Læsetid: 3 min.

S-økonomer kritiserer indgrebsforlig

11. oktober 1997

Regeringens forlig med Venstre og de konservative har en mindre køn fordelingspolitisk profil, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I forliget mellem regeringen og Venstre og de konservative røg de oprindelige fordelingspolitiske intentioner.
Forliget indebærer, at alle erhvervsaktive (bortset fra personer med frikort) skal indbetale én procent af deres bruttoindtægt til ATP. Det svarer til regeringens oprindelige forslag. Men i modsætning til regeringens forslag om, at de fremtidige udbetalinger skulle være ens for alle, indebærer forliget, at den enkelte til sin tid får udbetalt samme beløb (plus renter) som vedkommende har indbetalt.

Omfordeling ryger
Dermed ryger den omfordeling mellem højt- og lavtlønnede, der var indlagt i regeringens forslag, påpeger Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
"Fordelingsprofilen er mindre køn end i det oprindelige forslag, hvor alle fik udbetalt samme beløb, uanset størrelsen af deres indbetaling. Det gav en omfordeling fra de højtlønnede til de lavtlønnede. Men i og med, man vælger at indgå forlig med de borgerlige, kan man jo kun forvente, at de forsøger at dreje forliget til de velstilledes fordel," siger han.

Rammer skævt
SF og Enhedslisten kritiserer den tvungne opsparing for at ramme de laveste indkomster hårdest.
Den ene procent af bruttoindkomsten, som skal spares op, er nemlig fradragsberettiget. Og indbetalingerne vender den tunge ende nedad, fordi direktøren har højere trækprocent end kassedamen.
Venstrefløjen har ret i, at det er den umiddelbare virkning, mener Lars Andersen:
"Lige nu og her rammer den tvungne opsparing de lavestlønnede hårdest. Fordi opsparingen er fradragsberettiget, betaler skattevæsenet en større del af opsparingen for højtlønnede end for lavtlønnede. Men det udligner sig sandsynligvis ved udbetalingerne, fordi trækprocenten også er forskellig på det tidspunkt", siger han.
Den konservative leder Per Stig Møller kalder det "afgørende, at det er blevet en opsparing, hvor man får sin indbetaling igen med renter og renters rente".
Både han og Venstres Uffe Ellemann-Jensen beklager dog, at en anden borgerlig mærkesag: at den tvungne pensionsopsparing skulle kunne ske i andre pensionskasser end ATP, er røget ud. Der var for store administrative problemer ved den model:
"For at sige det rent ud, så brugte vi det som brækjern for at få det, der virkelig var væsentligt - at få genoptaget præmiering af privat opsparing", sagde Uffe Ellemann-Jensen ifølge Ritzau.
Præmieringen af privat opsparing er et andet udtryk for skattebegunstigede opsparingsordninger. Næste år kan der indbetales 12.000 kr. til boligformål, mens børneopsparingen hæves fra 3000 kr. til 9000 kr. Maksimumsbeløbet bliver 30.000 kr. i stedet for 24.000 kr.

Luns til V og K
Schlüter-regeringen indførte præmierede opsparingsordninger i 1980'erne for at øge opsparingen, men bortset fra børneopsparingen blev de afskaffet af Poul Nyrup Rasmussens regering.
Med god grund, mener Lars Andersen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd:
"Der findes ingen dokumentation for, at skattebegunstigelser øger den samlede opsparing. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at folk flytter deres opsparing fra ustøttede til støttede former for opsparing, så staten betaler noget af det. Det var i sin tid argumentet for at afskaffe ordningerne,", siger han og kalder den del af forliget for "en luns til V og K".

Koster omkring 45 mio.
Finansminister Mogens Lykketoft anslår, at den borgerlige mærkesag om præmierede opspringsordninger kommer til at koste statskassen omkring 45 mio. kr. "som - om jeg så må sige - VK's provision".
Forhandlingsparterne er enige om, at forliget på ingen måde foregriber forhandlingerne om finansloven for 1998. Her bliver hovedkravet fra V og K flere besparelser.
"Vi mener stadigvæk, at det offentlige forbrug er for højt," sagde Per Stig Møller, mens Uffe Ellemann-Jensen tilføjede, at finanslovsforhandlingerne "næppe bliver så lette".
Resten af det økonomiske aftalestof - inklusive den oprindelige indgrebspakkes stempelafgift på boliglån i friværdi, to mia. kr. ekstra i statsbudgetbesparelser samt stramninger af rådighedsreglerne for dagpengemodtagere var slet ikke på forhandlingbordet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her