Læsetid: 4 min.

På springtur i kulturnatten

13. oktober 1997

Det var vådt, men det var godt, og det blev et effektivt godnat fredag nat

KULTURNAT
"Her har I så en af de stærkeste tøser i Danmark. Hun er ikke dansker, men det bliver hun snart, for hun er kysseven med en af vores kolleger i Hillerød!"
Manden med ølvommen har en udråberstemme, der trænger igennem regntrommeriet på Kultorvet, og han får de første Kulturnat-nysgerrige til at standse op rundt om gulvpladen med vægtløfterstangen. Og her er der Kultur med stort K! Frem træder en høj, køn pige med slank talje og flad røv. Hun har flotte skuldre under t-shirten, og med et selvfølgeligt greb om stangen og et lille indre hop får hun løftet de 80 kilo op i strakte arme. Mændene kan løfte endnu mere, og det er sand proportionsforvridning, dette her - Hans løfter 120 kilo, men vejer selv kun 83!

Junglekvinden
Men det er koldt og vådt på Kultorvet, så vi lader os suge ned mod Rundetårn, hvor der er lys i alle vinduerne, ligesom til jul - og denne nat er der også kaotisk barnevognsrally op ad den berømte højredrejningsrampe.
Guldet skinner varmt inde fra Trinitatis Kirke, men vi beslutter os for at vente med velsignelsen til en anden dag. Nu er det kærligheden på udstillingsloftet, der drager, og her tager gadedigteren Christian Kronmann imod med åbne arme og varme digte om forelskelse og eros og kvindens lyksaligheder - "på ære, du kære, du ligner en pære...". Hans glødende øjne og berusende stemme akkompagnerer loftsudstillingen med tegninger om kærlighed, som dog mest virker som optimistillustrationer til plejehjem.
Så hellere den rendyrkede, enkle streg nede på Amagertorv! Her har Illums Bolighus omdannet sit ene vindue til et junglerum med gloende tigerstole iført flammerøde sommerfuglevinger. Hyldesten går til Nanna Ditzel og hendes tidløse design - og inde i huset flyver hendes stole uanstrengt under loftet i kåde zebramønstre. Et orange-pink rum er viet hendes nyeste stole, og i en lille montre ligger også hendes 97'er-ur med en genial skive af spejlglas med indgraverede solstråler - Kulturnattens flotteste tidsmåler.

Flammepigerne
Stråler er der også nede i Strædet, hvor mørket forlængst har lagt sig mellem de høje husfacader. Både regnstråler, der lander i tunge plump mellem fliserne, men også fantasistråler af glas og sølv, der skinner ud fra vinduet hos Guldkompagniets kvinder. Underlige sølvskjolde dækker Kasia Gasparskis myteagtige smykkevæsener, der stritter med fiskelinestråler som sarte krebsdyr - og Kirsten Clausagers edderkoppeøreringe har cirklende sølvben, der når som helst lader til at kunne finde på at kravle hen og gnaske i de lune kastanjer på den gamle kakkelovn.
Henne ved Huset i Rådhusstræde dyrkes ilden uden beskyttende jernlåge. 'Burning down the house' lyder mottoet med en titel fra en Talking Heads-sang, og ved porten står to gøglerpiger og jonglerer med ildfakler, så Kulturnattegængerne må snige sig ind mellem flammerne med livet som indsats. Inde i gården vises kæmpedias med brændende huse, og i nattens anledning er murens enorme vedbend blevet ildrød.
Over brændende trækul koges en heftig pastinaksuppe efter en opskrift fra tiden omkring Københavns Brand - en af brandene, i hvert fald - og kokken siger, at han har brugt saltede okseskanker. Han beroliger dog med, at "benene er taget fra".

Karikaturamazonerne
"Hvor er mit skilt?", råber de fortvivlede efterhånden i kor på gaderne, mens de forsøger at mærke, om det våde Kulturnat-badge stadig hænger fast i regnjakken. Stjålet bliver det nu næppe, i hvert fald ikke på den billige ende af Strøget.
Her er nogle stratenrøvere i gang med deres flytte-rundt-på-tændstiksæskerne-tricks, mens de franarrer hundredekronesedler fra nattens naivister. Hver sin illusion.
Ovre i Cirkusbygningen er enhver tro på scenens magi til gengæld revet væk fra de pailletglade tilskuere. Akademiet for Utæmmet Kreativitet holder workshop med russeren Valentin Glazyrine, og her tumler den ene stive dansker efter den anden rundt i træningstøj. Gøglerskolens Artistlinje præsterer ingen imponerende cirkuskunster, og rundt om på sæderne lægger ungerne sig ned og falder i søvn - det er en sen fornøjelse at lege Kulturnat!
Måske er godnathistorier sagen? Men på Hovedbiblioteket i Krystalgade er der helt stille. Alle stimler lydløst sammen i labyrinten af Ole Lindboes udvalg af erotiske og pornografiske tegneserier. Her er næsten udelukkende mænd, der højtideligt bevæger sig fra planche til planche, mens sanseligheden svulmer op hen over de hårdtpumpede karikaturamazoner. En s/m-pisk hænger uberørt over bøjlerne på et gynækologisk leje, mens mandefødderne sjokker forbi, men tæerne bliver da varme...
Men Kulturnatten må vel også gælde nattehimlen, selv om den tilsyneladende er oversvømmet af tungt vand.
I Tycho Brahe Planetariet lover de i hvert fald anderledes godnateventyr, så vi lader os glide ned i de dybe sæder under den mørke filmkuppel og rejser med op i aftenens planetbillede. Vi bliver høfligt introduceret til stjernebillederne, men så er der noget med, at Poseidon vil stjæle Cassiopeias datter. Der bliver postyr, og så bliver det hele underligt nok til Mælkevej...
Og tænk, jeg bliver vinder af Kulturnattens hårdeste konkurrence: Tøsen med de stærkeste drømme!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu