Statsminister Poul Nyrup Rasmussen gør med sin åbningstale klar til valg, hvor arbejdervælgerne vil svigte Socialdemokratiet. Nyrups vigtigste budskab er et indgreb i økonomien og folkeafstemning om EU
Mænd i blå overalls svingede vrede med deres skilte på slotspladsen foran Christiansborg. De var godt nok ikke mange - politiet sagde under hundrede - og deres faner var ikke røde som under de store demonstrationer mod Poul Schlüter i 1980'erne.
Men det var rigtige arbejdere, og de ville have skatteminister Carsten Koch i tale.
De blåklædte arbejdere vil beholde et fradrag for ekstra udgifter, når de flytter ind i deres campingvogn og arbejder på Storebæltsbroen eller ved andre større anlægs- eller montagearbejder langt væk hjemmefra.
Kun en enkelt hvid fane med påskriften "Vølund/ Ansaldo" foldede sig ud på slotspladsen i den stride efterårsblæst. Fanen var omgivet af papskilte med påskriften: "Campingvogn til salg".
Oppe på ladet af arrangørernes lastvogn lå små dynger af kopierede slagsange på melodien Den evigglade kobbersmed. Ved siden af lå politiske foldere fra Fremskridtspartiet, der "vil give Danmark ny vind i sejlet!
I kampen mod skatten kan brobisserne og de andre montagearbejdere hente stensikker støtte fra den yderste højrefløj, mens de indtil videre kan kigge i vejviseren efter støtte fra Carsten Koch.
Farvel til Nyrup
Dermed kommer de næsten hundrede blåklædte arbejdere til at fortælle en historie, Poul Nyrup Rasmussen ikke kan lide at høre på. Socialdemokratiets kernevælgere har lige så stille bevæget sig fra det gamle arbejderparti og til de højreorienterede protestpartier, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet.
Et mix af for meget EU og en alt for blødsøden flygtningepolitik skiller ifølge en analyse i Ugebrevet Mandag Morgen næsten en halv million arbejdervælgere fra Socialdemokratiet.
Det er hårde odds for en statsminister, der inde bag Christiansborgs mure gjorde klar til det store indgreb mod forbruget sekunderet af en åbningstale, der kun kan forstås som startskuddet til efterårets valgkamp.
"Vælger vi rigtigt og ansvarligt. Holder vi fast i vore egne samfundsværdier, så kan vi give Danmark den bedst tænkelige start på det 21. århundrede. Politik gør en forskel. På fire et halvt år er Danmark som forvandlet. Vi har vist, at vi godt kan," sagde Poul Nyrup Rasmussen i sin åbningstale til Folketinget, der netop blev holdt efter godt fire års regeringer under socialdemokratisk ledelse.
Valgtalen
Den socialdemokratiske forskel på den indenlandske scene er en økonomisk politik der har lagt "nye, bedre og mere stabile rammer" for det danske velfærdssamfund.
Poul Nyrup Rasmussen gentog regeringens målsætning om at afvikle både pengegæld og miljøgæld. Og så kommer indgrebet mod danskernes forbrug for at holde Danmark på den økonomiske dyds smalle sti. Den statsminister, der trådte til i 1993 med et kickstart af det danske forbrug, må nu gribe til håndbremsen.
Det sker først og fremmest ved at forhøje bidraget til ATP's kasse. Der er tale om en ekstra-pensionsopsparing på en procent, der skal gælde for skatteåret 1998.
Pensionsopsparingen er det bærende element i regeringens foreslåede økonomiske indgreb og vil pille fire milliarder. Dampen bliver taget af forbrugskedlen.
Derudover skal der findes statslige besparelser for to milliarder ligesom belåningen af ejerboligers værdistigninger skal beskattes mere end tre gange hårdere end hidtil. Det klodser med over en milliard.
Oppositionen mod Nyrup
På forhånd afviser både Venstre og de konservative, at medvirke til en tvangsopsparing. Ifølge SF's nye gruppeformand, Jes Lunde er indgrebet socialt skævt, uden miljøvinkler og ubrugeligt for SF.
Heller ikke Enhedslisten kan bruge indgrebet til noget.
Frank Aaen fra Enhedslisten afviser, at indgrebet overhovedet kan bruges som forhandlingsoplæg.
Regeringen griber ikke kun ind over for forbruget, men vil også forhindre at lav arbejdsløshed i dele af landet ender med, at arbejdsgivere giver store lønstigninger for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft fra konkurrenter. Midlet er stramninger i rådighedsreglerne, mobiliteten på arbejdsmarkedet skal op, arbejdsløse skal med andre ord flytte eller køre mere for at få arbejde.
"Det er helt uforståeligt, at regeringen igen vil jagte de arbejdsløs. Det er ikke de arbejdsløse, der mangler mobilitet, men erhvervslivet, der er for sløve til at lave nogle flere arbejdspladser", siger Frank Aaen.
Penge til politiet
Men Poul Nyrup Rasmussen talte om andet end det økonomiske indgreb i sin tale.
Statsministeren lovede en ændret prioritering i flygtninge- og udlændingepolitikken, og en opstramning i kampen mod kriminalitet.
Blandt andet vil Nyrup gerne invitere parterne bag politiforliget til forhandlinger om en såkaldt "justering" i forliget. Ventetiderne i retssystemet skal ned. Og så kan de såkaldt "stærke fanger" se frem til en forbedring af deres boligforhold til vinter. De skal nemlig isoleres betryggende. De stærke fanger, altså.
Samtidig vil regeringen inden for et år fremsætte lovforslag om en gødningsafgift overfor landbruget. Der blev sat nye mål for uddannelsessektoren der skal uddanne 10 procent flere ud af hver ungdomsårgang inden år 2000.
Og for at sikre nye ungdomsårgange skal mænds barselsorlov fordobles, fra to til fire uger. Hvis regeringen altså får magt, som den har agt i det kommende folketingsår.
Der er også en opfordring til arbejdsmarkedets parter, nemlig at gøre adgangen til deltidsarbejde nemmere, især for forældre med små børn.
Folkeafstemning om EU
Også på den internationale og særligt den europæiske scene, kan Poul Nyrup Rasmussen fremvise resultater.
EU's Amsterdam-traktat er statsministerens eget eksempel.
Den skal danskerne tage stilling til ved en folkeafstemning den 28. maj næste år.
Dermed ligger EU-afstemningen i god tid efter afslutningen på overenskomstforhandlingerne, der senest slutter i april. Og dermed kan arbejdsgivere og fagforeninger føre fælles EU-kampagne, uden at det går ud over de traditionelle konflikter omkring forhandlingerne.
Som altid til en åbning af folketinget var den kongelige familie på plads på tilhørerpladserne, ligesom hele pressekorpset fra de kulørte blade, der ellers til daglig holder sig langt væk fra politik.
Tilhørerpladserne var fulde af nysgerrige i festtøj, og stort set alle folkevalgte var på plads.
Som længst siddende medlem fik SF's Gert Petersen æren af at åbne folketinget. Hans eneste handling var at få valgt folketingets formand, og det blev et enstemmigt genvalg til Erling Olsen fra socialdemokratiet.
Til åbningen indviedes en renoveret vandrehal på Christiansborg. Nymalet, nyrestaureret, og med en helt ny placering til Danmarks Riges Grundlov.
Tidligere lå grundloven placeret i en sølvmontre på en marmorpiedestal. Nu præsenteres den i en moderne, diskret museumsmontre. Der er også kommet naturlys på Grundloven. Indtil forsommeren slap der kun farvet lys ind gennem et blyindfattet vindue.
Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten afgør om vælgerne ser forholdet mellem EU-medlemskabet og Grundloven lige så uproblematisk som statsministeren.
Det kan også blive dem, der afgør, om statsministeren på det tidspunkt stadig hedder Poul Nyrup Rasmussen
