Læsetid: 3 min.

Rådhuset i vore hjerner

22. oktober 1997

Pablo Henrik Llambías udnytter i sin prosa teknikker fra foto og videokunst

Ny bog
At Pablo Henrik Llambías (f. 1964) kan skrive morsomt og fantasifuldt, demonstrerede hans debutbog fra i fjor, en novellekreds med den spøjse titel Hun har en altan. Heri røbede han tillige en sans for samtidssignalementet og et kritisk-satirisk engagement i forholdet mellem individ og samfund.
Midt i sin lyst til at vende op og ned på alting, og vrangen ud på lidt af hvert, viste forfatteren en diffus søgen efter en art politik, af græsk polis, by, forstået dels som fysisk størrelse, dels som socialitet eller fællesskab for og mellem mennesker.
Det er her, tråden tages op i hans nye værk, en højst egensindig, mildt besynderlig og temmelig desorienterende blanding af arkitektonisk studie, sociologisk rapport, porno fra genrens blødere ende, poetologisk essay, new journalism, rejseberetning, private billedalbums og drejebog til en film.
En af bogens fortællere svarer, hvis man spørger ham under en middag: "Jeg arbejder med film, foto og video." Den jobbeskrivelse går ikke kun på ham, den omfatter også værkets helhed, idet skriveteknikken netop består i hurtige klip, stadige skift i perspektiv, forsøg med zooming og omfokusering, samt disse pludselige fald ud i en anden fiktion, der kendetegner rockvideoer og computerkunster.

Det såkaldt virkelige
Bogen åbner originalt med en drømmefantasi over dét at trænge uretmæssigt ind på andres enemærker. Over for dette billede sættes en beretning fra det såkaldt virkelige liv om snævre og normfikserede virkelighedsopfattelser, sådan som de gerne artikuleres ved en middagskonversation.
Bag Pablo Henrik Llambías' skriven synes at ligge en længsel efter at foretage sig vildt unævnelige ting, for dog på en eller anden måde at sprænge det, som bogen præcist kalder "det internaliserede rådhus". Samtidig véd dog bogen godt, at sådan et monstrum som en "fælles virkelighedsopfattelse" principielt næppe eksisterer.
Når vi f.eks. i æstetiske diskussioner hører om, at en kunstner afdækker sprækker i 'vores' virkelighedsopfattelse, så véd vi udmærket, at påstanden forudsætter en i sig selv uhyrlig generalisering, en grov abstraktion over praksis. Findes 'virkelighed' overhovedet i en multi-medialiseret og gennem-iscenesat verden? Har bogen derfor ret, når den fastslår, at "alt er meget ustabilt"?
Pablo Henrik Llambías opridser på den ene side en politisk og kulturelt given orden af tegn og tegn-strukturer, en civilisation, et samfund som 'konstruktion'. På den anden side betvivler han samtidig muligheden af at bygge fælles samfundsmæssighed, sålænge alting viger, spreder sig, spaltes til disparate subjektiviteter, øjeblikkeligheder uden navne.
Hvad egner sig, kan man da spørge, bedre end et rådhus i Danmark til at indfange denne dobbelthed? Rådhuset symboliserer og materialiserer jo det fællesskab, der bare ikke er der, magten der helst vil skjule sig, den administrative effektivitet, der i sidste ende bliver umulig, fordi livet vokser hvorhen og hvordan det selv vil. "Jorden så sund ud," står der et sted, men udsagnet refererer karakteristisk nok til en potteplante!

Sproglig opdagetrang
Dén modsigelse danner blot ét af mange originale påfund i en bog, der underholder i kraft af sproglig opdagetrang, pågående visualitet, parodisk hyper-realisme. Dog, som forsøg på en tolkning af tiden kommer denne flersporede og mangestemmige prosa til kort, komponeret som den nemlig synes over melodunten: lidt af hvert og helst intet af noget som helst.
Subtilt kan man derfor hævde, at Rådhus som litteratur, og dermed som offentlig eller samfundsmæssig form bliver eksempel på sin egen tematik: oplevelsen af manglende fælles rammer og realitets-konventioner kalder måske på en digterisk form, hvor forløbene fragmenteres og fiktionerne skrider. Men hvor kløgtigt og æstetisk 'rigtigt' dette end må fremstå, gør det ikke bogen tydeligere som poetisk eller politisk udsagn. Trendy realisme bliver ikke mindre flad af at skulle illustrere et postmoderne kultur-signalement i stedet for eksempelvis en marxistisk samfundsanalyse.

*Pablo Henrik Llambías: Rådhus. Prosa. Med fotografier ved forfatteren af 275 danske rådhuse. 120 s. Ill. 225 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu