Læsetid: 3 min.

Skovbrandene rammer os alle

3. oktober 1997

Brandene i Indonesien er ved at bide sig fast i tørvejorden under skoven. Det fører
til CO2-forurening, der kan kan få drivhuseffekten til at accellerere yderligere

Skovbrandene i Indonesien udvikler sig så alvorligt, at forskere er begyndt at frygte en direkte påvirkning af hele det globale klima.
På nuværende tidspunkt har brandene, der indhyller store dele af Sydøstasien i røg, givet anledning til en så betydelig frigørelse af drivhusgassen CO2, at det svarer til tyve gange den samlede udledning af CO2 fra afbrændingen af kul, olie og gas i Danmark i 1996.
Og brandene kan fortsætte i adskillige år endnu.
Det siger den britiske biolog Richard Lindsay, University of East London, til Information.
Richard Lindsay er ekspert i de jordbundsforhold, man finder under regnskovene og formand for International
Mire Conservation Group, en international ekspertgruppe der rådgiver regeringerne i spørgsmål om bevarelse af vådområder som f.eks. tørvemoser.

Uslukkelige brande
Sammen med sine kolleger har Richard Lindsay analyseret de tænkelige virkninger af de omfattende brande på Borneo, Sumatra og Java, som torsdag meldtes under fortsat udvikling.
"Man taler om skovbrande i Indonesien, men vi frygter, at det nu er udvikle sig til tørvebrande, dvs. til brande i de ti meter tykke lag af tørv, der befinder sig under den brændende eller afbrændte skov," siger Richard Lindsay.
"Vi frygter, at ilden hærger et område på op mod 10.000 kvadratkilometer. Der er bl.a. tale om områder, som man havde tænkt at inddrage til landbrugsdrift, og som man derfor har afvandet for at gøre tørven i jordbunden mere tør. Dermed bliver den yderst letantændelig"
Richard Lindsay understreger, at selv før de menneskeskabte brande begyndte, afgav de afvandede tørvejorde store mængder CO2 til atmosfæren.
"Så snart man dræner tørvejorden, frigiver den en masse CO2. Vores beregninger fortæller, at drænede tørveområder i troperne afgiver CO2 svarende til 3,5 procent af den CO2, der frigøres ved det globale forbrug af kul, olie og gas på et år. En dominerende del - 360.000 kvadratkilometer - af denne tørvejord findes faktisk i Indonesien."

Helvede åbner sig
"Nu da ilden er ved at få tag i tørvejorden, er der en reel fare for, at vi får nogle næsten uslukkelige brande dybt nede i tørven. Selve overfladebranden kan slukkes af monsun-regnen, når den engang kommer, men ilden kan fortsætte under overfladen. Det kan tage mange, mange år, før den bringes til ophør."
"Vi har set det i England for mange år siden, da vi havde en alvorlig brand i en tørvemose. Branden startede i juni måned, og døde først ud i november. Mange gange undervejs troede brandvæsenet, at nu havde de slukket ilden, men hver gang brød den frem af tørven igen."
"I Indonesien er brandene jo af et helt andet omfang. Det må være forfærdeligt for de tusindvis af brandfolk, som - helt forgæves - kæmper mod ilden."
Richard Lindsay understreger, at det er yderst farligt at forsøge at bekæmpe en tørvebrand: "Man kan bevæge sig rundt på tørvejorden i den tro, at den er sikker. Men hvis det brænder længere nede, kan jorden pludselig give efter - det er bogstaveligt talt, som om det brændende Helvede åbner sig under ens fødder."
Alle oplysninger om brandenes aktuelle omfang og karakter er usikre, men Richard Lindsay og hans kolleger skønner, at brandene på nuværende tidspunkt har givet anledning til et lige så stort CO2-bidrag til atmosfæren som udledningerne fra de drænede tørvejorde, før de antændtes.
"Der kan være tale om en belastning af atmosfæren med op til 750 millioner tons CO2 fra brandene, også svarende til 3,5 procent af de globale udledninger ved et års forbrug af kul, olie og gas."
"Det betyder altså, at vi i disse måneder får et udslip fra den drænede tørvejord og fra den brændende skov og tørvejord, som tilsammen svarer til syv procent af de globale, årlige CO2-udledninger fra det fossile energiforbrug."
Dermed kan skovbrandene i Indonesien forstærke den menneskeskabte påvirkning af klimaet, som ifølge FN's klimapanel IPCC formentlig nu er begyndt at gøre sig gældende.
CO2 i atmosfæren dæmper varmeudstrålingen fra Jorden og fører dermed gradvist til temperaturstigninger og klimaforandringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu