Læsetid: 2 min.

På en fællesnævner - delvis

9. oktober 1997

Den israelsk-danske Dalia Faitelson med ny, internationalt sammensat gruppe på scene og plade

KONCERT
Om sin musik - og sin gruppes navn - har Dalia Faitelson sagt: "Er det jazz? Er det etnisk musik? Er det folk? Er det rock? Faktisk er det et mix af alt dette, så hvorfor ikke bare lave en ny definition og kalde det - Common Ground!"
Nej, hvorfor ikke. Dalia Faitelson stammer fra Israel, har gået på Berklee College of Music i Boston og er derfra kommet til Danmark, hvor hun nu har boet i seks år. Hendes baggrund og udtryk er først og fremmest jazzens, men naturligt nok afspejler hendes musik også hendes internationale erfaringer og interesser.
Problemet ved at tage et så bredt inspirationsmateriale ind i sin musik, som hun angiver i citatet, er på den anden side, at resultatet kan blive for meget af et pulterkammer. Alt kan bruges, men man kommer til at savne udvælgelse, stillingtagen, linie. Det var der eksempler på i Faitelsons koncert tirsdag, som der er det i hendes nye anden cd.
Gode gæster
Siden debutpladen fra '94 - hvis titel, Common Ground, er blevet navnet på gruppen - er hendes musikere næsten alle blevet udskiftet, men der er fortsat tale om et meget velspillende hold, hvor især pianisten Niels Uhlbrandt skiller sig ud som solist. Den ny plade bæres dog især af den amerikanske tenorsaxofonist Jerry Bergonzi, der som gæstesolist kaster glans over fire af de otte numre, vist nok fordi Faitelsons kompositioner kræver mere af ham end det ret standardiserede materiale, han ellers fræser afsted i.
En interessant stemme er også den (vistnok) ex-jugoslaviske harmonikaspiller Lelo Nika, som medvirker i de fire stykker hvor Bergonzi ikke er med, og tilfører pladens musik en spændende, fremmedartet tone. Ved koncerten blev han imidlertid også fremført som uakkompagneret solist i en czardas, der vakte jubel i salen, men i mine ører stod elendigt til det øvrige program.
I stedet for Bergonzi medvirkede vores egen Hans Ulrik som gæst. En fuldgyldig afløser, hvad man bl.a. kunne konstatere i hans dramatiske og iderige tenorspil i Voices Forgotten, hvor også Susi Hyldgaard var en gevinst som gæstevokalist, med en nær-orientalsk tone der passede smukt til en sang om det tyrkiske folkemord på armenierne.
Alt i alt har Dalia Faitelson fundet en fin balance mellem det orientalske og det vestlige i sin musik, så det var måske ikke så overraskende at hun havde næsten fuldt hus tirsdag aften. Men hendes faible for tyk guitarklang kombineret med glatte synthesizerlyde fra Uhlbrandt giver ofte musikken en moderigtig tone, som jeg ikke finder særligt klædelig.

*Dalia Faitelson og Common Ground i Copenhagen JazzHouse tirsdag. nSamme: On Rising Spirits (50 min.). Stunt STUCD 19713 (GDC)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her