De katolske nationalister går efter at knuse unionen mellem England og Nordirland, når fredsmøderne begynder i dag. I kulissen venter landets moderate med et helende budskab
Efter næsten 30 års bittert fjendskab mødes de stridende parter i Nordirland i dag for første gang til realitetsforhandlinger. Møderne er kommet i stand efter tre års intensiv forberedelse af den britiske og irske regering.
David Trimble, der leder Nordirlands største parti Ulster Unionist Party (UUP), har lovet sine vælgere ikke at give sig en tøddel over for de katolske nationalisters krav om, at Irland igen skal være eet. UUP's vælgere er protestanter og udgør et flertal blandt befolkningen i Nordirland. Ligeså taktfast har den Irske Republikanske Hærs (IRA) politiske gren Sinn Fein erklæret, at partiet vil splintre protestanternes engelske alliance.
Parternes medvirken i realitetsforhandlinger blev først endeligt bekræftet i sidste uge, da Sinn Fein og UUP blev enige om første del af de katolske og protestantiske guerillaers våbenaflevering. Den består i en uafhængig kommission, der skal orkestrere afleveringen sideløbende med forhandlingerne.
Guerilla-våbenhvile
Guerillaerne holder stadig våbenhvile, men især unionisterne frygter, at hvis IRA ikke bryder sig om forhandlingsresultatet, vil de fortsætte mord og bombeterror. IRA har hidtil nægtet at aflevere våben, før en fredsaftale er på plads.
Mens UUP og Sinn Fein har gjort deres yderste for at miskreditere hinanden, har de moderate kræfter i det nationalistiske Social Democratic Labour Party (SDLP) været svære at få øje. Det skyldes måske, at lederen John Hume ligefrem er optimistisk på fredens vegne.
"Når man analyserer problemet, så er det slet ikke et nordirsk problem. Det er et britisk-irsk problem," siger Hume til Information.
"Og nu er regeringerne og Nordirlands partier enige om, at der er tre forhold, der skal løses: de interne forhold i Nordirland, forholdet mellem nord og syd i Irland og forholdet mellem Irland og Storbritannien. Og det er nemmere i det post-nationalistiske Europa, vi har i dag, end det før har været. For dybest set er det nordirske problem en strid mellem to nationalismer, den irske og den britiske," siger John Hume.
Han er optimist, fordi han mener, at EU som europæisk fredsprojekt er lykkedes. Da Hume i 1979 kom til Strasbourg for første gang, tænkte han, at for 30 år siden kunne ingen have forestillet sig et forenet Europa, hvor franskmænd stadig var franske og briter stadig britiske.
Helende proces
"Men folk indså, at deres indbyrdes forskelle ikke var en trussel," siger Hume: "Og at svaret på uenighed ikke er at slås om, hvem der har ret, men at respektere uenighederne. Derfor skabte Europa nogle institutioner, hvor man sammen kunne svede over udfordringerne istedet for at udgyde hinandens blod over dem. Sådan slap man af med barrierer af fordomme, der delte folk i århundreder - og det skal vi gøre i Nordirland. Dér er den virkelige skillelinie nemlig ikke en streg på et kort. Den er inde i hovedet på folk og kan ikke klares på én gang. Det skal være en helende proces. En holdbar stabilitet kan kun grundlægges på enighed om de institutioner, der skal styre samfundet. Det har vi aldrig haft i Nordirland," siger John Hume.
