Kun fire-fem procent af eleverne ønsker ikke at lære dansk, siger leder af sprogskole
Det kan godt lade sig gøre, at opstille "objektive kriterier" for, hvorvidt en persons danskkundskaber har nået et bestemt niveau. Til gengæld er det tvivlsomt, om en trussel om ikke at give permanent opholdstilladelse vil være den rette motivation over for de få procent af udlændingene i Danmark, der - med indenrigsminister Birte Weiss' ord - "ikke ønsker at lære dansk".
Det vurderer amtsskoleleder Kaj Axel Jensen, der er leder af Dansk Flygtningehjælps sprogskole på Fyn. Skolen har omkring 2000 udenlanske elever, hvoraf mere end 80 procent er flygtninge. Eleverne kommer fra 89 forskellige nationer.
"Uden at tage stilling til Birte Weiss' udspil i øvrigt, så vil truslen om ikke at give permanent opholdstilladelse være en ualmindelig dårlig motivering," siger Kaj Axel Jensen.
Indenrigsminister Birte Weiss (S) lancerede tirsdag i Politiken sit nye integrationsudspil. Hendes plan er, at udlændinge, der, som Politiken skriver, er "vakse og lærevillige" skal kunne få permanent opholdstilladelse inden udløbet af den nugældende treårsfrist, mens de "kriminelle, vrangvillige og gældsatte" udlændinge ikke skal have tilladelsen.
Birte Weiss understregede i Politiken, at der ikke skal være tale om et skøn fra sag til sag, men om objektive kriterier.
"Truslen om ikke at gøre opholdstilladelsen permanent har ikke noget som helst at gøre med det pædagogiske udgangspunkt, vi gerne skulle arbejde ud fra," siger Kaj Axel Jensen.
"Vi skulle gerne kunne motivere vores elever med en målrettet, relevant og god undervisning. De skulle gerne synes, at det er spændende at komme her. Alene det, at man allerede i dag trækker dem i bistandshjælp, hvis de ikke passer skolen, opfatter vi som en negativ motivation, der ikke virker befordrende på indlæringen," siger skolelederen.
Drønnerterne
Gruppen, af "drønnerter", der "prøver at komme nemt om ved det hele", er efter Kaj Axel Jensens vurdering ikke større end fire-fem procent af de 2000 elever på Fyn.
Til gengæld er der en stor gruppe af flygtninge, der har så alvorlige traumer og andre problemer, at det virker helt uoverskueligt at skulle lære fremmedsprog:
"Ifølge forskellige eksperter har 50 procent af flygtningene meget svært ved at indgå i en indlæringsproces. Enten fordi de er torturofre, eller fordi de har mere almindelige eksilpsykologiske sår på sjælen," siger Kaj Axel Jensen.
Han finder det "helt urimeligt", hvis man "sammenligner en hollænder, der skal lære dansk for at læse på universitetet, med en somalisk kvinde, der har set sin mand blive dræbt og børnene spredt for alle vinde".
Meget uegal gruppe
Uffe Stormgaard, formand for Dansk Flygtningehjælp, glæder sig over, at Birte Weiss med sit udspil tager udgangspunkt i flygtninge som en ressource:
"Gruppen af flygtninge er meget uegal, så man kan ikke bare sende dem ud, hvis de ikke har lært dansk inden en bestemt frist. Det må være en vurdering af evner sammenholdt med vilje," siger Uffe Stormgaard.
Han mener, det "lyder rimeligt" at sætte elastik i de tre år, der efter de nuværende regler skal gå, før der automatisk gives en permanent opholdstilladelse.
Til gengæld ved han ikke, om truslen om ikke at give permanent opholdstilladelse vil motivere den lille gruppe, der ikke ønsker at lære dansk:
"Hvis man ser på den danske gruppe, som har tilsvarende problemer, så er det måske ikke så meget en pisk, der kan få dem af sted," siger Uffe Stomgaard.
FAKTA
Niveauer og prøver
Efter godt to års sprogundervisning kan de fleste flygtninge klare sig som borgere i Danmark
Allerede i dag gennemføres sprogprøver i forbindelse med undervisningen i dansk for flygtninge og indvandrere.
Analfabeter starter med et alfabetiseringsmodul, der slutter med en test. Derefter følger niveau 1 og niveau 2.
Når læreren forventer, at eleven kan bestå den afsluttende test, bliver han eller hun indstillet til prøven. Der er altså stor forskel på, hvor længe udlændingene er om at bestå prøverne efter niveau 1 og niveau 2.
Prøverne bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af censorer udefra.
Efter niveau 1 kan en udlænding tale med danske naboer og gøre sig forståelig i butikker på et helt grundlæggende niveau.
I undervisningen på niveau 2 lægges mere vægt på skriftsprog og grammatik. Samtidig indgår fire obligatoriske emner - arbejdsmarked, uddannelse, det sociale Danmark og fritids-Danmark - i undervisningsforløbet.
Efter niveau 2 kan eleverne klare sig som borgere i Danmark, føre en samtale, læse en avis og skrive stil.
Så godt som ingen flygtninge når at afslutte niveau 2 inden for de 18 måneder, de befinder sig i Dansk Flygtningehjælps regi - den såkaldte integrationsperiode. Ifølge Kaj Axel Jensen, leder af Dansk Flygtningehælps sprogskole på Fyn, er en flygtning - som tommelfingerregel - i alt godt to år om at klare niveau 1 og 2.
Efter niveau 2 findes forskellige udslusningslinjer, der er mere eller mindre målrettet mod bestemte dele af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.ni.
