Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

31. oktober 1997

Donovan Bailey
*Den canadiske verdensrekordindehaver på 100 meter er ikke kun hurtig på benene. Ved retten i Toronto er Bailey anklaget for farefuld kørsel. Bailey kørte for hurtigt i sin Mercedes og røg af vejen. Da bilen brød i brand, kravlede Bailey ud og fik en forbikørende vogn til køre ham hjem. Bailey mente ikke, at der var grund til at vente på, at politi og brandvæsen nåede frem.

Michael Schumacher
*Ferraris tyske formel 1-kører har nu mistet sin mødom som motorsportens uskyld. Efter hans kollision med Jacques Villeneuve under sæsonens sidste løb i spanske Jerez, har en enig europæisk presse kritiseret Schumachers kørsel som usportslig. Tyske Bild skrev, at Schumi mistede både titlen og sit fairplay image. Britiske The Sun pegede på, at Schumacher fik løn som fortjent.

Charles Barkley
*En af spillerne på det amerikanske dreamteam fra OL, er løbet ind i voldsomme problemer. På et diskotek i Orlando slog den høje sorte basketballspiller en mand i gulvet, fordi denne angiveligt fornærmede Barkley med racistiske udtalelser. Ofrets advokat hævder i retten, at ofret ikke taler engelsk.

Marco Pantani
*Den italienske bjergrytter har også andre talenter. Manden med elefantørerne og den skaldede isse kan også synge og er netop i disse dage på en sangturné rundt i Italien sammen med den professionelle sanger Jovanotti. Overskuddet fra deres turne skal gå til ofrene for det seneste italienske jordskælv.

Miguel Indurain
*Den berømte gule cykeltrøje fra Tour de France er i dag det fysiske bevis på, at det har konsekvenser at trække sig ud af cykelsporten. Efter et år borte fra landevejene har spanieren lagt sig ud med 14 kilo.

Redigeret af
Ole Vigant Ryborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu