Læsetid: 3 min.

Nyrup klar til finanslovsvalg

3. oktober 1997

Kriseindgrebet bliver bygget ind i finansloven, som nu er et overlevelses-spørgsmål for regeringen

Regeringen har besluttet at stramme finansloven med yderligere fem milliarder kroner oveni de fem, der allerede er varslet.
Det er altså et meget, meget stort indgreb, der skal til for at skaffe de i alt ti milliarder kroner mere i kassen.
Selve størrelsen af indgrebet vil fremgå, når Poul Nyrup Rasmussen holder sin åbningstale i Folketinget på tirsdag. Derefter vil regeringen lægge forslag til besparelser og stramninger frem, ét for ét. Det bliver en lang og sej proces, som selv kilder i regeringen frygter, ender med et valg i januar måned.
Ideen om et selvstændigt kriseindgreb allerede i denne måned fortoner sig. Alle stramningerne skal ind i finansloven, som regeringen derefter gerne tager et valg på.
Men på forhånd vil regeringen prøve at gennemføre den strammere finanslov med Venstre og de konservative. Flere kilder i regeringen afviser på forhånd en aftale med SF og Enhedslisten.
Selve stramningernes form er ikke blevet aftalt endnu. Der bliver arbejdet i både finans- og økonomiministerium med at finde forslagene frem. De ting der nævnes er blandt andet øgede afgifter - måske på benzinen - og en opstramning på dagpenge- og arbejdsformidlingsområdet.

Lunser til højrefløjen
For at få V og K med på spøgen, vil regeringen give et par store tilbud til højrefløjen. Ud over en sænkelse af selskabsskatten, er der udsigt til hårde offentlige besparelser. Men de første kontakter mellem regering og V og K er endnu ikke i stand.
"Vi har ikke set de første følere endnu, så det er svært at blive klog på, hvad regeringen vil. Men efter den fælles pressemeddelelse fra Marianne Jelved og Mogens Lykketoft forleden fanger bordet jo. De må ret hurtigt lægge et indgreb frem", siger Venstres Anders Fogh Rasmussen.
Og Venstre vil da gerne hjælpe regeringen med at finde både fem og ti milliarder kroner. Spørgsmålet er bare om det er de samme steder, regering og højrefløj vil skære.
"Lykketoft har vores katalog med forslag til besparelser. Dét er han velkommen til at plukke i. Alene på Arbejdsmarkedsområdet, omkring AMU-centrene, ligger der foreslåede besparelser på 8,5 milliarder kroner", siger Fogh Rasmussen.
Venstre vil meget gerne være med til at stramme op i økonomien. Men partiet vil overhovedet ikke være med til nye skatter og afgifter.
De nye tal der viser, at det private forbrug er eksploderet, og som har tvunget regeringen til at varsle stramninger, gør ikke noget stort indtryk på Anders Fogh Rasmussen. Den private økonomi vil, i Venstres optik, også blive dæmpet, hvis man rammer det offentlige forbrug.

Husejerne er fredet
De fleste økonomiske eksperter peger på, at stigningen i huspriserne har skylden for eksplosionen i det private forbrug.
Folk tager lån i deres nu dyrere huse, og bruger pengene på såkaldte varige forbrugsgoder. Det er ting som stereoanlæg og kummefrysere.
Anders Fogh Rasmussen benægter at huspriserne er et selvstændigt økonomisk problem.
"Huspriserne er kun steget så meget, at man har opvejet faldet fra 1986. Samtidig er det blevet dyrere at bo i egen bolig i den periode", siger Venstres næstformand, der freder husejerne for indgreb med Venstres stemmer bag.
Venstre vil heller ikke øge boligbeskatningen på langt sigt, noget som overvismand Niels Kærgård foreslog i Information i går.
Heller ikke hos de konservative er der den store vilje på forhånd til at lave et indgreb sammen med regeringen. Men de konservative har endnu ikke fået et konkret udspil fra regeringen.
I dagene op til Folketingets åbning vil Finansministeren slet ikke kommentere de planer, der netop nu lægges i Finansministeriet. Heller ikke økonomiministeren vil udtale sig om de kommende indgreb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her