Læsetid: 3 min.

At opfinde sig en morfar

7. oktober 1997

Præsten i Hvesel ved Jelling, Terkel Tikøb, debuterer med en fantastisk historie om sin morfar, der er manisk fortalt, men udmærket skruet sammen

NY BOG
De fleste skriver om deres egen familie, men påstår, at det hele bare er fiktion. Tikjøb gør det modsatte, han opfinder sig en morfar, som han i realiteten ikke kan vide meget om. Absolut et glimrende indfald. Skelettet i fortællingen bliver således, at den "historiske" morfar Viggo lige efter århundredeskiftet kom til København fra en stor jysk gård, studerede violin på konservatoriet, forelskede sig i en medstuderende, debuterede i Odd-fellowpalæets lille sal, rejste derefter - uforklarligt - tilbage til Jylland, hvor hans myndige mor, Kristine, anbragte ham som seminarielærer i Gjedved, til hun tvang ham at overtage slægtgården. Her blev han gift med en pige fra hjemegnen, Lisbeth, og døde forholdsvis ung.
Var morfar da 51 eller 31 år, alderen der nævnes i forordet og prompte, sætningen efter, modsiges af, at den 47årige Terkel Tikjøb skriver "det er den alder jeg selv nærmer mig"?
To miljøer konfronteres. Stikordene er: Musikkonservatoriet og et palæ på Strandboulevarden er sat op over for Jomsborg, seminariet i Gjedved, og gården hjemme. Hovedstadsstemning, klassebevidsthed og raffinement over for grundfæstet grundvigiansk tradition, hvor selv hestene hedder Ydun og Freja.

Forlorenhed
Der fortælles over stok og sten i præsensform, og det skal være morsomt og underholdende det her, tillige med saftig erotik, for morfar Viggo er noget af en erotikker. Men til forskel fra fortælleren slipper min humoristiske sans op, når 21 personer brænder inde i musikkonservatoriet, og der foregår en masse snobberi og spetakel omkring begravelsesforanstaltningerne.
Jeg er godt klar over, at fortælleren vil 'afsløre' det københavnske borgerskabs forlorenhed. At stakkels konsul Schytz tykke krop trimler ud af kisten midt under begravelsen er aldeles ikke sjovt, men snarere synd for familien. Mon en anden fortæller kunne have fået mig til at tage det på en anden måde? Forbilleder for romanens energiske toneleje med et virvar af hændelser er dels højt elskede, sydamerikanske fortællere og dels Peter Høegs overbroderede debutroman inspireret af dem, hvor karakteristiske personligheder, overnaturlige fænomener og kolorerede katastrofer overtrumfer hverandre.

En smags sag
Min morfar, hans ulykkelige hang til violinspil og kvinder udarter sig til en uklædelig trekantskonstellation af det makabert-groteske parret med den hyggestemning, der ofte opstår, når forgangne tider og sæder beskrives, her igen afbalanceret af en ironi, som om fortælleren både vil og ikke vil vedkende sig de miljøer, han skildrer talentfuldt.
Det er et fantastisk univers befolket af pensionatsbeboere, deriblandt kineserpigen Lin, underlige højskolefolk, et fordrukkent spøgelse, cirkusartister og en fotograferende biskop, liderlige ungmøer og emsige tanter og mødre, men tillige præget af mange og tragiske møder med manden med leen. I slutningen dør morfar Viggo, nedkuet efter anstrengelserne ved i to dage at have gravet sig gennem volde af sne ud til amtvejen, hvor der ventede ham en stivfrossen Lin, som endnu sidder i kørevognen og endnu holder tømmerne til den stivfrosne pony i sine hænder. Pointen er vel, at det var Viggo og hende, der holdt inderligst af hinanden?
Sceneriet demonstrerer fortællingens sære dobbelthed, for på sæt og vis oplever vi et gribende, klassisk billede på ubrydelig trofasthed. Men vi kigger også ind i en kukkasse, der fremviser en pittoresk paradeopstilling. Bogen er en smags sag, og jeg melder nok fra, selv om Tikjøb har skruet en spændende historie sammen.

*Terkel Tikjøb: Min morfar, hans ulykkelige hang til violinspil og kvinder, roman. 192 s., 225 kr. Samleren

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu