Læsetid: 3 min.

Søn af en tømmerhandler

20. oktober 1997

Om den tilfældige og almindelige videnskab

FEEDBACK
Nobelpris ved et tilfælde. Og til en helt almindelig mand. Det var hvad den samlede danske presse, med enkelte undtagelser, kunne præsentere de danske læsere for torsdag morgen, efter at den 79-årige professor, dr. med. Jens Chr. Skou som den første dansker modtog nobelprisen i kemi.
Overraskelse var den generelle reaktion i den danske forskerverden. Næppe fordi Jens Chr. Skou ikke skulle have fortjent nobelprisen, men at han skulle modtage den som 79-årig, var det, der chokerede mest ved uddelingen.
Det var ikke, hvad Alfred Nobel havde i tankerne, da han i 1895 testamenterede hele sin formue til fremtidens forskere. Nobelsprisen skulle uddeles til "dem, som i løbet af det forløbne år har gjort menneskeheden størst nytte". Nobel voksede selv op under ydmyge forhold, og havde i sin ungdom oplevet at have ideer, som grundet mangel på penge, ikke kunne realiseres.
En slags forskningens Robin Hood kunne man derfor med rette kalde Alfred Nobel. Han mente ikke, at de allerede kendte og rige behøvede flere priser. Jens Chr. Skou har allerede modtaget Nordisk Medicinpris samt andre hæderspriser, og i lyset af, at Skou næppe har den største del af sin forskerkarriere foran sig, kan det virke besyndeligt at give netop ham prisen.

Trodsede genier
Der er dog ingen grund til at betvivle den grundlæggende betydning af Jens Chr. Skous opdagelse.
"Han fik sit internationale gennembrud ved et tilfælde," lød Berlingske Tidende overskrift. For en videnskabsmand er der ikke meget sensation i denne overskrift. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at store opdagelser sker ved tilfælde.
Ved et uheld lod #Alexander Fleming i 1928 sin dyrkningsskål med bakterier stå uden låg i vindueskarmen, og derved opdagede han penicillin. I 1942 modtog Fleming Nobelprisen i fysiologi og medicin - ved et tilfælde.
Ligeså betaget var pressen af, at Skou virker som en helt almindelig mand. "Trods mange fornemme hædersbevisninger" har Jens Chr. Skou aldrig været typen, der forskede til langt ud på aftenen, men derimod har han sat meget tid af til familien og hentet sine børnebørn fra skole, kunne Berlingske Tidende berette. Han er endog søn af en tømrerhandler.
Forskerverdenen har længe ligget under for myten om, at man skal være geni og lidt sær, for at kunne være med i dette ræs. I aviser og fjernsyn er de, der kommer til orde enten de mest højlydte, eller de som passer bedst ind i det efterhånden traditionelle billede af gale gen-forskere.
Det har forskerne i høj grad selv har været skyld i. Meget få har lært og endnu færre forsøger at formidle deres opdagelser til omverdenen, som forståeligt nok stejler over den fagre nye verden, der tvinges ned over hovedet på dem.
Sådan har det dog ikke altid har været. En anden dansk nobelpristager, Niels Bohr, var en folkets mand. Han brugte sin videnskab til at deltage aktivt i debatten om fred og spillede endog fodbold. Bohrs livslange diskussions-partner, Albert Einstein, gav fremtidens forskere noget at tage ved lære af. "Bøger om fysik er fulde af komplicerede matematiske formler. Men det er tanker og ideer og ikke formler, der er begyndelsen til enhver fysisk teori."
Jens Chr. Skous almindelighed og hans tilfældige opdagelse er derfor ikke blot en gevinst for ham selv, for Aarhus Universitet og for den danske forskerverden som sådan. Den tilsyneladende almindelighed i Skous tilværelse er et vigtigt signal til den danske befolkning. Et signal, der bringer forskningen ned på jorden. Og videnskabens vidunderlige tilfældighed er en inspiration til unge danske forskerspirer, der er kørt fast i en forskerverden fuld af komplicerede matematiske formler.

Morten Busch er ph.d.-studerende i biokemi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her