Læsetid: 5 min.

Skat på sex

11. oktober 1997

Endelig er der udsigt til, at ludere får lov til at betale skat af deres indkomst
og dermed få deres medlemsbog til samfundet - lige som alle andre

QLUMMEN
Nej, han udskriver vel ikke valg på en procents opsparing til ATP, som ingen aner hvad er?" tænker jeg håbefuldt torsdag aften.
Valg betyder overarbejde - stuen er proppet af flyttekasser fra efterårets tilbagerykning fra kolonihavehuset til vinterhiet. Jeg har ikke tid til valg. Og valg om én procent skat, der bliver øremærket til fremtidige pensionsudbetalinger - det er jo lige så absurd som dengang i 1990, hvor det meste af valgkampen handlede om seks-procents skatten, som heller ingen anede, hvad var for en størrelse.
Måske er det den åbenlyse absurditet, der får DR til at gemme Folketingets debat på den hemmelige kanal DR2, som 40 procent af tv-seerne ikke kan se, mens alle kan se Hvornår var et nu, det var med Gorm som vært på DR1. Var der nogen, der sagde public service?
Så kan jeg fortælle, at min umiddelbare adgang til information af almen offentlig interesse stiger væsentligt ved at rykke fem kilometer fra den DR2-løse sommer på Kløvermarksvej ind til Østerbro.

Én procent ekstra i skat i et år. Er det nu noget at himle sådan op over? Vist er de borgerlige principielt imod at hæve brutttoskatten, og vist er venstrefløjen principielt imod, at de lavestlønnede skal gå så meget som en krone ned i indkomst - men ingen af dem tror vel for fanden, de kan bilde os ind, at det valg handler om en skat på én procent?
Næh, det er et taktisk spil, hvor både Poul og Uffe og Stig ved, at de borgerlige slet ikke har lyst til at sidde med regeringsmagten, når folket skal stemme om Amsterdam-traktaten til foråret, som min magtspilskloge veninde siger.
Den traktat kommer nemmere igennem med en socialdemokratisk statsminister ved roret. Og fordi alle ved det, foretrækker de borgerlige, at valget falder efter, og socialdemokraterne, at valget falder før folkeafstemningen.
En procents skat. Endnu en gang undrer jeg mig over, hvor meget tid de bruger til at diskutere skat på Christiansborg i forhold til, hvor lidt vælgerne interesserer sig for det spørgsmål.
Folk i Danmark kan sådan set godt lide at betale skat. Stillet overfor valget mellem at skære i velfærdsstatens ydelser eller betale skat, har de færreste i hvert lyst til at betale mindre, viser den ene undersøgelse efter den anden.

Når man betaler sin skat, yder man til samfundet - og får en slags psykologisk medlemsbog til fællesklubben. Derfor er det lovforslag, som Justitsministeriet brygger på, om at legalisere prostitution, så tiltrængt.
Forslaget er nemlig forudsætningen for, at ludere kan få lov til at betale skat af deres indkomst.
Når ludere i år 1997 stadig, ifølge loven, er både utugtige og kriminelle - om end politiet forlængst er holdt op med at anholde dem for ulovlighederne - handler det selvfølgelig om, at moralen har svært ved at komme overens med virkeligheden.
Bortset fra de 14 procent (!) af den mandlige befolkning, som køber ydelser i denne del af servicesektoren, ville de fleste foretrække, at prostitution ikke fandtes som en stadig påmindelse om, at sex og kærlighed ikke hænger så yndefyldt sammen, som i vore romantiske idealer og drømme.
Men som så meget andet, forsvinder prostitution ikke, bare fordi man helst er det foruden. Vi bliver nødt til at finde ud af hvordan, vi bedst kan leve med den ubehagelige kendsgerning, at mindst 1.600 prostitueredes salg af sex til omkring 5.000 kunder dagligt, giver en omsætning på mindst to millioner kroner om dagen i den branche.
(Tallene er selvfølgelig ikke så sikre så nationalregnskabets momsopgørelser over anden detailhandel).

I sidste uge fik jeg lejlighed til at genopfriske, hvordan lovlig prostitution tager sig ud i Amsterdams Red Light District.
Her sidder kvinderne i store vinduer og udstiller deres blondeindpakkede varer. Kønne, unge kvinder i mange nuancer fra europæisk lyserødt til caribisk nougatbrunt.
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at glo på dette kontante udtryk for, at mænd - nogle mænd - opfatter kvinder som "et nydelsesmiddel lisom bajeren og cigaren", som PH sagde det.
Bestemt ikke noget rart syn, men jeg foretrækker at se på luderne i Amsterdam, fremfor luderne på Halmtorvet og Istedgade.
Der er værdigheden til forskel. De hollandske ludere sælger simpelthen sig selv med rankere ryg. Og jeg tror, det hænger sammen med at erhvervet er legalt og derfor mindre narkotiseret - skriver jeg med fare for, at nogle tror, jeg anser prostitution for at være et godt erhvervsvalg for kvinder.
Nej. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan arbejde som luder uden at få blå mærker på sjælen.
Men jeg har læst tilstrækkelig mange arbejdsmiljøundersøgelser om, hvor meget nedslidende, invaliderende og dårligt betalt arbejde, kvinder udfører i vores samfund.
Og derfor forstår jeg godt, at nogle kvinder ser luderjobbet som attraktivt i sammenligning med deres øvrige begrænsede muligheder inden for rengøringsbranchen eller industrien.
Som luder kan man lune sig ved en vis følelse af magt over mænd, belærte nogle piger, jeg for mange år siden interviewede på en massageklinik, mig om. De anså mænd for en smule ynkelige, fordi de må betale for at få den sex, de trænger til. Lidt dumme, fordi de tror på pigernes simulerede orgasmer. Og det løb sammen i en sær blanding af omsorg og foragt i deres sprog.

Det lovforslag, som Else Marie Mortensen, socialdemokratisk medlem af retsudvalget, arbejder på at skaffe flertal bag, vil betyde, at ludere kan arbejde på fuldtid, og få supplerende bistandshjælp, hvis de ikke tjener tilstrækkeligt på gaden eller på massageklinikken.
De flyttes altså fra kriminallovgivningen til sociallovgivningen. (Det ville godt nok være mere konsekvent at flytte erhvervet ind under arbejdsmarkedslovgivningen,
men en anelse inkonsekvens er at foretrække, frem for at Arbejdsformidlingen skal til at anvise arbejdsløse ludere passende og rimeligt arbejde!).
Else Marie Mortensen vil også indføre en særlig seksuel lavalder på 18 år for prostituerede - og det skal være kundens ansvar ikke at købe seksuelle ydelser af en 17-årig. Den ansvarsplacering er et tiltrængt opgør med at kriminaliseringen af og den sociale foragt for prostitution altid har ramt luderne, aldrig kunderne - en åbenlys urimelighed, der i begyndelsen af 1980'erne fik en kvindegruppe i Stockholm til at notere numrene på kundernes biler og offentliggøre dem. Hvilket gav en hel del ballade rundt om i svenske hjem. (Oh, skadefryd!)
Samtidig skal enhver form for alfonseri og bagmandsvirksomhed stadig være ulovligt - ingen skal have lov til at tjene penge på, at andre sælger deres krop.
Med den lovændring kan man give nogle mennesker muligheden for at holde op med at arbejde sort. Hjælpe dem ud af det sociale bedrageri, det er på en gang at tjene penge på gaden og hente penge på socialkontoret. Hjælpe dem ud af afhængighedsforhold til alfonser.
Og give dem en medlemsbog til fællesklubben for skattebetalere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu