Læsetid: 3 min.

Pas på Cassini

6. oktober 1997

Forliser den amerikanske rumsonde Cassini, når den opsendes i næste måned, kan det koste op mod 200.000 mennesker livet. Sonden indeholder nemlig 30 kilo plutonium

Feedback
Da Edward A. Murphy, kaptajn i U.S. Air Force i 1949, afholdt en pressekonference om sikkerhedsforsøg med flyvevåbnets piloter, anede han ikke, at han ville give ophav til det siden hen meget populære udtryk "Murphys lov".
"Hvis noget kan gå galt, så vil det også gå galt", bliver loven normalt formuleret, men det, Murphy sagde på pressekonferencen var, at "hvis der er to eller flere måder at gøre en ting på, og én af dem kan lede til en katastrofe, så vil en eller anden gøre det".
Ved at få fordrejet meningen af sit udsagn fra specifikt at handle om menneskers fejlbarlighed til en slags almengyldig sandhed blev Murphy selv det første offer for sin egen lov.
Siden da er mange fænomener, både hverdagshændelser og større katastrofer, blevet udlagt som eksempler på lovens universelle karakter.
Af de mere nære eksempler nævnes ofte de ikke-matchende sokker: at man i en sokkeskuffe altid har en masse sokker, der ikke passer parvis til hinanden.
Straks mere alvorligt er det at snakke om et større emne som rumfart:
Hvordan kan det f.eks. være, at selv om NASA havde beregnet risikoen for forlis med en rumfærge til at være én til hundredetusinde, så eksploderede Challenger alligevel kort efter opsendelsen i 1986?
Forklaringen på hverdagsobservationerne er nok en lidt anden end forklaringen på det ulykkelige rumfærgeforlis - og de to typer hændelser kan føres tilbage til hver deres udlægning af Murphys lov:
At man altid ender med sokker, der ikke matcher, er et spørgsmål om simpel statistik: Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt - fordi det er mest sandsynligt!

Sandsynligheder
Ved simpel kombinatorisk analyse kan man se, at hvis man for eksempel starter med 10 par sokker, og smider halvdelen væk, er det fire gange mere sandsynligt, at man ender med 10 forskellige sokker, end med fem par - og det er mest sandsynligt, at man ender med to par og seks forskellige.
Man må gå ud fra at NASA's fysikere kan deres sandsynlighedsregning, og at de derfor nok har regnet deres havarisandsynlighed rigtig ud - hvordan man så end gør det.
Derfor må man nok ty til den oprindelige udlægning af Murphys lov, hvis man vil forklare ulykker som Challengers: At der er én, der et eller andet sted har gjort noget galt.

200.000 liv i fare
Siden Challenger har man også set europæiske Ariane-raketter eksplodere under opsendelsen, og derfor har det hos mange vakt bekymring, at NASA inden for den næste måned har tænkt sig at opsende rumsonden Cassini.
Den skal til Saturn og kommer til at medbringe 30 kilo plutonium, der skal drive et minikraftværk i rumfartøjet.
Forliser Cassini, og spredes de 30 kilo plutonium i atmosfæren vil det få uoverskuelige konsekvenser: en amerikansk fysiker anslår antallet af dødsofre til over 200.000.
Med Murphys oprindelige udsagn i baghovedet kan være det svært at tage sikkerhedsberegningerne for opsendelsen af Cassini alvorligt - selvom NASA skal have beregnet risikoen for havari til at være én til 900, og de ikke mener, der forligger noget ulykkesforløb, der kan føre til udslip af det radioaktive plutonium.
For ifølge Murphy sidder der altså et eller andet sted en mand, der kommer til at gøre det forkerte og udløse katastrofen...

*Peter Hyldgård læser biologi på Københavns universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu