Læsetid: 5 min.

Politiknatten

11. oktober 1997

Konservative sonderinger rettet mod de radikale hjalp V og K til at drive kilen ind mellem regeringspartierne

BAGGRUND
I nat var der kulturnat i København. Også på Christiansborg, der viste sig frem fra sin blide og åbne side.
I forgårs var der Politiknat på Borgen, og det var politik med stort P.
I en hektisk, lukket, brutal og forløjet natteseance kogte flere års politiske aggressioner over i en politisk blodrus. Lyset brændte til klokken tre om natten, og i nattelampernes skær blev den ene illusion efter den anden vendt, drejet og fundet uden bærekraft.
Da statsminister Poul Nyrup Rasmussen torsdag standsede debatten i Folketinget ved 20-tiden og indbød Venstre og konservative til forhandlinger i Statsministeriet, gav han V og K regeringens liv i hænderne. Hvis V og K havde afvist forhandlinger, havde vi fået et valg.
V og K's aggressive Vi-vil-have-et-valg-så-hurtigt-som- muligt-retorik viste sig bare at være mundsvejr.
Nyrup og finansminister Mogens Lykketoft, der i forgårs ville have valget, kunne ikke få det på grund af de radikale. I de sidste nattetimer var S og R på den yderste knivsæg fra at gå fra hinanden og udskrive valg.
Marianne Jelveds stærke bånd til Nyrup blev i nattelamperne næsten slidt over.
Og endelig var V's og K's ubrydelige front i forgårs nat så tynd som en skive pap.

Følere til R
Venstre ville formentlig gerne have valget. Men de konservative skulle ikke nyde noget. I flere dage op til åbningsdebatten har de konservative sendt følere til Marianne Jelved og de radikale.
Uden for citat snakker Per Stig Møller-støtterne hos de konservative om en særlig radikal-konservativ akse. Om et bånd mellem de to partier, der dels dæmper Venstres muligheder for at køre aggressivt, og dels får de radikale til at lægge maksimalt pres på Poul Nyrup Rasmussen.
Først sendte de konservative følere ud til regeringen om fred og forhandlingsvilje. Bagefter måtte Venstre æde egne ord, principper og retorik og lade sig sovse ind i regeringens økonomiske politik. Altsammen for at undgå en altødelæggende V-K-splittelse.
Kl. 10.00 startede Folketingets åbningsdebat. Stemningen i huset var underligt let. Det store flertal af Folketingets medlemmer var uden indflydelse på, hvad dagen ville bringe. Nogle, der ikke genopstiller, eller som sidder på yderlige mandater, spekulerede på, om det var deres sidste dag på Borgen. Andrehavde travlt med kontakter til valgkreds og lokalpressen.
18.00 afblæste tinget mødet for at spise middagsmad. Nyrup, Jelved og Helveg konfererede et kvarters tid. De radikale spiste deres aftensmad med stenansigter og lavmælt samtale
19.00 startede mødet igen.
19.40 gik Nyrup på talerstolen.
20.18 afblæste statsministeren de videre forhandlinger i tre timer, for at indlede forhandlinger i Statsministeriet. Flere socialdemokratiske back benchers rejste sig og klappede.

Førertrøjen
På dette tidspunkt stod Poul Nyrup Rasmussen med, hvad en ledende borgerlig politiker kalder "førertrøjen". Den skulle han spille sig af hænde i løbet af det følgende par timer.
På Per Stig Møllers kontor samledes V-K-koordinationsudvalget i skikkelse af Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Ivar Hansen, Per Stig Møller, Hans Engell og Pia Christmas-Møller.
I V-K-lejren har den nye konservative leder Per Stig Møller rollen som den, der skal levere midterpartiernes stemmer.
Politisk ligger han længere fra Uffe Ellemann-Jensen og Venstre end forgængeren Hans Engell gjorde, men tilliden og kontakten mellem de to partiers nuværende ledere er nok bedre end forbindelsen mellem Ellemann og Engell.
V-K-koordinationsudvalget lagde, med carte blanche fra deres respektive folketingsgrupper, den strategi, der kunne drive kilen ind mellem de to regeringspartier. Den model, som V og K kunne samles om at bruge til at splitte S og R, ligner en model for bunden opsparing, som den borgerlige firepartiregering gennemførte sammen med de radikale i midten af 1980'erne.
Nyrup, Lykketoft, Jelved og Helveg var derefter værter ved møderne i Statsministeriet med henholdsvis V og K, SF og Enhedslisten.

Mimi på linjen
Med til møderne, via telefon og sygeseng, var Mimi Jakobsen fra CD. Via kontakter mellem konservative og radikale blev det hurtigt klart, at de konservative - og nødtvunget Venstre - ville hjælpe regeringen med at gennemføre en økonomisk opstramning. Også én, der inkluderer tvungen opsparing, og dermed rammer det private forbrug. KVR-aksen med telefonisk CD-støtte giver Nyrup/Lykketoft et fait accompli. Ikke et valg, men et indgreb.
Borgerlige kilder beskriver Nyrup som nærmest sammensunken og apatisk sidst i forløbet.
23.00 trådte Folketinget sammen igen - og formand Erling Olsen udsatte mødet endnu en time.
Denne time gik mest med forhandlinger mellem Nyrup/Lykketoft og Jelved/Helveg - emnet var valg. Irriterede radikale folketingsmedlemmer og ministre travede i korridorene udenfor og spyede edder og forgift ved tanken om lynvalg. En socialdemokratisk minister mente, at spørgsmålet snarere er, om valget kommer før eller efter midnat.
24.00 trådte tinget sammen igen for blot at udsætte mødet endnu en time. Dén gik udelukkende med dyb, bitter strid mellem S og R. Jelved og Helveg forlod endda selve mødelokalet lige før et om natten. Men blev kaldt ind igen,
1.00 udsattes mødes i Folketinget i yderligere en halv time.
En storm rejste sig, anført af SF's Jes Lunde. De menige, dødtrætte folketingsmedlemmer ville ikke acceptere flere udsættelser.
1.30 gik Nyrup på talerstolen i salen og refererede - til forurettelse for V og K - hvad de to partier havde sagt til regeringen to en halv time tidligere.
End ikke dette brud på etiketten kunne føre til et brud i forhandlingerne. Nyrup havde ved sin tøven og sine udsættelser forspildt chancen for at fremstå som sejrherre - med enten et godt valggrundlag eller med V's og K's knæfald for en tvungen opsparing, der lå tæt op ad regeringens udspil.
Nyrup fik ikke det valg, som han tilsyneladende havde haft blikket stift rettet mod. De aftenforhandlinger, der blot skulle dræne V og K for argumenter til valgkampen, viste sig at blive realitetsforhandlinger.
Og da Nyrup efter V's og K's audiens havde sagt valg, må Marianne Jelved - verbaliseret eller underforstået - have spillet de radikales ultimative kort og sagt: Fint med os. Så står vi frit under valgkampen. I går ville hun ikke bekræfte udlægningen.
Og for hver ny udsættelse af mødet i folketingssalen svandt statsministerens lederpondus, mens hans behov for at nå et forlig med V og K voksede. Det endte med forlig dagen efter. Forliget kom cirka ti minutter efter at Nyrup i radioavisen blev citeret for at mene, at afklaringen sagtens kunne tage yderligere et døgn. Nyrup var ikke med til de afsluttende forhandlinger med V og K i går.
Nyrups høje spil om valg tvang V og K til at indgå et forlig. Men Nyrup var ikke tilfreds med dén gevinst, og i jagten på valget tabte han til sidst ansigt - Nyrup vandt ikke sølv, han tabte guld.
Guldet gik til CD og de radikale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her