Læsetid: 3 min.

Det er svært at blive dansker

24. oktober 1997

Folk, der har fået bøder på over 1.000 kroner kan ikke få statsborgerskab i tre-fem år efter gerningstidspunktet. Det kan folk, der mangler at betale børnebidrag, boligindskudslån eller for deres børns daginstitution heller ikke

"Det er sådan, at der er 6.-8.000 hvert eneste år, der får statsborgerskab. Mange af dem er kriminelle, mange af dem kan ikke tale dansk. Vi er i en situtation, hvor det er ved at udvikle sig til det helt groteske".
Det sagde Søren Espersen fra Dansk Folkeparti på TV2's morgen-tv i går.
Denne udtalelse er umiddelbart svær at få til at hænge sammen med lovens ord om statsborgerskab.
I et cirkulære, fra Justitsministeriet d. 3. oktober i år, står der om sprogkundskaber:
"Det er en betingelse for naturalisation (juridisk betegnelse for at få statsborgerskab, red.), at ansøgeren uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en almindelig samtale på dansk".
Ansøgerens danskkundskaber bliver undersøgt af politiet ved den samtale, som alle ansøgere bliver indkaldt til.
Og i et cirkulære, som Justistministeriets Indfødsretskontor sendte til politimestrene i december 1994 præciseres sprogkravet således:
"Ansøgere, der ikke har et så godt kendskab til det danske sprog, at de kan forstå og gøre sig forståelige på dansk, kan ikke naturaliseres, medmindre der i det enkelte tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en afvigelse herfra."
De særlige omstændigheder kan for eksempel være af helbredsmæssig karakter.
Sprogkravet er mundtligt, der kræves hverken at ansøgeren kan skrive eller læse dansk, ligesom det ikke et et krav, at ansøgeren taler dansk derhjemme.

De kriminelle
I følge loven kan folk, der er straffet for en lovovertrædelse ikke få statsborgerskab før udløbet af en vis karenstid, hvilket vil sige, at der skal gå et vist antal år efter gerningstidspunktet.
Karenstidens længde afhænger af, hvilken lovovertrædelse, der er tale om. Information har hentet nogle eksempler fra bilaget til Justitsministeriets cirkulære.
For fængelssstraf og betingede domme gælder at:
*Ubetinget hæfte- eller fængselsstraf under tre måneder medfører en karenstid på fem år fra straffen er udstået.
*Ubetinget fængsel fra tre måneder og til et år giver en karenstid på syv år fra tidspunktet for prøveløsladelse
*Ubetinget fængsel fra et år og op til fem går giver en karenstid på ti år fra straffens udståelse.
*Ubetinget fængsel i mere end fem år giver en karenstid på femten år.
*Betingede domme hindrer statsborgerskab i fem år fra dommens afsigelse.
Bøder
For bødestraf gælder følgende:
*Hvis man har fået en bøde på 1000 kroner for forsætlig overtrædelse af straffeloven eller af skatte- og afgiftsloven, kan man ikke få statsborgerskab før fem år efter gerningstidspunktet.
*Andre lovovertrædelser, der giver en bøde på 1000 kroner medfører en karenstid på tre år,
*Uanset bødens størrelse medfører overtrædelse af narkoloven en karenstid på fem år, mens bøder for spritkørsel medfører tre år.
Hvis ansøgeren er straffes flere gange for ligeartet kriminalitet, bliver karenstiden forlænget med tre år for hver gang.
Og ansøgere, der er sigtet (altså ikke dømt) for en lovovertrædelse, kan ikke få statsborgerskab.
Det er også svært at få dansk statsborgerskab, hvis man skylder de offentlige kasser penge. Eksempelvis kan man ikke få statsborgerskab, hvis man er i restance med:
*tilbagebetalingspligtige ydelser efter bistandsloven, - børnebidrag, der er udbetalt på forskud af det offetlige
*daginstitutionsbetaling,
*tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte eller lån til boligindskud,
*med skatter og afgifter, med mindre, at man har aftalt og overholder en afdragsordning i mindst 12 måneder, der kan bringe gælden ud af verden. Arbejdsløse kan dog undtages fra denne regel.

Interesserede kan finde den fulde ordlyd af "Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation", dvs. betingelserne for at få dansk statsborgerskab, samt "Retningslinier for naturalisation af personer, der er straffet" på Informations hjemmeside.
Se under Dokumentation på:
http://www.information.dk

FAKTA
1000 kroner
Statsborgere fra de nordiske lande skal have opholdt sig lovligt her i landet uafbrudt i mindst to år, for at få statsborgerskab.
Andre udlændinge skal have opholdt sig i landet i mindst syv år. Og personer, der er anderkendt som flygtningne i henhold til FN-konventionen, kan få statsborgerskab efter seks års uafbrudt ophold.
Det koster 1000 kroner at ansøge om statsborgerskab.
Behandlingen af ansøgningen tager i øjeblikket mindst 18 måneder, hvilket bliver meddelt ansøgeren på ansøgningstidspunktet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her