Læsetid: 4 min.

Stille liv i lyse stuer

7. oktober 1997

Georg Friedrich Kersting, en maler Hammershøi ville have elsket, fejres i sin mecklenburgske fødeby Güstrow

UDSTILLING
Omkring år 1800 fungerede det københavnske kunstakademi som et kraftcenter, hvor de tyske kunstnere studerede, der i dag står højest på listen over romantikkens malere. Caspar David Friedrich og Philipp Otto Runge var begge flere år i Danmark, og selvom de slog sig i tøjret og på moderne vis nedgjorde professorerne, var der meget at hente for dem hos Jens Juel og Abildgaard.
Jo bedre, man kender den danske kunst, der var at se i København for 200 år siden, des bedre forstår man udgangspunktet for det romantiske maleri i Tyskland. Det har de østtyske kunsthistorikere vidst længe, uden at kunne stille så forfærdeligt meget op med deres nysgerrighed. Med de åbne grænser efter Murens fald fulgte derfor også en stærk trang til at indhente det forsømte og skabe et kvalificeret netværk mellem Mecklenburg-Vorpommern og Danmark.
I weekenden afholdtes et seminar i den mecklenburgske hertugby Güstrow i anledning af 150-året for Georg Friedrich Kerstings død.
Som den yngste, og mindst kendte, blandt romantikerne var han i København i årene 1804-09 og studerede derved på Akademiet i samme tidsrum som C. W. Eckersberg. Jens Juel var ganske vist død i 1802, men man kunne ikke undgå at stifte bekendtskab med hans kunst på Charlottenborg og ude omkring i byen - immervæk havde Juel efterladt sig mere end 1000 malerier. Abildgaard var stadigvæk professor og inde i sin sene blomstringstid som maler - og ægtemand.

De stille stuer
Der er malere, der kommer vældigt godt igennem på store udstillinger. Kraftfulde folk som Tizian, Rubens eller Picasso tager sig fint ud i løbende metermål, men andre indtages bedst i homøopatiske doser, et billede ad gangen. Sådan er det med den stilfærdige Vermeer van Delft, med den diskrete Chardin og således også med Georg Friedrich Kersting.
Hans mesterstykker er indtagende skildringer af mennesker i lyse interiører, svale og delikate. Efter dyrkelsen af de store hysterikere (Munch, van Gogh) er turen nu kommet til de disciplineret lavmælte, og for Hammershøi-elskende danskere vil Kersting være et godt nyt bekendtskab.
Mindeudstillingen i Güstrow indeholder kun en håndfuld af Kerstings bedste malerier, men det er nok til at fatte hans særstilling som den stilfærdige skildrer af mænd og kvinder opslugt af tyste gøremål. Mændene maler i deres atelierer eller studerer ved deres skriveborde, medens de rygvendte kvinder er henvist til håndarbejderne.
Nationalmuseet i Warszawa har sendt sin version af Kerstings mest berømte billede "Syende kvinde", der ikke forestiller nogen frøken hvemsomhelst, men er en gengivelse af den i tiden berømte malerinde Louise Seidler, en Goethe-veninde, der formidlede Kerstings kunst til Weimar.

Kulturudveksling
Seminaret i Güstrow i sidste weekend viste, at der stadigvæk er en stor iver efter at uddybe forståelsen af dansk kunst i de lande, hvor de tyske kunstnere kom fra ved år 1800. En kvalificeret udstillingsudveksling af ældre og moderne kunst vil blive modtaget med stor interesse i Mecklenburg-Vorpommern og bidrage til en bedre gensidig historisk forståelse.
For der er også meget at hente for danskere i disse områder. Visse byer er på eventyrlig vis kommet over deres askepot-liv: blandt disse hertugbyen Ludwigslust med et barokslot, der ikke blev bombet under krigen og ikke er restaureret til hollywoodsk ukendelighed.
Ludwigslust ligger i et fabelagtigt jagtområde af gamle skove, hvor det berømte stutteri i Redefin trækker interesserede langvejsfra. Byen er yderst tiltrækkende, set med danske øjne: Overskuelig, følsomt konserveret og i menneskelige mål. Kommer man til hovedbyen Schwerin er målestokken mere grandios og germansk, og slottet en historicistisk pastiche, men kunstmuseet ejer en vidunderlig samling nederlandsk kunst fuld af små fine perler.
Bybevaring kræver foruden indsigt og kærlighed til historien også mod- og mandshjerte. Det har den kvindelige borgmester i hansestaden Wismar, der på få år har udrettet mirakler. Byens centrum, den middelalderlige markedsplads funkler påny, og selv de gigantiske murstenskatedraler er under restaurering. Hvor Lübeck har lidt nok så meget under kapitalismen som under krigens bombardementer, har Wismar også i de endnu forslummede dele af byen en fin aura. Ligesom i Estlands Tallinn finder man i disse hansebyer på bevægende vis mindet om middelalderens Østersøkultur.
Det kan anbefales at tage toget i Mecklenburg, selvom det går lidt langsomt. Hvor uendelige forsinkelser tidligere var dagens uorden går togene nu til tiden - og der er rigelig plads! Alle andre er nemlig steget af og har købt billederen af slotsmuseet i Ludwigslust sagde: "Fra kaos på skinnerne er vi nu gået over til kaos på vejene". Fra toget kan man tilegne sig det herlige agrarlandskab, se traner eller storke, alt efter årstiden og håbe på, at landbruget overlever EU's kommende direktiver, der vil ramme de traditionelt meget store brug i Mecklenburg hårdt.

*Udstillingen "Das Gesicht ist der edelste Sinn..." Georg Friedrich Kersting - zur Porträtkunst, Museum der Stadt Güstrow t. 15. nov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her