Læsetid: 4 min.

Sejr for magtfuld industrilobby i USA

24. oktober 1997

Amerikansk industrilobby og fagbevægelse har i flere år bombarderet politikerne og den offentlige opinion med skrækkampagner

BOSTON
Udenfor USA blev præsident Bill Clintons energiplan i går kritiseret for at være utilstrækkelig, men set gennem indenrigspolitiske briller risikerer selv et moderat amerikansk forslag om at reducere drivhusgasser at blive afvist i Kongressen.
Det er Senatet, som skal tage stilling til en ratifikation af en traktat. Ændringer af lovgivningen i forbindelse med tvungne energibesparelser vil også blive behandlet i Repræsentanternes Hus.
I begge kamre har det republikanske flertal siden 1994 modsat sig øgede bevillinger til forskning i alternative energikilder og i en mere effektiv udnyttelse af eksisterende brændstoffer.
Den politiske modstand skyldes, at en magtfuld lobby bestående af industri og fagbevægelse i flere år har bombarderet politikerne og den offentlige opinion med skrækkampagner om de frygtelige konsekvenser, der vil følge, såfremt USA underskriver en ny international klimatraktat på Koyto-mødet i Japan til december.
Elektricitetspriser vil stige 30 pct., benzinprisen vil blive fordoblet og dette efterfulgt af høj inflation og arbejdsløshed, hævder Global Climate Coalition, en lobbygruppe, som repræsenterer kul-, olie og bilindustrien. Minearbejdernes fagforbund har brugt 1,5 mio. dollar på en fælles kampagne med kulindustrien.

Clinton løber fra løfte
Amerikanske miljøorganisationer har arbejdet utrætteligt på at sprede deres budskab om overgang til alternative energikilder og investeringer i ressourcebesparende brændstoffer. Men uden aktiv politisk støtte fra Det hvide Hus, hvor miljøsympatisøren Albert Gore holder til som vicepræsident, har bevægelsens indflydelse på den offentlige mening været minimal.
Da Clinton og Gore indtog Washington med storm i 1993, så det ellers lovende ud. De havde kritiseret præsident George Bush for hans halvhjertede opbakning til Rio-traktaten fra året før - en aftale, der kræver, at staterne på frivillig basis bringer deres CO2-udslip i 2000 ned på 1990-niveauet.
"Jeg erklærer mit personlige og USA's engagement til at nå dette mål i 2000," sagde Clinton i efteråret 1993.
Dette højtidelige løfte blev lagt på hylden, mens regeringen fokuserede på at skabe frodige betingelser for økonomisk vækst og øget beskæftigelse, inden præsidenten stod til genvalg i 1996. Den økonomiske genrejsning blev realiseret. Men for det globale klima rejser resultatet dystre perspektiver.

Clinton for sent ude
Mens USA's udslip af CO2 kun steg fra 1,58 til 1,59 mia. ton i 1990-92, nåede det op på 1,67 mia. ton i 1995, en fjerdedel af det globale udslip. Med mindre amerikanerne vender denne tendens, vil forureningen være vokset til to mia. ton i 2010.
Både miljøgrupper og deres sympatisører i amerikansk industri bebrejder nu Clinton-regeringen for at have været for sent ude med et effektivt og sammenhængende budskab.
"Clinton synes at være ude af stand til at tage betimelige beslutninger," beklager Robert Stempel, forhenværende bestyrelsesformand i bilkoncernen General Motors og ordførende direktør i et nyt selskab Energy Conversion Devices, som fabrikerer batterier til elektriske biler.
Heri støttes han af Chryslers pensionerede bestyrelsesformand Lee Iaccoca, som nu driver en virksomhed - Unique Mobility - der producerer batterier til cykler og scootere. De har sammen med topledere i naturgasbranchen dannet lobbygruppen Business Council for Sustainable Energy, som taler for en gradvis konvertering til renere og energibesparende brændstoffer.

Vigtig skridt fremad
Gruppen gav i går sin fulde opbakning til Clintons plan, der vil fremme energibesparelser gennem skattefradrag, subsidier til energiforskning og indførelse af byttehandel i USA og på globalt plan med forureningstilladelser. Kun hvis anvendelsen af disse remedier slår fejl, vil regeringen være tvunget til at sætte et loft for udslip fra 2008 og fremefter. Midlet bliver utvivlsomt beskatning af energiforbrug.
"Vi mener, at Clintons plan er et vigtig skridt fremad. I en ideel verden ville vi have ønsket et indgreb tidligere, men nu er USA trådt ind på arenaen og i en forsvarlig forhandlingsposition," siger Michael Marvin, leder af Business Council for Sustainable Energy.
Også miljøorganisationen Environmental Defense Fund stiller sig rimelig positiv.
"For første gang aner vi en mulighed for at nå frem til et positivt resultat på Kyoto-konferencen. Måske planen ikke er ambitiøs nok på lang sigt, men det er ekstremt vigtigt, at Clinton har bebudet indgreb mod den eksplosive stigning i udslip her og nu," siger seniorforsker Michael Oppenheimer.
Flere andre miljøorganisationer mener dog, at Clintons plan er for ulden og frygter, at forhandlingerne i Kyoto vil bryde sammen, med mindre regeringen forpligter sig til en mere radikal strategi.

Markedet mest effektivt
Ikke overraskende vender arbejdsgivernes hovedorganisationer sig stærkt imod et loft over USA's energiforbrug og frygter endda, at udviklingen af energibesparende brændstoffer vil tvinge priserne i vejret.
For mange amerikanske økonomer er det tiltalende ved Clintons plan, at først og fremmest markedets frie kræfter iblandet en lille portion industripolitik (fem mia. dollar i forskningsstøtte og skattefradrag) skal bidrage i væsentligt omfang til en reduktion af luftforureningen.
"Det er bedre og mere effektivt at anvende markedsøkonomien end et klodset kommando og kontrol indgreb," skriver økonomen Alan Blinder, tidligere næstformand i USA's centralbank, i New York Times.
Efter fire års passivitet har den amerikanske præsident taget bladet fra munden dette efterår.
Resultatet er en ivrig offentlig debat, som vil nå til mange amerikanske husstande, hvis traktaten bliver til noget og skal ratificeres i Senatet næste år. Et første skridt til handling er dermed taget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu