerne til at stimulere økonomierne med det samme" (for eksempel ved at sænke renten), men han tror ikke, at det sker, før uroen bliver synlig på gaden.
Greider har ret i, at børskrisen og valutauroen hænger sammen med mere fundamentale økonomiske problemer. Men hans anbefalede medicin "at stimulere økonomien" er lige præcis den slags politiske manipulationer, som finanskasinoets magtfulde spillere ikke længere vil acceptere.
Spørgsmålet er så, om regeringerne og politikerne vil lade sig reducere til fanger af begreberne og globaliseringens nødvendigheder, eller om de atter vil forsøge at styre udviklingen. Det er det virkelige dilemma.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu