Læsetid: 5 min.

...og ikke et ord om flygtningepolitik

18. oktober 1997

Alle flygtninge bliver undervist i dansk demokrati og politik som led i integrationen
- Information fulgte med en dag

I Danmark er det da omvendt, her har kvinderne mere magt end mændene - det er da kvinderne, der bestemmer!?," lyder det fra en irakisk mand, da samtalen falder på ligestilling.
Men før turen er nået til Kvinfo og forholdet mellem danske mænd og kvinder, er det meste af Københavns vigtigste politiske seværdigheder besøgt og gennemgået.
Det er en råkold dag midt i skolebørnenes ferie, men for 16 irakiske flygtninge er det almindelig hverdag, og de er midt i en undervisningsuge om det politiske, historiske og sociale Danmark.
Det er led i et 18-måneders obligatorisk integrationsforløb under Dansk Flygtningehjælp. I dag handler det om det politiske København.
Guiden Lars Damkjær slår armene ud i Rådhusets højloftede forhal og fortæller om Københavns politiske liv, og alle hans ord bliver oversat til arabisk tolken Sabbar, som oprindeligt kommer fra Kuwait.
I en rundkreds om de to står seks irakiske kvinder og otte mænd - de to børn, som hører med i gruppen fræser rundt i rådhusets forhal, mens de voksne bliver indført i det danske demokrati.
Den arabiske version af kommunen flyder til de nysgerrigt lyttende flygtninge, som skal have flere ting uddybet i spørgerunden: "Fungerer rådhuset som arbejdsplads - og er de på arbejde nu?". Jo, den er god nok. Vi står midt i forstuen til de arbejdende politikere.
Flere ansigter ser skeptisk på tolken, da han oversætter ordene om at man kan blive gift her, og at mange vælger det i stedet for at gå i kirke. Gruppen diskuterer livligt det underlige i sagen og griner til hinanden. Mens de får besked om Absalon er de stille, men så vil de vide besked om, hvor tit der er valg, og om Rådhuset er bygget som rådhus og ikke kirke, som det ellers ser ud til.
Om hvordan forholdet er mellem Folketinget og kommunen - om hvem, der bestemmer og "kan man sige, at kommunen er den udøvende magt".
H. C. Andersen ser med et stift marmorblik på de sorthårede flygtninge, der har været i landet mellem tre og fem måneder, og som har fået asyl for kort tid siden, fordi de selv eller deres nærmeste er politisk forfulgte derhjemme. De får Andersens navn at vide og nikker genkendende mod statuen i Rådhusets forhal; ham kender de skam allerede.

Grundtvigs arv
Ude på pladsen igen trækker mændene vind- og læderjakkerne til - det er tæt på frost, og flere har allerede fået en obligatorisk dansk vinterforkølelse, der bliver næret af opholdet ude på pladsen. Heller ikke kvinderne kan holde varmen i de lange frakker.
Lars Damkjær leder gruppen ind i Vartov til et lyn-kursus i Grundtvig og højskolebevægelsen. Det får et par kvinder ud af busken:
"Højskolen er det oplysning eller uddannelse?" - "Hvordan kan man komme ind?".
Samtalerne letter mod solen, der står skarpt på himlen - og Grundtvig, der er hugget ud i sten siddende på knæ, bliver klappet af lysebrune hænder.
Flygtningene har endnu ikke lært dansk - de skal først begynde den 20. oktober, og indtil da får de en uges intensiv undervisning, som normalt er spredt ud og varer 75 timer. De bor stadig i flygtningelejre, "for der er ikke boliger at få, selv om de formelt har ret til en bolig," som Bente Schlichtkrull, der er kulturformidler hos Flygtningehjælpen.
Flygtningene er mellem 20 og 40 år, og de er alle alene bortset fra to af kvinderne, der har et barn med hver.

Med lov skal land bygges
Et smut om Gammeltorv viser Københavns Byret fra 1833, bygget i græsk stil, og en fyldestgørende forklaring på hvem der er lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Flere nikker anerkendende ved inskriptionen 'Med lov skal land bygges' - og alle vender sig for at få det hele med. For overfor ligger Højskolernes Hus, hvor man kan få mere viden om Grundtvig og hans værk. Snakken går igen med ivrighed, og tanken om højskole har bidt sig fast i en kvinde. Der er bare det med sproget, som skal læres først, bliver de mindet om.
Alle har fået røde næser af luften, og kulturformidlerne trækker ned mod café Kong Kursen i Strædet for at få varmen. Backgammon og terninger kommer på bordet til stempel-kaffen og cigaretterne, mens snakken står højt. Smilene og latteren hænger løst hos de fleste.
Amina, der er alene med sin lille søn og har været skolelærer hjemme i Kuwait, griber dagens Information og søger om hjælp hos tolken og de andre. Mon ikke han kunne forklare dagens tegning af Per Marquard Otzen, 'Neurotikkens 14. advokat'?
Diskussionen kører mellem dem, og der kommer tilsyneladende flere bud på bordet, men det er ikke godt nok, og ikke engang Informations medarbejdere kan hjælpe.

Pølsemanden i Folketinget
Over Marmorbroen rammer sollyset Frederiksholms Kanal og får alle til at knibe øjnene sammen til gruppen når ind på Christiansborg Slotsplads, hvor Christian 4. sidder til hest. Alle vender sig mod statuen.
"Er det dén Christian, som man synger om i Nationalsangen," spørger én, der erindrer dagen før, hvor de blev undervist i landets historie og lærte to sange - 'Kong Christian' og 'Der er et yndigt land'.
Guiden peger mod Folketingets dør, og alle lytter med rynkede pander til historien om, at man også kan være pølsemand eller skolelærer og komme ind i Folketinget, og at flere politikere cykler til arbejde. Og til tolkens ord om legenden Erik Ninn Hansen og hans omgang med tamilerne.
Der er lidt stille bagefter. Men så bryder en byge af spørgsmål løs igen;
"Hvad koster det at afholde folketingsvalg?", "Har politikerne nogen magt", "Er der nogle flygtninge i Folketinget?".
Ved Nationalbanken med udsigten til Udenrigsministeriet falder talen på nationen og EU's danske modstandere.
"Jamen, er EU da ikke også demokratisk?", og "Kan modstanden være fordi Danmark selv har været en stormagt og så ikke vil have at andre bestemmer?", lyder spørgsmålene.
Tolken og den kurdiske kulturformidler tager over og diskussionen om EU fortsætter på arabisk.

Kan mænd voldtages?
I Nyhavn ligger Kvinfo i den gule bygning for enden og leder guiden ind på ligestillingssporet. Det får sindene i kog. Nabil Shaker, der har været arabisklærer hjemme i Irak, diskuterer højlydt med Amina om kvinderne i Danmark ikke har mere magt end mændene.
Han er overbevist om, at kvinderne har flere rettigheder, og så har han læst, at her bliver en mand straffet, hvis han voldtager en kvinde, men ikke omvendt; "Det er ikke ligestilling."
På sidelinjen snakker resten af kvinderne med om sagen og bølgerne går højt indtil regnen drypper, og kulturformidlerne annoncerer, "at det lader til, at gruppen hellere må holde en hel temadag om emnet, så tingene kan sættes på plads."
Dagen slutter på Amalienborg Slotsplads, men det er for koldt til at stå længere og høre efter, og børnene er trætte. Programmet er også stort set nået igennem, så alle giver hånd og takker guiden via tolken for en lærerig og god dag.
Der er endnu en Danmarks-dag på skemaet i morgen, og den byder på, hvordan socialpolitikken fungerer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu