Læsetid: 5 min.

Så skrøbelig så stærk

27. oktober 1997

Helene Schjerfbeck på Nordjyllands Kunstmuseum er hudløs og udfordrende i al sin stille melankoli

Udstilling
"Helene Schjerfbeck gør mig utilpas, både som kunstner og som kvinde," skriver den finske kunsthistoriker Riikka Stewen indledningsvist i sin katalogtekst til udstillingen Helene Schjerfbeck. Temaer og variationer fra 1901 til 1945, som for øjeblikket vises på Nordjyllands Kunstmuseum. Udtalelsen er hudløs ærlig og en kende overrumplende for den læser, der forventer et distanceret kunsthistorisk overblik over en kunstner, som anses for at være én af Finlands største overhovedet.
Men selv kunsthistorikeren må reagere, som folk er flest i mødet med Helene Schjerfbecks billeder. For vist er det et bedøvende smukt og lysende sart billedunivers, Schjerfbeck har fremmanet med sine dvælende og forsigtige penselstrøg, men det er samtidig ubehageligt tvetydigt i al dets beherskede ekspressivitet.
Ligesom hendes berømte selvportrætter, der skræller huden af kraniet for at nå nærmere en personlig og kunstnerisk kerne, går hendes billeder i bogstaveligste forstand ind under huden på deres beskuere, der på tværs af tid og sted efterlades en smule mere bevidst om deres egen forgængelighed.

Brydningstid
Helene Schjerfbeck, der levede fra 1862 til 1946, krydsede både historisk og kunstnerisk en brydningstid. Finland gennemgik i hendes levetid store omvæltninger, affødt af en barsk og udpint historie. Det samme gjorde kunsten, da den i den sidste del af forrige århundrede tog tilløb til det skift, som med modernismen revolutionerede maleriet, så det aldrig nogensinde blev det samme igen.
Da århundredeskiftet satte ind, trak Helene Schjerfbeck sig imidlertid tilbage, både fra det finske og det parisiske kunstmiljø, som hun entusiastisk havde opsøgt, for i stedet at hellige sig det simple og isolerede liv i provinsen. Verdensdamen forvandlede sig til en stille eksistens, der vendte blikket væk fra verden og ind mod sig selv for dér at finde den kilde, hvorfra hendes udtryk kunne få dets styrke.

Tilbageholdende styrke
Det er denne omvæltning i Helene Schjerfbecks liv, Nordjyllands Kunstmuseums udstilling tager sit udspring i. Opdelt i fem temaer - kvinder, mandsportrætter, selvportrætter, landskaber og stilleben - er de 70 værker af Helene Schjerfbeck hængt op i seks små rum, der nærmest insisterende kalder på den intime kommunikation mellem værk og beskuer. Det pompøse og det spektakulære er befriende fraværende størrelser i en udstilling, der med Alvar Aaltos elegante byggeri som ramme og Helene Schjerfbecks kunstneriske format som motiv kunne være blevet et opblæst monument over en postuleret finsk storhed.
Intet havde dog været mere forkert. Skønt Helene Schjerfbeck levede stort set hele i sit liv i Finland, forblev den franske kunst den underliggende inspirationskilde, som hun i sine billeder forvandlede til et tyst og foruroligende billede på sin egen sindstilstand. Hendes motiver blev hentet fra det nære lokalmiljø og, når hun er bedst, fra sit eget spejlbillede. Den stille insisteren på, at man finder det store i det små, har museet og udstillingens konsulent, den svenske chefintendent Lena Holger, været tro mod i en ophængning, der lader os møde Helene Schjerfbeck på hendes egne præmisser.
For Helene Schjerfbecks billeder unddrager sig enhver form for effekt. De synes at være små lukkede enheder, der aldrig råber op, men i stedet hviskende kalder os hen, så vi nærmer os dem forsigtigt, nysgerrigt og tillokket af et øjekast, der er skævt, eller en enkelt farveklat, der pludselig klinger falskt.
I stedet for at træde ud mod verden synes hendes billeder at trække sig ind i sig selv, mens de forlegent spørger os, beskuerne, om vi tør tage med på den tur, de har tænkt sig at bringe os ud på. Umiddelbart har vi intet at frygte. Motiverne er banale - en kvinde i en gyngestol, en bænk i en have, en forførende smuk buket blomster på et bord. Men nærmer vi os værkerne, gribes vi af den intensitet og den næsten sensuelle stoflighed, hvormed hun transformerer sine motiver til mere end blot billeder på en verden, der kunne være vores.
Når først vi er lukket ind i hendes verden, skubbes motiverne i baggrunden og erstattes af en malerisk styrke og ekspressivitet, der holdes i skak af en tilbageholdende ydmyghed. Ekspressiviteten fremtræder først ved en nærmere granskning, men med så meget mere styrke, at den overrumpler og gør os bevidst om, at maleriet er en konstruktion, et frirum, som kan fortælle os noget om os selv, vi ikke vidste. Helene Schjerfbecks tilhørsforhold til modernismen slår her utvetydigt igennem. Hun tog dét fra de skiftende ismer, som hun kunne bruge, og blandede det med sit eget særegne udtryk, isoleret som hun var i den nordligste udkant af Europa.

Forgængelighed
Mest udtryksfuld er hendes maleriske styrke i den lange række af selvportrætter, hun blev ved med at vende tilbage til hele sit liv. På udstillingen omgiver de os i små rum, hvor de nærmest bliver til påtrængende spejlinger, der vedholdende kikker tilbage på os. Med en malerisk indføling, der med tiden tiltager i intensitet, holder Helene Schjerfbeck os fast i en fortælling om forgængelighed, vi gerne vil unddrage os.
Hun lader os dog ikke slippe. De blege, maskelignende ansigter stirrer frem mod os i det flygtige øjeblik, deres blikke er fanget og fastholdt af maleriets evige greb.
Hendes ansigt udtrykker en sitrende skrøbelighed, som kunne have været fatal, men som i hendes billeder forvandles til en tilstand, hun har affundet sig med. Ved at gå ind på skrøbelighedens og forgængelighedens egne vilkår og bore sig ned i dens kerne, så der til sidst kun er ansigtets omrids tilbage som i hendes allersidste selvportrætter, formår hun at vende skrøbeligheden til en styrke, der når langt ud over billedrammen og ind i den beskuer, der tør lade sit blik mødes med hendes.
På Nordjyllands Kunstmuseum kan det lade sig gøre en tid endnu. Kik roligt denne sære finske kvinde i øjnene selv om man bliver en smule utilpas. Man går derfra en oplevelse - og en erkendelse - rigere.

*Helene Schjerfbeck. Temaer og variationer fra 1901 til 1945. Nordjyllands Kunstmuseum. Tirs.-søn. kl. 10-17. Til d. 16. november. Katalog, red. Lena Holger & Nina Hobolth.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu