Læsetid: 4 min.

Suhartos venner går fri

3. oktober 1997

176 tømmer- og plantagefirmaer overskrider tidsfrist for at bevise deres uskyld i skovbrande - ejerne er præsident Suhartos venner og slipper sandsynligvis for videre tiltale

Onsdag udløb den tidsfrist, som den indonesiske regering har sat for 176 plantage- og tømmerfirmaer til at bevise deres uskyld i årtiers værste skovbrande i Indonesien.
Brandene har i månedsvis indhyllet Sydøstasien i tæt smog, og nabolandene har nu skærpet kritikken af Indonesiens håndtering af sagen. Tidligere på ugen kaldte det thailandske dagblad The Nation forureningen for "økologisk terrorisme".
Det indonesiske skovbrugsministerium har ved hjælp af satellitfotos af de brændende områder på Sumatra og Kalimantan, den indonesiske del af Borneo, bedt 176 virksomheder, der opererer i områderne, om at bevise, at de ikke har brugt ild til at rydde skovområder. Metoden har været forbudt siden 1995, men er indtil videre ikke blevet håndhævet. Skovbrugsministeriet har nu truet med at inddrage brugsretten og stille de ansvarlige for domstolen.
Men indtil videre har plantage- og tømmerfirmaernes svar været tavshed, og meget tyder på, at historien vil ende her. Flere ejere af de store virksomheder tilhører inderkredsen omkring den magtfulde indonesiske præsident Haji Mohamad Suharto, og det er derfor tvivlsomt, om ansvaret nogensinde vil blive placeret, siger kilder i Indonesien til Information.

Betaler sig fra det
En af Suhartos nære venner hedder Mohamad Bob Hasan, der er én af Indonesiens mest magtfulde industrimagnater.
Bob Hasan er også formand for Det Indonesiske Skovbrugsselskab, brancheorganisationen for de store tømmerbaroner, og han benægter, at medlemmerne står bag brandene.
"Hvorfor skulle vi brænde skovene? Vi har brug for råmaterialet. Det giver ingen mening," siger han til det indonesiske dagblad The Observer og tilføjer, at brandene blev startet af de lokale bønder.
Samtidig med at Bob Hasan erklærede sin og medlemmernes uskyld, benyttede han lejligheden til at fortælle, at skovbrugsselskabet vil oprette en fond på 420 millioner kr. til hjælp for dem, der er blevet ramt af forureningen.
"Bob Hasan og de andre vil som sædvanlig betale sig fra det," siger Stepanus Djuweng til Information i telefonen fra Pontianak, der er provinshovedstaden i Vestkalimantan.
Stepanus Djuweng er leder af Institute of Dayakology, en organisation der arbejder for den oprindelige befolkning på Borneo, kaldet dajakkerne. Organisationen kæmper bl.a. mod plantagerne og tømmerfirmaernes indhugst i Kalimantans store skovområder, fordi det udgør en trussel mod dajakkerne, der traditionelt har levet i Kalimantans regnskove.
"Ledende militærfolk har for nylig sagt, at de store tømmerbaroner ikke vil blive straffet. En mand som Bob Hasan har så tætte forbindelser til hæren og regeringen, at han aldrig vil blive stillet til regnskab," siger Stepanus Djuweng.
Mangemillionæren Bob Hasan er her og der og allevegne i den indonesiske forretningsverden, der domineres af etniske kinesere som Bob Hasan selv og en anden af Suhartos nære venner, Liem Sioe Liong, en af Indonesiens rigeste mænd.
Udover at være Suhartos faste golfmakker samarbejder Bob Hasan økonomisk med Suharto-familien, der i de senere år har raget store økonomiske privilegier til sig. Bob Hasan leder eksempelvis Nusamba-industrigruppen, der ejes i fællesskab af Suharto, Hasan selv og Suhartos ældste søn Sigit Harjojudanto.
Sammen med en anden af Suhartos sønner, Hutomo Mandala Putra, kaldet Tommy, ejer han det ene af Indonesiens tre flyselskaber, Sempati Airways.

Indvier papirmølle
For en måned siden tildelte den indonesiske regering skattefrihed til seks store virksomheder, herunder Kiana Kertas, der er Sydøstasiens største papirmølle.
Ejeren hedder Bob Hasan, og præsident Suharto deltog selv i indvielsen af papirmøllen, der ligger i det østlige Kalimantan - et af de områder, som er ramt af skovbrandene. Ved indvielsen i begyndelsen af august sagde Suharto, at Indonesien har potentiale til at blive én af verdens største eksportører af papir og papirmasse.
Sidste år eksporterede Indonesien 1,1 million tons papirmasse, men ifølge planen skal eksporten op på 9,3 millioner tons i år 2003. Bob Hasan er udset til at være manden, der skal styrke den udvikling, og derfor har hans papirmølle indtil videre fået ti års skattefrihed.
Suhartos forbindelse til tømmerbaroner som Bob Hasan og hans store engagement i et projekt som papirmøllen i Østkalimantan tyder ikke på, at regeringen vil gøre alvor af at retsforfølge de store virksomhedsejere. Det ville stride mod regeringens egne udviklingsplaner.

Palmeolie
Ifølge Stepanus Djuweng har Suharto-regeringen også store planer om, at Indonesien skal øge produktionen af palmeolie, som allerede er en af de helt store eksportvarer.
I de seneste fem år er den indonesiske produktion ifølge Far Eastern Economic Review steget med 32 procent, og Indonesien eksporterede sidste år for 1 milliard dollar (ca. 6,7 milliarder kr.).
Ifølge planen skal produktionen stige til 7,2 millioner tons i år 2000, hvilket betyder en fordobling af plantagearealet på få år.
En forøget produktion af palmeolie vil igen komme Suhartos venner til gode. Bob Hasans Astra International og Liem Sioe Liongs Salim-gruppe dominerer begge på området. Desuden menes Suhartos yngste søn Tommy at have store interesser i netop palmeolie-industrien.
En fordobling af plantagearealet på få år vil uden tvivl betyde flere brande. Den hurtigste metode er at sætte ild til det areal, der skal ryddes for at gøre plads til plantagerne, og det er da også præcis det, de fleste plantageejere gør, siger en kilde til Far Eastern Economic Review:
"Hvis man skal rydde skov i områder, hvor der ikke er nogen veje, er den eneste praktiske måde at brænde det af," siger A.F.S. Budiman, der er formand for brancheorganisationen for ejerne af gummiplantager.
Budiman tilføjer, at andre metoder, så som rydning ved håndkraft er alt for arbejdskrævende - og dermed dyrt. Og hvis de lokale myndigheder forsøger at håndhæve forbudet mod afbrænding, kan man altid løse problemet med en rundhåndet betaling under bordet, siger han.
Korruption er nærmest en livsstil i Indonesien, og lige som de tætte forbindelser mellem politiske og økonomiske interesser, forhindrer det, at der bliver gjort noget effektivt ved problemet med de forurenende skovbrande. Dertil er der for meget på spil for Suharto og hans venner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu