Læsetid: 4 min.

Simonsens store plan for integration i Århus

22. oktober 1997

Som borgmester i Århus fik Thorkild Simonsen enderne til at mødes i et byråd, der vedtog en flygtninge- og indvandrerpolitik i ret stor enighed

I maj 1996 vedtog Århus Byråd i temmelig bred enighed den store plan for kommunens flygtninge- og indvandrerpolitik. Planens mål er "integration af flygtninge og indvandrere, således at de er selvhjulpne og indgår i samfundslivet sammen med og på lige fod med den øvrige befolkning". Planen sætter især ind på fire områder: beskæftigelse, holdninger, sprog og bosætning.
Men hvad er det for en flygtninge- og indvandrerpolitik, som den nye indenrigsminister har tømret sammen i Århus? Hvordan blev den til - og er den en model for resten af Danmark?
"Planen er udtryk for, at byrådet turde tage fat om problemerne," siger byrådsmedlem og konservativ spidskandidat Poul B. Skou.
"Der er mange ting i planen, som vi ville have sagt nej til, hvis vi havde fået dem præsenteret isoleret. Jeg er overbevist om, at Thorkild Simonsen vil bruge samme recept som indenrigsminister," siger Poul B. Skou.

Handlingsiver
Venstres byrådsmedlem Louise Gade mener, at socialdemokraterne tidligere har været svære at få i tale, når det gjaldt effektive foranstaltninger til spredning af flygtninge og indvandrere:
"Men i denne byrådsperiode er Thorkild Simonsen kommet med nogle meget markante udtalelser og en handlingsiver. Og man må sige, at han er god til at gribe den debat, der kører i øjeblikket," konstaterer Louise Gade. Hun mener, at den nye indenrigsminister er god til at "opsnuse, hvor vinden blæser hen":
"Han giver gerne afkald på nogle af sine egne ideer, hvis han kan skabe et bredt forlig," siger Louise Gade.
SF-rådmand Niels Erik Eskildsen karakteriserer Thorkild Simonsen som en "knalddygtig forhandler", der i flygtninge- og indvandrerpolitikken er "svinget fra det ene synspunkt til det andet":
"Efter vedtagelsen af Århus Kommunes flygtninge- og indvandrerpolitik er han nok blevet mere restriktiv," mener Niels Erik Eskildsen, der - som helhed betragtet - "godt kan være tilfreds" med Århus Kommunes flygtninge- og indvandrerpolitik.

Haglbøssen
Enhedslistens byrådsmedlem Søren Egge Rasmussen mener, at det lykkedes Thorkild Simonsen at få de borgerlige til at bøje sig meget ved vedtagelsen af flygtninge- og indvandrerpolitikken. Om den nye ministers holdning til området siger Søren Egge Rasmussen:
"Han er svær at pejle. Han fyrer haglbøssen af. Ind imellem kan det være nogle fornuftige skud. Andre gange er det helt hen i vejret. Men med årene er han blevet hurtigere på aftrækkeren. Han bliver lettere utålmodig. Derfor kan jeg godt frygte, hvad der kommer ud af det nu," siger Søren Egge Rasmussen.
Blandt Århus-planens konkrete initiativer på beskæftigelsesområdet er, at Århus Kommune fremover overtager flygtningene fra Dansk Flygtningehjælp meget tidligt i integrationsforløbet. Efter den traditionelle model er Dansk Flygtningehjælp ansvarlig for flygtningenes integration de første 18 måneder efter, at de har fået asyl. Fra nu af skal flygtningene overtages af Århus Kommune, når de har fået en permanent bolig - det vil sige allerede tre-seks måneder inde i integrationsforløbet. Flygtningenes dagligdag skal bestå af sprogundervisning kombineret med et arbejdstilbud.
16 fire- og femårige børn med tyrkiske og arabiske rødder går som et led i Århus Kommunes flygtninge- og indvandrerpolitik på et førskoleprojekt tre timer om ugen på Gjellerupskolen i Brabrand. Formålet er at stimulere deres danske sprogindlæring, og fra næste skoleårs begyndelse skal et lignende førskoleprojekt sættes i gang på en skole i Viby.
Førskoleordningen er billigere end fripladser i daginstitutionerne. Og samtidig skaber det ikke misstemning ved, at indvandrere får tilbudt fripladser alene i kraft af deres dårlige danskkundskaber.

Spredning
Spredning af de tosprogede skoleelever er et erklæret mål for Århus Kommune. Kommunen har nu etableret modtageklasser for flygtninge- og indvandrerbørn ved 21 kommunale skoler - mod seks i skoleåret 1991-92. Et indvandrerbarn kan risikere at få anvist plads i en modtageklasse op til ni kilometer fra hjemmet (som ofte er Gellerupparken). Elever i børnehaveklasserne og 1. klasserne bliver kørt i busser lejet af kommunen, mens elever fra 2. klasse får et buskort til Århus Sporveje.
Op til 75 procent af forældrene vælger efter perioden i modtageklassen at lade børnene fortsætte i den noget mere fjerntliggende modtageklasse-skole i stedet for at tage børnene "hjem" til Nordgårdskolen i Gellerup.
Oftest er der ikke mulighed for, at forældrene kan finde en bolig i nærheden af børnenes nye skole og slå sig ned der. Århus Kommunes flygtninge- og indvandrerpolitik har ellers et langt afsnit om spredningstiltag på boligområdet, men nogle af dem er løbet ind i vanskeligheder i Boligministeriet.
Poul B. Skou håber, at Thorkild Simonsen vil bruge sin nye indflydelse som indenrigsminister til at få ændret reglerne, så det bliver lettere at dispensere fra boliglovgivningen.
"Hvis ikke han vil det, skal vi nok huske ham på, at han har ønsket det som borgmester," lover Poul B. Skou.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu