Læsetid: 2 min.

Somaliere frygter ny integrationslov

4. oktober 1997

Langt de fleste kommuner står på bar bund, når de skal til at integrere flygtninge.
I Århus Kommune har man dog gjort gode erfaringer

Års erfaringer og stor ekspertise vil gå tabt, hvis Dansk Flygtningehjælp ikke længere skal have ansvaret for at integrere flygtninge i det danske samfund, sådan som indenrigsminister Birte Weiss foreslår.
Det frygter flere somaliere, som Information har talt med. Ifølge Weiss' forslag skal landets 275 kommuner fremover ind i integrationsarbejdet langt tidligere end i dag, hvor flygtningene først er på et 18-måneders integrationsprogram under Dansk Flygtningehjælp.
"Dansk Flygtningehjælp har en stor ekspertise efter mange års erfaringer med at integrere flygtninge. Hvis kommunerne overtager ansvaret, vil de stå i en situation som den, Dansk Flygtningehjælp stod i for 10-15 år siden. De skal først til at lære at håndtere problemerne," siger Mohammed Hassan Gelle, som er talsmand for Den Somaliske Ressourcegruppe.
Dømt til fiasko
Kritikken fra Mohammed Hassan Gelle kommer ikke, fordi han er udelt begejstret for den nuværende model med de 18 måneder under Dansk Flygtningehjælp:
"Det er da bedre, hvis flygtningene hurtigst muligt kan gå i gang med at blive en del af det danske samfund, blandt andet ved at få arbejde, end at de skal tilbringe 18 måneder med at føle, at de er afskåret fra samfundet," siger Mohammed Hassan Gelle - men han frygter, at integrationsarbejdet "er dømt til at mislykkes", hvis ikke flygtningene inddrages i processen.
"I dag ser vi, at somalierne isolerer sig, fordi der er skabt en tilstand, hvor de føler, at hele det danske system er deres modspillere. Hvis man vil nedbryde den meget store mistillid, der er opstået mellem somalierne og de danske myndigheder, er det helt nødvendigt, at somalierne tages med på råd," siger Mohammed Hassan Gelle.
Succes i Århus
Birte Weiss har formentlig skelet lidt til landets næststørste by, Århus, inden hun lancerede sit forslag.
Her har kommunen i godt et år stået for integrationsarbejdet allerede fra det tidspunkt, hvor flygtningene havde fået opholdstilladelse og fast bopæl i Århus. Og altså ikke ventet på, at flygtningene gennemgik de 18 måneders integrationsprogram under Dansk Flygtningehjælp.
"Vi mener, at vi har langt mere power end Dansk Flygtningehjælp," siger socialchef i Århus Kommune, Leif Jepsen.
I Århus Kommune kommer flygtningene med det samme ud i arbejde:
"Det er, som om Dansk Flygtningehjælp satser for meget på sprog og uddannelse. Vi vender det om, så flygtningene kommer i arbejde fra første dag, men vel at mærke arbejde, hvor dansk er fællessprog - og de får selvfølgelig også sprogundervisning samtidig," siger han.
For Leif Jepsen er det vigtigt, at der - som han formulerer det - "lægges en anden linie, end at de kan gå op og ned ad gaderne eller hænge ud i indkøbscentrene."
Og chancen - for Århus Kommune - er her nu:
"I mange år væltede de ind over bygrænsen, 300-400 familier om året, derfor stod vi med ryggen mod muren og anede ikke, hvad vi skulle stille op", siger Jepsen.
"Men nu får vi færre, 50-60 familier om året, så nu kan vi overskue det og sige: Nu kan vi lave en god integrationspolitik, en politik, hvor der er mere vægt på arbejde end på uddannelse, fordi det betyder så meget i hjemmene, at mændene har status som en, der tjener penge - og ikke er en, der får socialhjælp".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu