Læsetid: 3 min.

I storbyens favn

18. oktober 1997

Glimt fra en efterårsferie, som er ved at være forbi

Byens lys
I efterårsferien ændrer storbyen rytme og lyd. Førhen hed det "kartoffelferie", fordi børnene skulle hjælpe med at grave kartofler. Det skal de ikke mere.
Nu skal de ud og opleve og underholdes sammen med forældre eller bedsteforældre. Det er nu, så megen dårlig samvittighed skal kompenseres, det er nu, vi skal være sammen. Vi andre, som er på arbejde, er simpelt hen ikke vant til at se så mange børn og unge i dagtimerne. Ligesom vi ikke længere er vant til at se dyr på markerne. Dyr skal være i stalde, og børn skal være på institution/ i skole!

Tre generationer
Vi ser dem overalt på strøggaderne og i stormagasinerne. Hvis de er sammen med forældrene, har de ofte indkøbsposer i hænderne. Oplevelser og indkøb - det hører sammen. De børn, der færdes sammen med deres bedsteforældre, har oftere hænderne fri og bevæger sig lidt langsommere. Og de skændes mindre, både indbyrdes og med de voksne. Det er, som er generationerne bedst til at være sammen på andre præmisser end markedets, når man springer mellemgenerationen over. Og det er ikke kun, fordi bedsteforældrene blot har poderne til låns og kan aflevere dem igen.
Et par tableauer fra uge 42. Først er vi på en af Københavns bedre restauranter. Ved nabobordet sidder tre, et forældrepar sidst i fyrrerne med en datter på 11-12 år - enebarn eller efternøler? Alle tre er velklædte og afdæmpede, faderen med en diskret Rotary-nål i knaphullet. Nu er det ikke pænt at lytte, men bordene står tæt. De er fra Jylland og bor på hotel. Og efter maden skal de i teatret eller til koncert. Pigen snakker gammelklogt og har store øjne. Hun bestiller perlehøne og pandekager med abrikossyltetøj og vanille-is og spiser det sirligt, mens hun gammelklogt konverserer forældrene. De nyder måltidet, og København er en stor by. Kvalitetstid? I alt fald noget at huske.

Burger King
Burger King næste dag. Her er overfyldt, men inde ved siden af hos McDonald's er der kaotisk. Alenlange køer hos Burger King, ikke mindst af McDonald-tilhængere, der brokker sig over priserne hos konkurrenten. Fra væggene flimrer tv-skærme banale billeder klippet i den hidsige MTV-rytme, som er tidens. Det bidrager til følelsen af klaustrofobi. Vi må sidde tæt, og over for mig sidder et andet forældrepar i fyrrerne med to knægte på 10-12 år, som deler tiden ligeligt mellem at smøre burgere i hovedet og slås. Forældrene trætte, meget trætte. Måske de skulle have opgivet oplevelsesturen og være blevet hjemme for at give børnene en af de sjældneste af nutidens oplevelser - at kede sig sammen i fred og ro.

Unge i glas
Ude i byen igen passerer jeg flokke af unge, som ser på street artists eller på østeuropæiske fidusmagere, som laver plat på væddelystne tosser. På vej hen over Rådhuspladsen støder jeg på kunstneren Jens Galschiøt, der som en anden general i kedeldragt med krølhår og ring i øret sammen med en større skare af unge og ældre hjælpere er ved at opstille sit værk "Unge i glas - en installation om livet før døden".
Collager lægges ud på Rådhuspladsens sten efter en nøje indarbejdet plan, og glascylindere med figurer af unge mennesker rejses ovenpå. "Jeg kan bedst li' den, den er sjovest", siger en fem-seksårig pige til sin bedstemor og peger på en figur af en nøgen, gravid pige. "Det er vist noget med rumrejser", siger en ældre dame til sin veninde, inden de haster videre.
Det er det ikke. Det er et værk, der skal skabe debat og interesse forud for Københavns Kommunes ungdomskonference 13:24, som holdes i Øksnehallen på Vesterbro næste lørdag. Galschiøt og kommunen vil gerne skabe diskussion om de unges levevilkår i storbyen. Collager, figurer og statistikker retter lyset mod emner som spiseforstyrrelser, karrieredrømme, narkotika, spiritus, vold, samvittighed, racisme, engagement - og rulleskøjter.

Forbi for denne gang
Fragmenter af de 13-24-åriges verden. Den som pigen fra Jylland og de to drenge fra Burger King er på vej ind i. Det er ikke nemt at være et moderne barn, og ungdommen er s'gu heller ikke nogen dans på roser. Men fortvivl ikke, det går over igen, hvis man kommer igennem det.
På mandag lukkes børnene atter inde på deres skoler og institutioner, og de voksne ånder lettet op og genindtager deres pladser på kontorerne og fabrikkerne. Og hos bedsteforældrene bliver der stille igen. Efterårsferien er forbi for denne gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her