Læsetid: 3 min.

Rosenrødt vokseværk

22. oktober 1997

Husker Asger Baunsbak-Jensen både godt og rigtigt?

Ny bog
Asger Baunsbak-Jensen husker meget. Det ses tydeligt i Vokseværk, der som den fjerde bog i rækken afslutter forfatterens erindringer fra barndommen på Holbæk-egnen. Der er et væld af detaljer fra politiske møder, kaffeselskaber, skolestuer, stalden med de kvalmelugtende grise, torvedage med håndslag og bakkende piber i mundvigene.
På de skiftende scener dukker 'Peter Folmers Asger' op. Han er en usædvanlig videbegærlig dreng, der sluger alle de bøger, han kan få fat på. Tilmed har han et par forældre, der kan se, at hans natur er til noget andet.
"'Han egner sig ikke til at være landmand', sagde Far åbent; men der var ingen skuffelse i det. Jeg skulle ikke presses til at overtage gården. Jeg skulle følge mit eget spor. Det var deres indstilling."

Rosenrødt eller realistisk
Det kan ikke afvises, at det forholdt sig således, men sammenholdt med andre skildringer i erindringerne, gribes man gang på gang i at tvivle på, om alt nu også var så rosenrødt. Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Asger Baunsbak-Jensen også husker godt, eller om han, som mange andre erindringsskrivere sorterer grundigt i begivenhederne og nøjes med at fortælle den pæne historie, sejrherrens historie, som alle kan tåle at høre, men til gengæld heller ingen bliver anfægtet af.
Mange af oplevelserne synes således fortalt for deres egen skyld og ikke for at læseren skal forstå en større sammenhæng, som f.eks. da moderen "af en ellers for hende ukendt grund" afslog at køre i bil med slagtermester Schou. Derved undgik hun at blive dræbt i den bilulykke, slagtermesteren kom ud for på hjemvejen. "Mor havde set skæbnens hjul dreje lige uden om sig. Senere i livet talte hun ikke om det," hedder det sluttelig. Hvordan påvirkede oplevelsen moderen eller hendes forhold til omgivelserne? Hvilken betydning fik det for drengen Asgers udvikling? Forfatteren nævner ingen, og derfor forbliver moderens oplevelse, trods dens dramatiske form, læseren privat og uvedkommende.
Det er de gode minder om en far, der tog sin søn med rundt til det ene politiske møde efter det andet, så sønnen aldrig var i tvivl om, hvad det ville sige at have Det Radikale Venstre som politisk ståsted, der præger erindringerne.

Lidt ond - og dog
Lidt 'ondskab' har dog sneget sig ind. På Holbæk skole underviste frøken Nehammer, hvis svage syn ikke var i stand til at afpatruljere bageste række. "...det var vi nogle, som var svage nok til at udnytte." Man bliver helt opmuntret over, at hovedpersonen endelig er på gale veje, men få linjer længere fremme bliver man klar over, at det ikke er den næsten blinde frøken Nehammer, man skal have ondt af, men derimod hovedpersonen selv:
"Jeg havde det dårligt - meget dårligt - med at deltage i det drilleri."
Og skulle læseren ikke være i tvivl om, hvor tæt skæbnens kugle susede forbi fatterens hoved, så pointeres det, at den efterfølgende selvforagt "kunne føre til tungsind og følelse af angst; men jeg talte ikke til nogen om det." Men det gør han altså nu - til læserne.
Men inden vi giver syndernes forladelse kunne den skriftende en stund overveje, om det mønster fra Holbæk skole var noget, som gentog sig senere i livet? Ved at stille det og lignende spørgsmål til sit eget liv, kunne smerten og anfægtelsen over det liv, man nu engang har levet på grundlag af de livsvilkår, som den døende bondekultur frembragte i midtfyrrerne have fundet vej til læseren. Forhåbentligt vil det ske, når Asger Baunsbak-Jensen tager fat på bindene om sit voksne liv.

*Asger Baunsbak-Jensen, Vokseværk. 148 s. 188 kr. Poul Kristensens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu