Læsetid: 8 min.

De små tings A. G.

18. oktober 1997

Sangen om dyderne og budskabet om Den Store Drøm nåede ikke med på Peter
A. G. Nielsens nye soloplade

Interview
"Jeg laver alt på spadsereture. I dag lavede jeg en sang på vej fra Hovedbanegården og herud."
Midt i fodgængerovergangen ved Christianshavn Torv tager Peter A. G. et stykke papir op af lommen.
"Altså det der med, at der er dyder, man selv kan finde ind til. Bare det at kigge et menneske i øjnene og få et blik tilbage. Det har jeg lavet en sang om i dag."
Peter A. G. læser: "Der er så mange dyder/så store i deres gavmildhed. Bare det at kigge et menneske i øjnene og få et blik tilbage."
Peter A. G. er i perlehumør. Stråler. Vi spadserer rask om hjørnet ved 7-eleven ved Prinsessegade.
"Der har altid været steder, man hang ud. Det skal der også være. Vi hang ud ved en isbar, og 7-eleven er nutidens isbar, så det er fedt."
Gnags holder pause på ubestemt tid, fortæller han. Han havde ikke regnet med, at han skulle lave en plade. Men nu er den her. A. G. Solo er hans soloudspil nummer to siden Normalt er han ellers cool, der kom i 1977.
"Jeg har forsøgt at holde mig væk fra det, fordi jeg gerne vil skrive, men sangene kommer i stimer, og når de er der, vil jeg også gerne have dem ud. For jeg synes, de er gode."
På plankeværket ved siden af Frelserkirken hænger en plakat med billeder af terroristerne fra Rote Arme Fraktion.
"Blev de alle sammen myrdet?" spørger Peter A. G. "Vi savner i ekstrem grad det yderste venstre. Som jeg synger om: Verden skal foldes ud i ekstremer. Hvis ikke man er idiot, så bliver man heller aldrig prins. Vi har det yderste højre, men hvor er det yderste venstre? Hvis der ikke er noget korrektiv, bliver vi smallere alle sammen."
- Gnags var jo politisk dengang.
"Ja, vi var sociale i den tid, hvor det var politisk. Læg mærke til, at vores politiske sange altid handlede om noget, vi selv havde oplevet. Det er ikke noget, vi fortryder, heldigvis. For os har det altid været dansen. Der startede vi og der slutter vi."

De nære ting
Ved Christianias indgang står en mand, der vil sælge Peter A. G. et modem til 100 kroner. Det er billigt, synes han, men han ved ikke hvad han skal bruge det til.
"Hav en god dag," siger Peter A. G. til manden.
Vi går gennem Pusher Street.
"Kunsten ved hash," siger han, "det er at man skal kende sit stof. Man skal erkende, hvor guddommeligt det er, og derfor hvor ydmyg man skal være i forhold til det. Når man erkender det, så bliver hele ens projekt med stoffet at bruge mindre og mindre. Jeg kan få et gram til at vare i måneder. Jeg synes, det skal legaliseres, og jeg vil også gerne være med til at betale prisen."
Vi får en kop kaffe og sætter os. Peter A. G. er så småt ved at varme op. Det virker, som om han har et budskab i baglommen. En mand spørger ham, om han har en pibe, han vil låne ud. Det har Peter A. G. ikke.
"Vi er mere bange for hinanden end nogen sinde, men samtidig meget stærkt søgende. Der er ikke nogen, der forsøger at bringe folk sammen, politikerne gør alt, hvad de kan for at forhindre os i at være sammen. Politikerne vil hellere have, at folk går rundt på gaden med guldbajere som de køber for tre en halv i Fakta og så gå med dem som slagvåben, end at der er gode væresteder, hvor man har råd til at give en omgang. Det koster 40 kroner i Århus Festuge at få et glas øl. Så tror da fanden, der er ingen, der gi'r omgange."
"Jeg er ikke prædikant, men når jeg får muligheden for det, så prøver jeg på at være det lidt," siger Peter A. G., "jeg forsvarer poesien i verden, åbenheden og den gode vibration. Som når man går forbi nede ved Gl. Strand og siger til en dame i en blomsterbod: "Det er dejligt at gå her, det er ligesom at gå gennem en blomsterhave." Så siger damen: "Gud mener du det, det er jeg glad for at høre." Det glemmer I i København, men sådan er det på landet."
- Dyderne og de nære ting?
"Vi har glemt dyderne, fordi vi bliver gjort bange hele tiden."
Han banker kaffekoppen hårdt ned i bordet. Energimæssigt skifter han til tredje gear.
"Man skal huske, hvad Asger Jorn gjorde opmærksom på, han siger: Al kunst kommunikerer direkte. Filmkunst, der spreder vold, ødelæggelse og negative ting, bliver mennesker bange af at kigge på. Og når folk får det i de doser, som de gør på tv, bliver de kyniske, og det afspejler sig i, at man ikke tør kigge hinanden i øjnene, når man går på gaden. Det er sørgeligt, for sjælen sidder i øjnene. Det har poesien og sangene altid gjort opmærksom på. Bare vi dyrker skønheden, er det nok. Det er alt rigeligt."

Alt det rationelle pis
"Jeg har et politisk projekt for næste uge. Min mor ligger ude på kræftafdelingen i Århus Kommunehopsital, og på det første skilt, man ser, når man kommer ind, står der AFD ØD med store fede typer. Afdød! Min mor og jeg kigger på hinanden. Man gylper lige. Jeg vil foreslå dem at kalde det AFD PIP eller lignende. De ser ikke de små ting! Men det er også politik at blande sig i de små ting. Det har vi glemt. Men man må ikke blive kynisk. Der er forskel på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, heldigvis. Man må ikke blive så kynisk, at man ikke kan se den forskel."
"Modernismen og PH og alt det der har ført indremissionsk politik på kulturområdet. Alt det der rationelle pis, de har kørt frem med, har gennemsyret kulturlivet. Derfor er det finere at skrive modernistisk end på vers, og så bliver kunsten afhængig af staten, og så begynder staten at blande sig i kunsten. Hvis de kom og blandede sig i det, jeg laver, ville jeg sige fuck you! Jeg ville ikke modtage så meget som en skilling fra dem."
- Men markedet tænker omvendt kun på profit og hits.
"Jamen, der skal være et hit! Det er det, der bringer mennesker sammen! Hvis du vidste, hvor mange fremmedarbejdere der kommer til mig og siger: 'Fedt mand, den der Danmarkssang, I lavede, dengang vi kom hertil kom folk og sagde "lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her!'", den var virkelig et hit. Rigtig mange husker mig fra den sang. Det siger noget om, hvad et hit er."
"Der er et godt stykke i almanakken i dag, som jeg har tænkt meget over."
Vi er tilbage ved kanalen. Peter A. G. er sat i fjerde gear. Fra baglommen henter han dagens tekst fra almanakken, den Indre Missions almanak, hans farfar før sin død bestilte 100 år frem til alle børnebørnene. Peter A. G. læser:
15. oktober:
Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige, og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os med alt, hvad vi behøver. Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, være gavmild og dele med andre.
"Det taler til mig, fordi jeg er rig. Jeg er rig, og nogle gange skammer jeg mig over, hvor mange penge, jeg har. Men så tænker jeg: Det handler ikke bare om at have penge i lommen eller i banken, men også om talenter. Du må ikke forfalde til ussel mammon, det må du bare ikke."

Den Store Drøm
- Men markedskræfterne...
"Hvis du er journalist, så lad være med at bringe dig ned på Ekstra Bladets niveau, når de skriver om flygtninge. De har ikke været gode nok til at forklare, at det er den store drøm, vi skal have pillet ved. Vi kan ikke bebrejde de mennesker, der er her. Hvis vi skal bebrejde noget nu, så er det drømmen. Hvem er den første til at flænse den store danske drøm om at være den store åbne favn i verden? Det er der ingen, der tør. Men vi tør godt køre en hetz, der går fordomsfuldt på dem, der er kommet. De er kommet ude fra mørket og gået ind i den dér åbne favn."
"Nu er det på tide vi ser drømmen efter i sømmene, og det skal vi have lov til. Det er bare en forkert måde, Ekstra Bladet fremlægger det på. men det er fandeme vigtigt, at de gør det. Noget af det allerværste ved det danske er det, at man giver gaver, og så forventer noget til gengæld. Folk tør ikke sige åbenlyst, at de er skidesure over, at vi har taget imod nogle fremmede. Lad os dog få det frem i lyset, så vi kan lære noget af det og forbedre os som mennesker! For det er usselt at give noget på forventet efterbevilling!"
"De intellektuelle er nogle tøsedrenge. De gider ikke engang skrive i Ekstra Bladet. Det er s'gu da der, holdningerne er - hvorfor holder de sig væk?"
"Jeg har lavet en sang, som ikke nåede at komme med på cd-en: 'lad være med at køre på de fremmede/bebrejd den store smukke drøm/en lysning som en åben favn/for enden af det fugtige mørke/se den efter i sømmene/at den vil holde'."
"Det var vores forfædres store drøm, at selv om ens far var røv og nøgler, og man var dum i hovedet, så kunne man alligevel komme gratis i skole, det er en fantastisk drøm, som er så stor, at vi er ved at smadre den nu, og læg mærke til, at nu skal vi til at gøre os fortjent til alting: Har du drukket over 21 genstande, kan du ikke komme på stue 1, så kommer du ned på stue røv. Vi har sluppet den religiøsitet, der havde at gøre med, at man ikke skulle gøre sig fortjent til at komme i himlen. Det hele handlede om, at man kom i himlen på sin tro, man behøvede ikke bevise, at det var rigtigt."
"Jeg husker altid, at Ejvind Larsen hedder el i jeres avis. Det husker jeg på, at el er elletræer, de har nosser, når du ser dem hænge. Han er den eneste, der har nosser inde på jeres blad, han tør stå ved, at han er religiøs, og han slås en kamp mod vejrmøller. Det er smukt, at han gør det."
Bedst som Peter A. G. er varmet helt op, er det vandrende pressemøde forbi. Udgangsbøn:
"Hvis ikke du er taknemmelig, så se for fanden at få lavet om på din tilværelse. Det er dit ansvar."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her