Læsetid: 6 min.

ØMU'en uden manuskript uden for citat

7. oktober 1997

I Frankfurt var en sur garderobedame og den tyske centralbanks præsident på
hver deres måde advokater for en fælles europæisk valuta

FRANKFURT AM MAIN
Kan man citere to hænders bevægelser? En krops sprog?
Nej, bliver jeg enig med mig selv om i elevatoren på vej ned fra 14. etage i den tyske Bundesbank. Elevatoren er proppet med danske journalister, der udkæmper en indre og indbyrdes kamp mellem på den ene side det almindelige moralske krav om at holde en aftale og på den anden side nyhedsmaskinens aldrig tilfredsstillede krav om nye nyheder.
Vi er på et ØMU-rundtrip København-Frankfurt-Amsterdam, som Dansk Industri og Finansrådet, pengeinstitutternes brancheorganisation, har arrangeret for økonomiske journalister. Hovedattraktionen er besøget hos Bundesbanks magtfulde præsident Hans Tietmeyer, som skal fortælle om pengepolitisk troværdighed og den kommende fælleseuropæiske mønt euro'ens styrke. Han taler uden manuskript til atten hoveder, der er bøjet over blokke, hvor kuglepennene ivrigt farer ned over siderne, for at fastholde hans betragtninger.
Uden manuskript. Det var nok der problemet lå. For cirka 45 minutter inde i audiensen, siger Tietmeyer pludselig "dette er jo sagt uden for citat" - og atten kuglepenne stopper, som var de fjerndirigeret fra samme pult, atten par øjne ser vantro på den store mand.
Uden for citat. Det er en anden måde at sige, at der ikke bliver nogen historie til morgendagens aviser. Katastrofen var klokkeren.
Og så var det, jeg spurgte mig selv, om man kan citere hænders bevægelser og en krops sprog. Tietmeyer havde nemlig på ingen måde sagt noget overraskende, noget som man ikke gang på gang har kunnet læse i den europæiske presse. Bundesbanks holdning til møntunionen er, at euroen skal være lige så stærk som D-marken. Den kommende fælleseuropæiske centralbank skal være fuldstændig politisk uafhængig og dens eneste mål skal være at sikre prisstabilitet.
Men lige så kedeligt det er at læse Tietmeyers mening om prisstabilitetens velsignelser, lige så overraskende var det at se og høre ham selv fortælle om dem. Pludselig var prisstabilitet, inflation og hyperinflation ikke bare økonomiske begreber, men lidenskabelige anliggender. Han krystede stabiliteten ind til sig og maste inflationen ud. Hænderne fortalte om de to perioder med hyperinflation i Tysklands historie, om de forfærdelige konsekvenser, om den sociale nød og uretfærdighed, der følger i hælene. Og hænderne korresponderede med malerierne på væggen i konferencelokalet: Krig, nød, død og ødelæggelse i en vild malers streg.

Resten er praktisk
Når den mand taler uden manuskript kan han overbevise selv en inkarneret ØMU-modstander - i hvert fald i øjeblikket - om dens nødvendighed. Man sidder der og forstår på en helt anden måde, hvad tyskere og franskmænd mener med, at EU er fredens projekt, og føler sig pludselig som medlem af et let blasert folkeslag, hvor krigens rædsler for de fleste begrænsede sig til rationering på kaffe og sukker, og europæisk fællesskab derfor først og fremmest er et irritationsmoment.
Og manglen på en fælles mønt føles påtrængende irriterende, når man i løbet af et par dage smutter over flere grænser. Som når en garderobedame i Frankfurt, opfører sig, som var hun oplært i Moskvas Lufthavn før Muren faldt og Rusland importerede begrebet "service", bare fordi rejsende danske journalister ikke har små D-mark på lommen, og hun selv er gået ud for vekselmønt. Som når værtshuset i Amsterdam ikke tager plastikkort og man må gå tørstig videre.
På rundtrippet mødte vi først og fremmest undren over danskernes forbehold hos de bankfolk og virksomhedsledere, Dansk Industri og Finansrådet havde håndplukket til os.
Ingen af dem stiller længere spørgsmålet om ØMU'en kommer. Som Wim F. Duisenberg, præsidenten for det Europæiske Monetære Institut (EMI) påpegede, så forudsagde EU-kommissionens seneste prognose, at alle medlemslandene, bortset fra Grækenland, vil opfylde konvergenskriterierne for rente og inflation. Bortset fra Italien og Grækenland ser det ud til, at alle kan opfylde kriteriet for underskuddet på det offentlige budget. Finland, Frankrig, Luxembourg og England tilfredsstiller også kravet om, at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 procent af bruttonationalproduktet, og bortset fra Tyskland har resten faldende gældsrater.
"En meget bemærkelsesværdig grad af konvergens, der viser, at kriterierne allerede har gjort en stor del af deres arbejde med at stabilisere økonomierne. Debatten om udskyde ØMU'en bliver mere og mere irelevant for hver dag der går," sagde Duisenberg.
Han forventer, at medlemskredsen i møntunionen bliver bred, ti, måske elleve lande. Måske'et handler om Italien. Grækenland er det eneste land, som ikke kan bestå optagelsesprøven. Danmark, Sverige og England foretrækker at holde sig udenfor af velkendte politiske årsager. Men i de seneste uger er rygterne om, at den engelske regering i løbet af efteråret vil komme med en udtalelse, der anbefaler, at England deltager i møntunionen kort efter år 2000, blevet mere og mere hårdnakkede. Og hvis England ser i øjnene, at landets politiske indflydelse i Europa afhænger af at være med i det monetære samarbejde, ved enhver, at det vil få stor indflydelse på svenskernes holdning.
Har Danmark i så fald tænkt sig at stille sig udenfor sammen med Grækenland? Grækenland? Overbærende undren, af den slags som voksne har overfor umodne teenagebørn, lyste ud af både Duisenberg, Dolf van den Brink, administrerende direktør for en af verdens største banker ABN AMRO Bank i Holland og direktøren for Philips Electronics euro-projekt, A. J. A Ruhe, som vi mødte dagen efter.

Tvivlen siet fra
Inde i deres hoveder er toget sat på sporet. Hjulene kører. Der er kun argumenter for: Fælles valuta betyder vækst - nok en halv procent for Danmarks vedkommende, mente Duisenberg - arbejdspladser, velfærd. Enhver tvivl bliver siet fra i meningsmaskineriet - så som spørgsmålet om euro'en overhovedet kan blive lige så stærk og stabil som D-marken, hvis de sydeuropæiske lande joiner klubben. Italien har godt nok opført sig eksemplarisk i konvergens-henseende de senere år, men landets politiske system er kaotisk, spændingerne mellem nord og syd enorme. Det er lige præcis derfor, at Bundesbankdirektør Tietmeyers læggen vægt på euro'ens styrke ofte er blevet tolket som, at han anbefaler, at møntunionen begynder med et lille førerfelt af de centrale europæiske lande.
Eller hvad nu hvis Frankrigs regering gør alvor af sit erklærede mål om at indføre 35 timers arbejdsuge uden lønreduktion? Hvis Tyskland eller et andet medlemsland rammes af en økonomisk krise?
Hvordan klarer man den situation, når muligheden for at devaluere er taget ud af hænderne på de nationale regeringer?
I USA kan de kriseramte arbejdsløse nogenlunde ubesværet glide over grænserne til andre stater, finde arbejde og på den måde udjævne kriser. Sproget er ingen barriere som i Europa.
Stiller man den slags spørgsmål i Bundesbank, i EMI, i AMRO Bank, hos Philips, om hvilke redskaber, der skal bruges til at løse lokale økonomiske kriser i fremtiden, får man stort set samme svar: Strukturelle ændringer i form af større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Oversat til mundret dansk betyder det mindre trygge ansættelsesforhold og større lønforskelle.
Toget kører. Om der stiger ti eller elleve passagerer om bord natten mellem 1998 og 1999 er et mindre problem. Nu gælder det om at bruge den sparsomme tid til at finde løsninger på praktiske problemer - som der sandelig også er rigeligt af. En times tid i selskab med de folk i AMRO Bank og Philips, som har fingrene nede i de praktiske problemer med at indføre euro'en, overbeviser om, at de tager år at løse: Nye EDB-systemer, ændringer ned i hvert enkelt program i hver enkelt pc'er, gennemgang og genforhandling af kontrakter, omstillinger af enhver automat, der fungerer på møntindkast. For bare at nævne et par eksempler.
Så meget arbejde vil ingen tillade spildt. Så euro'en kommer. Til tiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu