Læsetid: 3 min.

Sanseeksplosioner i Bergen

15. oktober 1997

Trommehinderne knitrede, og øjenlågene gik i krampe, da Bergen slap Oktoberdansen løs

FESTIVAL
Bergen - Provokerende kan man som regel beskylde Bergens Internationale Teater for at være. BIT - sådan kaldes teatret lokalt - har altid dyrket det kontrære og nærmest sat en ære i at fremdyrke dem, som ingen andre turde binde an med. Performancegruppen Baktruppen og dansegruppen Ingun Bjørnsgaard Prosjekt er således nogle af de eksperimenterende ensembler, der nyder godt af at være under BIT's vinger.
Der er med andre ord absolut ingen officiel glamour eller festspilsglans over BIT-forestillingerne. Tværtimod er BIT stolte over, at deres scenerum 'Teatergarasjen' fremstår så rå og flexibel, som den gør, nede i den skumle gadebelysning ved havnen. Og ved BIT's festival Oktoberdans 97 i den forgangne uge var det tydeligt, at der også er grund til at være stolte over publikummet: Hver slags dans og performance havde tydeligvis sin (anseelige!) målgruppe.

Skrigende vildskab
Alligevel indledtes festivalen med en lokal Bergen-satsning, der forsøger at forene det nyeste nye med en etableret tradition - nemlig forestillingen white wall/black hole af koreografen Ina Christel Johannessen for kompagniet Nye Carte Blanche. Johannessen er i år huskoreograf for det bergensiske kompagni, der nu i sin niende sæson og med sine tretten dansere fortsat er det førende, rodfaste dansekompagni i Norge uden for Den Norske Nationalballet.
Men sammenstillingen er en sand konfrontation. Johannessen er lige så kompromisløs, som hun er vild, og hendes krav til danserne er tilsyneladende ubønhørlige. Det gælder både, når hun arbejder med sine egne, karisma-osende dansere i kompagniet Zero Visibility, men altså også med danserne i Nye Carte Blanche, der har en langt 'pænere' moderne dansebaggrund.
Danserne falder hårdt ned på knæene og hofterne - og springer nærmest direkte op fra rul på gulv. I forestillingen præsenterede Johannessen på sin vis en fortsættelse af konceptet fra sin sidste forestilling except that I would like to be rid of it. Uanset hvor meget danserne danser sammen, opstår der i virkeligheden ingen relationer. Enhver kontakt er bare tilsyneladende, og isolationen skriger. Og kroppene tvinges ud i lyd og lys, der får trommehinderne til at knitre og øjenlågene til at gå i krampe - efter princippet 'jetjagere en armslængde væk'. Den nye forestilling har dog ikke så forbilledligt klart et fokus som den første, og den præges en del af gentagelser.

Nazismekvalme
Den norske dans blev sidestillet med amerikaneren John Jasperse's kompagni og forestillingen Waving to you from here. Jasperse har danset hos Anne Teresa de Keersmaeker, men er som koreograf langt mere abstrakt og systemfascineret. Hans effektive dansere styrtede op og ned ad en trappe og mødte hinanden på alverdens måder på kontaktimprovisationens facon, men heller ikke her opstod nogen egentlige møder. Til gengæld blev der budt på hvinende lufthavnslyde og skrigene fra en baby, som aldrig blev taget op - så uanset hvor temperamentløs dansen kunne virke, så var de øvrige virkemidler irriterende ind til det infame!
Men topmålet af sanseeksplosion kom dog med den kroatiske gruppe Montazstroj og deres workshop Fragile/ Exercises med en gruppe unge, norske performere. Her var ikke alene lyden skærende ækel - en Bergen-collage over den evindelige styrtregn - men også lyset. Et sæt projektører blev simpelthen vendt mod publikum, der så kun havde valget at lade sig blænde og følge de regntøjsklædte performere, der sjappede omkring i en masse løs fiskefryseis - rundt og rundt om en kæmpe isblok, der ligeledes blev gennemlyst af en nådesløs lysspot.
De løb og snublede og rejste sig igen, og de blev vådere og vådere. Alligevel kom workshoppen ingen vegne. Til gengæld blev den et uhyggeligt indblik i den manipulation, der kan forekomme mellem instruktør og optrædende.
Her udspillede der sig i hvert fald både fysisk og psykisk udnyttelse for åbent tæppe. Og instruktøren Borut Separovic fik ikke alene performerne til at makke ret; han piskede deres aggression op og fik dem faktisk til at sparke hinanden - og til at lave fingerede drab på tilskuerne. Montazstroj lider i forvejen af et nazistisk ry, og denne workshop - hvor ufærdig den end var som forestilling - kunne ikke undgå at bekræfte et fuldstændigt uacceptabelt menneskesyn. Kvalme!
Som helhed fremstod festivalen dog som en øjenåbnende oplevelse - med sunde rødder både i det kunstneriske miljø og blandt publikum. Og mon så snart vi også får Ina Christel Johannessens koreografi at se i Danmark?

*Oktoberdans 97: John Jasperse Company (USA): 'Waving to you from here' af John Jasperse. Nye Carte Blanche (Bergen): 'white wall/black hole' af Ina Christel Johannessen. (Vises i Black Box i Oslo 31/10-2/11). Montazstroj (Kroatien): Fragile/Exercises, workshop af Borut Separovic. Bergens Internationale Teater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her