Læsetid: 3 min.

Schweiz-banker lagt på is i USA

20. oktober 1997

I to delstater har man afbrudt alle forretninger med schweiziske banker, indtil der er skabt fuldstændig klarhed over de herreløse konti fra anden verdenskrig

Zürich
I to amerikanske stater har de schweiziske banker oplevet at blive udelukket fra indbringende forretninger på grund af deres holdning til holocaustofrenes formuer.
Det sker på et tidspunkt, da bankerne netop er i gang med et informationsfremstød, der også indebærer offentliggørelse af kontobetegnelserne for de såkaldte "herreløse" konti.
I New York har byens finanschef, Alan G. Hevesi udelukket Union Bank of Swit-zerland fra et konsortium, som skulle sikre byen et lån på 1,075 mia. dollars.
UBS går dermed glip af en kommission på over 2 millioner danske kroner. Hevesi begrunder afgørelsen med utilfredshed med UBS' afskedigelse af en nattevagt, som havde forhindret tilintetgørelsen af dokumenter fra 2. verdenskrig.

Personligt bitter
Hevesi har selv mistet 55 familiemedlemmer i holocaust. Han har altså en personlig grund til at være bitter over de schweiziske bankers mangeårige vægring ved at finde frem til de formuer, som holocaustofre menes at have anbragt i schweiziske banker. Derfor fører han også en kampagne for at få de offentlige pensions-kasser i USA til at boykotte de schweiziske banker. Særlig aktiv er han for øjeblikket, idet han skal genvælges i november. Forargelse over "normerne fra Zürich" har vist sig at være godt stemmefang ved valg i USA.
Hevesi's indgreb er blevet fulgt op af finanschefen for staten Californien, Matt Fong, som simpelthen har suspenderet alle forretninger med schweiziske banker, indtil der er skabt fuldstændig klarhed over de "herreløse" konti fra anden verdenskrig.
Det amerikanske udenrigsministerium har reageret irriteret på de lokale politikeres forsøg på at drive privat udenrigspolitik. Understatssekretær Stuart Eizenstadt, der har udarbejdet en officiel, mådeholdent kritisk, beretning om de schweiziske banker, har fordømt Hevesis og Fongs reaktioner, "fordi de er egnede til at virke stik imod deres erklærede hensigt".
Eizenstadt mener, at de kan fremkalde en trodsreaktion både hos de schweiziske banker, der kan frygtes ikke at ville betale til den holocaust fond, som de har oprettet, og hos den schweiziske befolkning, der i en folkeafstemning skal tage stilling til det langt større projekt, nemlig en "solidaritetsfond" på 7 milliarder schweizerfrancs.
De schweiziske banker offentliggjorde i juli 1972 udenlandske kontobetegnelser, som de ikke havde haft efterretning fra siden anden verdenskrig. Listen blev bragt i 30 internationale aviser.
For tiden har bankerne bragt en annoncekampagne i 29 lande, hvori de gør rede for, hvad de yderligere agter at foretage sig. Vigtigste skridt er offentliggørelse af en liste med yderligere 3-4000 udlændinge, som har "efterretningsløse" konti, og den 29. oktober følger så en liste med 10.000 schweiziske navne.

Ikke i aviserne
Mens den liste, der blev offentliggjort i juli stod for et samlet tilgodehavende på 60 millioner sfr., omfatter de nye lister kun et samlet beløb på 18 millioner sfr.
Navnelisterne kommer denne gang heller ikke til at stå i den internationale aviser, men deponeres hos revisorfirmaet Atag Ernst & Young, som udleverer dem på opfordring. Uopfordret bliver de sendt til alle, der havde reageret på den første liste. Det bliver også muligt via internet at forhøre sig om enkeltnavne befinder sig på listerne, der naturligvis også findes hos alle de tre schweiziske storbankers filialer i hele verden.
Et særligt problem er opstået i forbindelse med de yderligere 60.000-70.000 konti, der har beløb stående på mindre end 100 sfr. Gennemsnitligt står der på disse konti sågar kun 20 sfr. (omkring 100 danske kroner). Det ville koste uforholdsmæssigt meget også at tage dem med i offentliggørelsen, mener den schweiziske bankforening, som i stedet har meddelt, at det samlede beløb fra disse konti vil blive overført til velgørende formål. Det udelukker dog ikke, at man vil kunne udbetale kontiene til deres rette ejere, hvis disse uformodet skulle dukke op.

Jødisk utilfredshed
Den afgørelse er den jødiske verdenskongres ikke tilfreds med. Den mener, at det ville kunne berolige mange efterlevende fra holocaust blot at konstatere, at en konto, som de måtte have hørt om fra deres familiemedlemmer, faktisk eksisterede.
Den jødiske verdenskongres opretholder også på anden måde sin dobbeltstrategi med at betone, at schweizerne gør fremskridt i eftersøgningen efter de jødiske formuer, og med på den anden side at fremsætte stadigt større krav.
Det sidste er sket med en beretning om naziguldet, som lægger op til, at erstatningskrav over for Schweiz på 2-3 milliarder dollars. Her stiller Schweiz sig dog på det standpunkt, at Washington aftalen fra 1946 ikke kan omstødes. Den fastsatte den schweiziske erstatning til 25 millioner schweizerfrancs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu