Contact, der har dansk premiere fredag, måtte vente 15 år fra Carl Sagan skrev oplægget, til det kunne virkeliggøres som film
portræt
"En kæmpe er faldet. Vi kan kun fejre hans liv og fortsætte med at lytte til ham gennem hans skriverier..."
"Nu er han for alvor ude i Guds univers, han er kommet hjem..."
"Carl var astronomiens big bang!.."
"Ingen udover min egen nære familie har haft så stor en indflydelse på mit liv som ham. Jeg er blevet til mere, fordi Carl Sagan har været her..."
"Lad os ikke tillade at hans stjerne falmer, men i stedet med fornyet energi og engagement virkeliggøre de drømme og visioner vi alle deler..."
Det er en bevægende tur gennem personlige hilsner, kondolencer og rendyrkede hyldester, når man på organisationen The Planetary Societys hjemmesider besøger deres Tribute to Carl Sagan. En tur, der mere end noget andet vidner om den respekt og beundring fysikeren, astrofysikeren, astronomen, forfatteren og "profeten" Carl Sagan indtil sin død i december 1996 var omgærdet af.
Mange af hilsnerne er fra kolleger i det akademiske miljø, men hovedparten kommer fra almindelige mennesker, der gennem Sagans virke har fundet vej ind til en verden, der ellers har været forbeholdt uddannede biologer, fysikere og astronomer. En verden, som i Sagans version fængslede, bevægede og ikke mindst oplyste.
Populærvidenskab
Sagan har selv skrevet og medvirket i mere end 20 bøger på det populærvidenskabelige område. Deriblandt romanen Kontakt fra 1985, som på fredag får premiere i Robert Zemickis' film-udgave med Jodie Foster og Matthew McConaughey i hovedrollerne.
Kontakt handler kort fortalt om radioastronomen Ellie Arroway, som bruger sit liv på, via radioteleskoper, at lytte til stjernerne i håb om en dag at støde på intelligent liv i rummet, hvilket hun selvfølgelig også gør. Herefter bliver bogen midt i alle sine videnskabelige udredninger til en spændende diskussion af religion overfor videnskab og kommer følgelig med en forjættende teori om Gud, skæbne eller øvre styring, om man vil, som værende en art kosmisk, intergalaktisk fællesskab, hvortil intelligente kloder efterhånden indvies og føres til et højere udviklingsplan.
Kontakt udkom første gang på dansk i 1987 og fik blandede anmeldelser, men ingen af anmelderne kunne - skønt flere mente, at bogen ikke var vellykket som roman - underkende det faktum, at Carl Sagan vidste, hvad han talte om. Han forstod at formidle videnskab på en måde, så ikke alle blev hægtet af med det samme, men tværtimod blev interesserede og fascinerede, uden at give køb på seriøsiteten. Et populærvidenskabeligt ideal de senere så berømte Stephen Hawking og danske Tor Nørretranders med succes har forsøgt at efterleve.
Kontakt er et produkt af et treatment til en film, som Sagan og hans partner og kone Ann Druyan på opfordring havde skrevet i begyndelsen af 80'erne, men Hollywood ville ikke, som dem, og der gik 15 år, før filmen Contact blev til noget. Sagan var med under en del af præproduktionen, før han døde, og Druyan er producent på filmen.
Naturtalent
Carl Sagans (og Ann Druyans) livtag med de audiovisuelle medier startede allerede meget tidligt med tv-serien Cosmos fra 1980 og den medfølgende bog, som for alvor gjorde ham berømt. Serien, der er blevet vist i mere end 60 lande verden over og havde op mod 500 millioner seere, er selvfølgelig ikke udelukkende Sagans fortjeneste, men det er ham, der, i sin rolle som veltalende og karismatisk guide gennem universets skabelse og udvikling, stjæler billedet og på fængende vis formidler et ellers svært tilgængeligt stof - selvom serien ind i mellem forfalder til unødig, nærmest nyreligiøs præsentation af emnerne.
Deanne Rink, en tidligere kollega og medarbejder på Cosmos, opsummerede i et mindeord ved Sagans død hans evner i følgende sætning: "Carl was, in baseball terms, a natural. He could run, hit, and field. He could do science at the highest level, explain it to the uninitiated with unparalleled grace, and act it out in front of a camera with as much skill as another natural, Ronald Reagan, acted the part of President many years later."
Selv har Carl Sagan udtrykt det på følgende måde:
"Min hemmelighed, når det gælder om at være i stand til at tale til andre om videnskab, er at huske, hvordan det var, da jeg ikke selv forstod, hvad det var, vi talte om."
Stjernekiggeri
Carl Sagan vidste en masse om mange ting. Han kunne udtale sig med stor vægt om alt fra kosmos og stjernekiggeri over biologi og udviklingsteori til atomfysik og konsekvenserne af atomkrig. Og folk lyttede, ikke kun meningmand, men også magthaverne, og Sagan var derfor også med sit sociale og økologiske sindelag en stemme at regne med og, for nogles vedkommende, at frygte.
Ved sin død var han professor ved Cornell-universitetet, hvilket han havde været siden 1971, hvor han forlod en stilling på Harvard. Hans bedrifter inkluderer adskillige akademiske æresgrader, en Pullitzer Pris for bogen Paradisets drager - om udviklingen af menneskets intelligens fra 1977 og en hel del andre priser for sit arbejde med videnskab, især rumforskning og astronomi.
Som også Kontakt vidner om, var det på stjernelytter-området, at Sagan havde om ikke sin største passion, så i hvert fald sin største betydning og indvirkning på folk. Måske fordi idéen om liv på andre planeter er så tiltalende og fascinerende, at vi alle har tænkt tanken til ende og tilbage igen mange gange. Desuden var det stjernerne, der drog drengen Carl Sagan mod videnskaben.
Sammen med Frank Drake, der i dag er leder af det legendariske SETI-institut i USA, var Sagan efter sin uddannelse på Chicagos Universitet en af de første, som begyndte at lytte til de radiobølger, som alle stjerner og planeter i universet udsender i håb om, at der en dag ville være både metode og logik, med andre ord et budskab, i signalerne. Og i fællesskab udformede makkerparret flere af de både visuelle og audielle beskeder, rumsonderne Voyager og Viking tog med sig ud i rummet, og som skulle præsentere jorden, hvis sonderne nu mødte liv derude.
SETI (The Search for Extraterrastial Intelligence) var tilbage i 1960, hvor Drake som den første rettede et radioteleskop mod en fremmed planet, et regeringsprojekt. Modstandere af tanken om regeringsunderstøttet søgen efter intelligent liv i rummet har siden sørget for, at bevillingerne alle er blevet sløjfet, og SETI er i dag et privat foretagende, som selv skaffer penge fra interesserede donorer. Bl.a. har science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke og computer-millionærerne Hewlett og Packard støttet SETI.
Sagans interesse for universet og de mulighder for andre livsformer, det rummer, resulterede også i The Planetary Society, en non-profit organisation dedikeret til rumforskning, hvor alle kan blive medlem og på den måde være med til at fremme stjernelytteriet - organisationen har i dag over 100.000 medlemmer fra mere end 100 lande.
Hårde beviser
Det er vigtigt at gøre sig klart, at når vi taler om Sagan, Frank Drake og deres fælles kollega, professor Seth Shostok, der også er med i SETI, så taler vi ikke samtidig om hverken X-Files, alien-bortførelser eller gedulgte regeringskonspirationer.
For de tre herrer og deres ligesindede er det bevidstheden om, at der statistisk og logisk set må være intelligent liv derude i det uendelige univers, som tæller. De kræver hårde beviser på, at universets intelligente liv allerede er her, før de vil bruge tid på det aspekt.
Så da videnskaben sidste år kunne ryste verden med - i enden ikke helt så håndgribelige - beviser på, at der har været liv på Mars, så spidsede Sagan selvfølgelig ører - som alle andre. I et interview for nogle år siden udtalte han, at "hvis nogen kom til mig med uomgængelige beviser på, at vi bliver besøgt, så ville min reaktion være Whoopy!"
Men som Deanne Rink også skriver, så "kræver ekstraordinære påstande ekstraordinære beviser. Carl var for god en videnskabsmand til at tænke med sit hjerte. Han ønskede desperat, at Mars-klippens påstande var rigtige. Han troede, hvilket mange af os gør, at så uendeligt et univers må summe af liv. Men han forstod også betydningen af sådan en påstand."
Med Kontakt åbenbarede Sagan sin drøm om, hvordan et signal fra rummet ville tage sig ud og blive tolket og behandlet. Ellie Arroway er tydeligvis modelleret over Sagan selv, og de SETI-modstandere hun møder i bogen, har han også mødt i virkeligheden, men i modsætning til hende ventede Sagan forgæves på sit signal - i stedet opnåede han selv at blive et signal for mange tusinde andre mennesker.
*SETI kan nås på internetadressen: www.seti-inst.edu og The Planetary Society på www.planetary.org. Filmen Contact har også sin egen hjemmeside: www.contact-themovie.com. Contact bliver anmeldt i fredagsavisen. Kontakt er (gen)udkommet som paperback fra Lindhardt & Ringhof
