Læsetid: 3 min.

Den overdrevne frygt for amerikansk indflydelse

16. oktober 1997

Der foreligger ikke beviser for, at fast food, Coca-Cola, sæbe-operaer eller amerikanismer i sproget ændrer grundlæggende på folkeslags livstil og livsudsyn

BOSTON
I London lader de sædvanligvis bornerte og flegmatiske englændere deres sorgfulde følelser få fri luft, da prinsesse Diana bliver mindet og bisat i september 1997. Sådan i bedste amerikansk tv-stil.
I USA kan man ikke dy sig. Pressen skriver at englænderne har lært af den populære tv-værtinde Oprah Winfrey, som besidder en næsten mystisk evne til at få sine gæster til at vende vrangen ud på deres følelsesliv.
I Guandong, en kinesisk provins med 60 mio. indbyggere, er mænd begyndt at sende Valentine-kort på engelsk til deres forlovede. Kun de færreste modtagere forstår engelsk. Begge køn elsker imidlertid den amerikanske tradition.
En følge af amerikansk kulturimperialisme? Det kan godt være, men hvis USA havde foruddiskonteret med, at andre folkeslag ville overtage McWorld-kulturen ukritisk i den nye globale økonomi, har supermagten vitterligt gjort regning uden vært. Endnu foreligger der ikke beviser for, at fast food, Coca-Cola, sæbe-operaer eller amerikanismer i fremmedsprog ændrer grundlæggende på folkeslags livstil og livsudsyn.
Tværtimod. Snarere bearbejdes og integreres en udefrakommende kultur i den nationale bevidsthed. I Indien opdager en besøgende amerikansk journalist f.eks., at hinduer i en afsides region har forvandlet udbrændte tv-apparater til religiøse ikoner. I hindu-hjem med fungerende fjernsyn ser man indiske sæbe-operaer -- ikke amerikanske.
Protester skorter det ikke på. Irans mullaher censurerer vestlig kultur. Frankrigs kulturminister kræver sprog-censur mod amerikanismer. Malaysiens premierminister skælder ud over den internationale finans i New York (jøderne), som kan bringe hans land i knæ ved at trykke på et par knapper. Arbejdere i Sydkorea og Chile går i demonstration mod de lave lønninger i den globale økonomi.
Men er frygten for amerikansk indflydelse overdrevet? Folk spiser burgers og drikker coca-cola til i Mexico, men i USA er mexicanske tacos og cerveza blevet vældigt populære. Hvad er forskellen? Delene til en amerikansk computer, både harware og software, stammer fra mange lande. Kan The Dream Team, altså Microsofts grundlægger Bill Gates, Hollywood-instruktøren Steven Spielberg og præsident Bill Clinton - med sin frihandelspolitik - sådan kaldes klodens nye herskere?
Gjort op i dollar dominerer Hollywood og Silicon Valley det globale marked for computere og underholdning. De fire største tv- og underholdningskoncerner Time Warner Turner, Disney-ABC, Viacom og News Corp. omsætter for 65 mia. dollar. Tilsammen sælger IBM, Microsoft, Oracle og Intel for 120 mia. dollar om året. Amerikansk teknologi-eksport eksploderer, ligesom tv-underholdningsprogrammer og kæmpe Hollywood-produktioner. Men det kan næppe tjene som rette målestok for et amerikansk kulturherredømme. I den europæiske debat mærker man ofte en vis resignation, men hvorfor går man ikke imod denne trend?
På en konference arrangeret af Kulturministeriet sidste efterår i København stillede Jack Valenti, international lobbyist for amerikansk filmindustri, et par relevante spørgsmål. "Hvorfor klager europæerne, når den digitale revolution giver dem mulighed for at fylde hundrede af tv-kanaler ud med deres egne programmer," spurgte Valenti. "Hvad bebrejder I os for, når det er europæiske biografteatre, som udvælger amerikanske film? Vi på-lægger Jer ikke at købe vores Hollywood-film."
Det kunne ingen selvfølgelig give et effektivt svar på. Ikke desto mindre indpoder masseunderholdning nye og andre værdier i ikke-amerikanere. Selv sprog gør det.
"Ingen bruger et fremmedsprog ubevidst. Ethvert sprog bærer på en tung last af værdier, følsomhed, en anderledes virkelighedsopfattelse, som tilsammen trænger ind i talerens bevidsthed," skrev Peter L. Berger, en amerikansk sociolog, fornylig i tidsskriftet The National Interest.
Berger kunne ikke givet noget entydigt svar på, om McWorld-kulturen er i stand til at påvirke og ændre andre folkeslags værdier. Han peger på den såkaldte Davos-kultur, altså en vis ensrettethed noteret blandt alverdens forretningsfolk, som taler samme sprog (engelsk), klæder sig ens (grå habit) og tænker på samme måde (globalt).
Det centrale spørgsmål er måske, om ikke den globale økonomi har skabt sit eget sæt af værdier, sit eget sprog og sin egen adfærdskode. Altså en global overbygning i marxistisk forstand, der ikke nødvendigvis trænger hele vejen ned til de nationale samfund.
Noget andet gælder USA's rolle som informationsmagt. Her er Joseph Nyes begreb soft power relevant (se oven-stående artikel): "Det smukke ved information forstået som et magtmiddel er, at det både styrker ens rå militære magt og uvægerligt bidrager til demokratisering af andre samfund," skrev han sidste år.Altså et perfekt instrument til at bevare og ekspandere USA's herredømme. 21. år-hundrede bliver informationsepokens århundrede, skriver Nye og Owens. Underfor-stået: Amerikas århundrede. Ønsketænkning?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu