Læsetid: 6 min.

En økonomisk revolution

6. oktober 1997

Digital kaosvækst vil styrte industrialderens titaner i ruiner, hævder IT-profet Kevin Kelly

NETPROFIT
"Du skal give dine produkter væk gratis. Du må ikke være overdrevent effektiv. Når din virksomhed har nået sit maksimale udviklingpotentiale, skal du bryde den ned til grunden. Du skal værdsætte dine uproduktive medarbejdere, thi det er dine mest værdifulde."
Således taler de tolv bud, og de er ikke fra bjerget, men fra Silicon Valley.
IT-profeten Kevin Kelly, hvis forudsigelser har vist tilbøjelighed til at gå i opfyldelse, har sammenfattet den digitale industris udviklingsmønstre i tolv økonomiske love. Under den digitale revolution gemmer sig en økonomisk revolution, som Kelly betegner det såkaldte netværksøkonomi (NØ).
Reglerne for netværksøkonomi ligger så tæt på det rene kaos, at man henvises til biologiens lovmæssigheder, hvis man vil begribe og kortlægge en udvikling, der i tiltagende grad vil få karakter af skabende nedbrydning.
Kevin Kelly, der har en fortid som forfatter og medskaber af den legendariske webtænketank The Well, er i dag chefredakør på IT-magasinet Wired Magazine, et pressefænomen, der med sin kometagtige succes er indbegrebet af de lovmæssigheder, Kelly beskriver.
Hans "tolv nye regler for en ny økonomi", der præsenteres i septembernummeret af WM, er angiveligt baserede dels på erfaringer fra succesrige IT-fænomener, fra faxmaskinen til Microsoft, dels på iagttagelser af tendenser i netværksudviklingens epicentrum, Silicon Valley.
Skønt udtryk for en art kaosliberalisme, er Kellys tanker af næsten revolutionært tilsnit:
"Netværksøkonomien vil med sin kværn af skabende afvikling knuse industrialderens titaner - virksomhed for virksomhed, industri efter industri," siges det.

Chip på hjul
Centralt i Kellys netværksøkonomi står den antagelse, at de økonomiske naturlove fra den digitale industri, der trods sin kraftige vækst er beskeden i forhold til fysisk vareproduktion, gradvis vil brede sig til også at omfatte traditionelle industrier og servicefag.
I dag taler vi om en bil med en indbygget chip, i fremtiden vil vi, ifølge Kelly, tale om en chip med hjul.
Efterhånden som mikrochips bliver billigere og billigere, vil varer og genstande i vores omgivelser blive forsynet med elektronisk tankekraft.
Et køleskab, et vejskilt, dåsen fra supermarkedet eller sågar jorden under afgrøderne vil blive i stand til at formidle information elektronisk. Skønt hver enkelt enhed i sig selv er uintelligent, vil summen af enheder udgøre et selvjusterende netværk, der løbende udskiller de bedste og billigste løsninger og produkter - og det gælder fra computerspil over fly og biler til sukkeroer og undertøj.
Begrebet netværk skal i Kellys regi forstås i en udvidet, lidt science fiction-agtig betydning.

Omfavn dumheden
I netværksøkonomiens første lov, loven om opkobling, råder Kelly til "at omfavne dumheden", dvs. generere netværk af lokalt set "dumme" enheder, der, når de kobles sammen, udgør en selvstændig, overlegen vidensbase eller intelligens, jvf. hjernens brug af isoleret set værdiløse celler.
Netværksøkonomiens anden lov, loven om overflødighed, afspejler det paradoks, at et givet produkts værdi vokser, når produktet sendes gratis på markedet. Værdien af et netværksprodukt, f.eks. en browser, vokser eksponentielt med antallet af brugere. Derfor kan det betale sig for et firma som Netscape at forære deres produkt væk gratis. I traditionel økonomi udspringer værdi af sjældenhed (diamanter, guld, olie), i netværksøkonomien skabes værdi af overflødighed, eller med Kellys slagord: Flere giver mere.
Firmaer, der har oplevet blomstrende økonomisk succes i kraft af internettet, følger en eksponentiel vækstrate, som til forveksling ligner et populationsboom i den biologiske verden. Microsoft f.eks. gennemgik en årelang fase med indtægtsløs produktudvikling, indtil det punkt, hvor indtægtsraten eksploderede.
I netværksøkonomi er succes nonlineær, fastslår Kelly i sin tredje lov, loven om eksponentiel værdi.
"Det er første gang i historien, vi er vidne til biologisk vækst i teknologiske systemer," skriver Kelly, men samtidig advarer han om, at "de biologiske kræfter, der det ene øjeblik får en population til at boome, kan være dræbende i det næste."
Fra epidemiologien henter Kelly sin fjerde lov, loven om balancepunkter. Der findes et kritisk punkt, hvor en sygdom bevæger sig fra at have stor lokal udbredelse til at blive en epidemi. På lignende vis i økonomien, hvor et givent produkt skal igennem en stejl opstartsfase, før det bryder igennem. I samme øjeblik et produkt eller en virksomhed bryder igennem og får vægt på markedet, vil vægten i sig selv være en betydningsfuld vækstfaktor.
Omvendt i NØ, hvor et produkts potentiale er vigtigere end dets vægt. Når samtidig det kritiske balancepunkt for gennembrud ligger meget lavt i en digital økonomi, grundet lave omkostninger og lynhurtig distribution, bliver det af vital betydning at vejre tendenser, før de når balancepunktet.
"Dagen før en åkande dækker hele søen, dækker bladene halvdelen af søen, og dagen før det kvarte etc.," skriver Kelly, "det er først i sidste uge af plantens cyklus, man bemærker dens opdukken, og da er den langt hinsides balancepunktet."
"NØ kan sammenlignes med åkanden: www er et blad, der fordobler sin størrelse hver sjette måned. MUDs og MOOs, teledesic telefoner, trådløse dataforbindelser og stationære chips er på lignende vis blade i åkandedammen - blot indtil videre kun som celler, der venter på netværkernes varme sommer."

Gå efter det gratis
Efter Kellys femte og sjette love, der beskriver en række selvforstærkende effekter i den digitale industris vækst (bl.a. det paradoks at de bedste digitale produkter ofte er de billigste), er han fremme ved de mere spekulative, filosofiske og idealistiske af sine love.
Syvende lov, loven om generøsitet, byder os at "gå efter det gratis", fordi: "Det, at forære ting væk, skaber opmærksomhed, som igen afføder markedsværdi."
Gratis udbredelse øger værdien. Som eksempel nævner Kelly www´s søgemaskiner, der opnåede kolossal børsværdi efter gratis distribution, men Kelly går planken helt ud og hævder, at alt, hvad der er gratis i dag, vil få markedsværdi i fremtiden:
"Menneskelig opmærksomhed bliver en mangelvare i år 2005.".
Syvende og ottende lov ligner lette omskrivninger af taoistisk visdom: Erkend, at du er mindre end netværket, og husk, at kun ved at berige netværket kan du selv blive rig. Og når du endelig står på succesens tinde - så giv slip og bevæg dig ned ad bjerget mod kaos. Nytænkningen findes i det kaotiske ingenmandsland mellem bjergtinderne, og uden konstant nytænkning kan en virksomhed ikke på sigt overleve i en netværksøkonomi.
Kelly nævner Apple som eksemplet på et firma, der boomede og derpå stivnede, hvad der lovmæssigt affødte en økonomisk nærdødsoplevelse, der til gengæld på sigt kan føre til nye højder, måske. I NØ vil enhver stivnen øjeblikkelig føre til undergang, og udvikling/forandring (change) vil blive afløst af skabende afvikling (churn), som indebærer en uafladelig omstrukturering af virksomhedsstrukturer og jobkategorier. Og det vil vel at mærke ikke bare gælde i digitale industrier, ifølge Kelly, for - med den tiende lovs bud - "I NØ vil alle transaktioner og objekter (også fysiske varer) adlyde netværkets logik."

Churn
Kellys ellevte lov, loven om skabende nedbrydning (churn), byder virksomheder at stræbe mod levedygtig ubalance.
En netværksøkonomi kan sammenlignes med et økologisk system derved, at den udvikler sig bedst, når den opererer på kanten af kaos:
Den konstante nyskabelse, netværksøkonomi fordrer, forudsætter konstant afvikling og sønderbrydning. Heraf den pointe, at netværksøkonomien med sin kværn af skabende afvikling har som et af sine naturlige mål at "knuse industrialderens titaner."
Synes man det lyder voldsomt, og skulle man betvivle, hvorvidt netværksøkonomi vil være fremmende for samfundstrivlsen, er der trøst at hente i tolvte lov, loven om ineffektivitet:
"Lad være med at løse problemer," råder Kelly, "søg muligheder i stedet."
Hvilket indebærer at sove lidt længere om morgenen og bruge mere tid på nytteløst flitteri, for ifølge Kelly er det at spilde tiden og være ineffektiv den eneste vej til den stadige strøm af idémæssige nyskabelser, der er livsnerven i en netværksøkonomi.
"Vores begrebsverden vil ved tærsklen til netværksøkonomi være lænket af den industrielle tidsalders økonomiske regler. Ved at lytte til netværkerne kan vi gradvis frigøre os af lænkerne," skriver Kelly, før han løfter sløret for den gode nyhed: "Netværksøkonomi vil fremelske det bedste i mennesket. Gentagelser, serier, kopier og automatik vil gradvis dale værdimæssigt mod gratispunktet, mens det nyskabende, originale og fantasifulde vil stige i værdi."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her